Haveglæder, tips og tricks

Tag: Duftgeranie

Pelargonier med duft, ynde og overraskelser i ærmet

Her kommer lige en lille reklame for pelargonier 🙂
Pelargonier hører til de absolutte klassikere, når det gælder planter til krukker. Faktisk er de så meget klassikere, at deres popularitet strækker sig væsentligt længere tilbage end den nuværende og langvarige trend, der får os allesammen til at dyrke planter i krukker. Der havde hobet sig en pæn portion lækre planter op i mit drivhus, der som følge af det omsiggribende arbejde med at få plantet alle de forspirede sommerblomster ud, har været stillet i venteposition. Men nu skulle det være, så weekendprogrammet her på matriklen har stået på tilplantning af krukkerne efterfulgt af en betydelig mokken rundt for at få dem placeret på passende vis.

Krukkegruppe med pelargonier og andet godt

En af de krukkegrupper, der trængte til en opfriskning i anledning af sommervejret, var den omkring plantebænken på terrassen. Hornviolerne, der ellers har klaret sig fantastisk, havde fortjent en afløsning, og her kom et blandet udvalg af de fineste pelargonier så ind i billedet. De er blevet kombineret med diverse krydderurter i krukker, der står og venter på, at datter Anne overtager sin nye terrasse. Krydderurterne fungerer fint som pauseplanter mellem de blomstrende. Dermed er det en velduftende gruppe, der er kommet på plads, for den indeholder også duftpelargonier eller duftgeranier, Pelargonium graveolens. Dem planter man ikke så meget for blomsternes skyld, men fordi de har andre andre egenskaber og overraskelser i ærmet. Bladene dufter dejligt ved den mindste berøring, og den citrusagtige duft siges at kunne holde myg på afstand. Det bliver vi glade for, når de lunde sommeraftner forhåbentlig kan nydes på terrassen.

Engelsk pelargonie, Pelargonium x grandiflorum

Er der pelargonier, der til gengæld kan det der med at blomstre helt overdådigt, så er det engelske pelargonier, Pelargonium grandiflorum og krydsninger heraf. De har ikke så store blomster som traditionelle pelargonier, men til gengæld har de umådelig mange af dem, og blomstrer igen og igen hele sommeren. Blomsterne er typisk tofarvede som her en ret vellykket kombination af lyserød og kirsebærfarvet.

Japansk myrte, Cuphea ‘Pink Shimmer’

De helt klassiske Dr. Ingrid pelargonier, Pelergonium zonale, er der selvfølgelig også blevet plads til på bænken. Den gør ikke så meget væsen af sig endnu, men det skal nok komme. Her ses den i godt og matchende selskab med japansk myrte, Cuphea ‘Pink Shimmer’, der også er en af sommerens supergode krukkeplanter. Det hele bindes sammen af pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der med de lange trådformede stængler med bittesmå, runde blade hører til mine yndlingspauseplanter i enhver krukkekombination. De er grønne næsten hele året rundt, så de kan som regel bruges igen og igen og…

Jeg har fået planterne fra Pelargonium for Europe, Nature to the People og Gartneriet Pedersen.

Sorte blomster fascinerer og skaber kontrast

Sorte blomster. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt og temmelig kedeligt. Men det er det altså ikke, hvis I spørger mig. Sorte blomster giver nogle ekstra muligheder for at lege med farverne i både krukker og bede, som absolut er værd at tage med.

Petunia Sweetunia ‘Black Satin’

Drivhushygge med masser af planter på en kold dag

Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.

Skærmlilje, Agapanthus campanulatus

En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.

Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.

Parasolpilea, Pilea peperomoides

Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂

Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.

Kødædende planter fanger fluer i drivhuset

Kødædende planter

Jeg har altid været fascineret af kødædende planter og husker tydeligt suset, da jeg som barn på en botaniseringstur med min læremester Thorkild fandt den vildtvoksende soldug, Drosera rotundifolia, i en mose. Det var stort 🙂
Nu har jeg etableret min egen lille mose i drivhuset med græsser og en flok kødædende planter, så nu forventer jeg at få kvalificeret hjælp i kampen mod sørgemyg, vandfluer, og hvad vi ellers har, når der er fugtig jord til stede.

Fluefanger, Dionaea

Grrr. Der er simpelthen noget tegneserie over den her fluefanger, Dinaea, der smækker kæberne sammen, når et insekt rammer de fimrehår, der sidder nederst på bladene. Så er det goodbye insekt, for planten går fluks i gang med at fordøje det og ad den vej skaffe sig et tilskud af næringsstoffer. Ret drabeligt og bestemt ikke en plante for veganere.

Fluetrompet, Sarracenia

Fluetrompet, Sarracenia, er en anden slægt af kødædende planter. En mystisk konstruktion, der også kalder uhyggelige, fantasifulde historier frem. Godt de ikke er større. Fluetrompet er faktisk vinterhårdfør ned til -15 grader, men det kræver, at man har et sumpet område i haven. Og det har jeg jo desværre ikke. Hmm jeg må se, om jeg kan regne noget ud. Det er Gartneriet Lammehave, der har specialiseret sig i at producere kødædende planter. De sælges i butikker over hele landet.

Sådan ser min nyanlagte minimose ud i sin helhed. De kødædende planter er suppleret med japansk star, Carex brunnea ‘Sophia’ og bagerst er det det smukke prydgræs med det drabelige navn blodgræs. Imperata cylindrica ‘Red Baron’ hedder sorten. Navnet blodgræs kommer af ublodige årsager nemlig græssets fantastiske røde høstfarve.
Hele molevitten er plantet i terra cotta urtepotter, der er placeret på et smukt, rundt zinkfad med høj kant. Det har den fordel, at der kan stå vand i zinkfadet, så den moseagtige vandforsyning til planterne er stabil. Zinkfadet, der kan bruges til alverdens ting, kan købes her. Og piiist, det er på tilbud netop nu.

Rosengeranie, Pelagonium graveolens

Nu jeg er gået i gang med insektbekæmpelsen i drivhuset, så har jeg også udstyret det med et par rosengeranier også kendt som duftgeranier – også kendt som myggebalsam planten eller ørepineplanten. Kært barn har mange navne. På latin hedder den Pelargonium graveolens. Det smarte ved disse typer af rosengeranie, der vel at mærke fås med et væld af forskellige dufte, er, at den særlige, lidt skarpe, lidt citrusagtige duft, skulle kunne holde myg på afstand. Det er virkelig genialt, hvis det virker efter hensigten. Jeg hader myg! Foreløbig bliver de prøvet af i drivhuset, hvor det virker uovertruffent – omend nok især fordi, myggene ikke er vågnet op til dåd endnu. Vi må se, hvad der sker, når de gør. Planterne stammer fra Hawaii Gartneriet, der sælger dem til butikker over hele landet.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén