Haveglæder, tips og tricks

Tag: Echinops bannaticus Taplow Blue

Fantastiske frøstande

lunaria-annua-alba-30Mens det synger på sidste vers for blomsterfloret i haven, er der heldigvis så meget andet at glæde sig over derude, hvis man lige kigger efter. En af glæderne er planternes fantasifulde frøstande. Her er der judaspenge, der virkelig gi’r den som sølvpenge i efterårssolen. Lunaria annua ‘Alba’ er to-årig og får lov at så sig selv, så der er nok desværre ikke hvide, måneskinsagtige blomster men kun bladrosetter næste år.milium-effusum-aureum-8Miliegræs, Milium effusum ‘Aureum’ er en super fin prydgræs, jeg godt kan mobilisere lidt blandede følelser for. Den lyser så dejligt op i forsommerens staudebede med de limegrønne blade – og så får den meldug og ligner noget, der er løgn. Og bedst som man tror, at ballet er uigenkaldelig forbi for i år, kommer den igen og få de lækreste aks.milium-effusum-aureum-7Sjovt som aksene kan se nærmest ternede ud i modlys… Og hvis kornene når at modne, er de i øvrigt eminent dygtige til at så sig selv…echinops-bannaticus-taplow-blue-30Tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, er jo egentlig også dømt færdig for i år, men de visnende frøstande er nu heller ikke sådan at kimse af i efterårshaven.

Smukke blomsterbolde i luften

Echinops bannaticus Taplow Blue-35Kugleformen er noget særligt i planteverdenen. Ikke mange planter præsterer blomsterstande, der er perfekt kugleformede, men tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, gør. De kugleformede blomsterstande er rigtig gode at bruge ikke mindst i sådan nogle lidt vildt inspirerede blomsterbede som mine. Det er lige som om, de bringer lidt struktur – for ikke at sige kultur – ind i vildskaben.Allium Millennium-1De forskellige sorter af prydløg kan bare det der, og jeg elsker at bruge løs af dem i forårsmånederne. Desværre er den lykkelige kærlighed jo overstået nu. Men så ikke helt alligevel. Jeg har tidligere på året fået en prøveplante af en ny, spændende sort af prydløg, Allium ‘Millennium’ hedder den, fordi den blev navngivet i 2000. Og den blomstrer altså nu med de skønneste lyslilla blomsterbolde. Planten er 40-50 cm høj, og som noget i prydløgsammenhæng helt særligt er bladene ikke bare ved at visne ned men står som en nydelig grøn tue under blomsterstænglerne. Allium ‘Millennium’ kommer ud i butikkerne næste år.Allium tuberosum-35Jeg har ikke kunnet Google mig frem til den nye sorts forældre, kun at den er forædlet i USA. Det er nok mega hemmeligt 🙂 Et gæt kunne være, at kinaløg, Allium tuberosum, på et eller andet niveau er involveret i processen. I hvert fald blomstrer de også nu nok så smukt i køkkenhaven, og de smalle, grønne blade, der smager fint af purløg tilsat hvidløg, visner heller ikke ned. Her i haven er kina-purløg både staude og krydderurt … eller krydderstaude.

Blomsterbolde spiller med i staudebedet

Eryngium planum-16Det, der gør et staudebed til en fantastisk legeplads, er de utallige muligheder for at prøve sig frem med at kombinere former og farver. Her kommer en række stauder, men usædvanlige strukturer ind i billedet som yndlingslegetøj her i haven. Her er det russisk mandstro, Eryngium planum, med metalliske blomsterkugler på tynde, stive stængler, der giver et sjovt modspil til de andre stauders frodige løv og farverige blomster.

Echinops bannaticus Taplow Blue-5Og tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow blue’, med fuldstændig symmetriske blomster, der ligner morgenstjerner, når de knapt er sprunget ud. Den vil jeg også nødigt undvære.

Sanguisorba officinalis-16

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis, såede jeg selv for nogle år siden, men det er først i år, planterne har fået den fylde, jeg drømte om. De rødbrune blomsterbolde har en helt fantastisk farve og danser så smukt rundt over og mellem de andre mere bastante stauder og giver bedet liv og lethed.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén