Haveglæder, tips og tricks

Tag: Digitalis purpurea

Selvsået er velsået fingerbøl og blomsterkørvel

Fingerbøl, Digitalis purpurea

Jeg er helt klart fan af planter, der sår sig selv, så de dukker op på passende steder rundt om i haven, hvor jeg slet ikke havde tænkt på at plante dem. Når det så oven i købet er et par yndlingsplanter som fingerbøl og blomsterkørvel, der mestrer teknikken, ja så er der ikke et øje tørt.

Det er sjovt med fingerbøl, Digitalis purpurea, der nærmest kan trylle. I hvert fald har jeg kun plantet hvidblomstrede eksemplarer, og der dukker da også et par spontane af de hvide op hist og pist. Men langt de fleste af de selvsåede planter er purpurfarvede ganske som arten. Der var faktisk nogle vilde eksemplarer af den to-årige art på matriklen, da vi flyttede ind, så måske har de blandet sig i formeringen. Eller måske er de forædlede hvide sorter bare vendt tilbage til deres oprindelse efter selv at have fået lov til at stå for partnervalget. Men ingen klager her. De purpurfarvede fingerbøl med de fine prikker inde i fingerbølblomsten er også så fine.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Fingerbøl og blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er et fint makkerpar, i det team, der glæder haveejeren ved at så sig selv rundt omkring på passende vis. Blomsterkørvel er en anderledes og meget delikat skærmplante, jeg forelskede mig hovedløst i ved et besøg i Sissinghurst gardens i England for nogle år siden. Der blev fremskaffet frø og sået og kælet for småplanterne, før de blev plantet ud. Nu kommer de helt af sig selv. Det er bare dejligt.

Hjertegræs, Briza maxima

Men fingerbøl og blomsterkørvel er ikke de eneste, der er gode til atså sig selv. Hjertegræs, Briza maxima, er næsten lidt for skrap til disciplinen. Den sår ikke sig selv sporadisk men i voldsomme mængder. Jeg har en hel skov midt i det centrale blomsterbed, der nærmest er ved at kvæle omgivelserne. Så nu er jeg begyndt at luge nogle af planterne for at tørre de fine aks, der dingler i trådtynde stængler. De er super søde i buketter, men det er lidt af et skrækscenarie, hvis de alle sammen kommer i tanke om at så sig selv.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Fingerbøl i ny rolle som sommerblomst

Fingerbøl, der måske er bedre kendt med det latinske navn Digitalis, er, når det skal være helt rigtigt, en to-årig plante, der sås det ene år, spirer og danner roset, for så at blomstre den følgende forsommer. Men se nu lige her. Ved hjælp af nye, hurtigtblomstrende sorter og et lille kunstgreb, kan fingerbøl også bruges som sensommerblomstrende sommerblomst.Her er det sorten Digitalis purpurea ‘Dalmatian White’, der blev sået medio marts ligesom de øvrige sommerblomster, der forspirede i vindueskarmen. De blev også pottet op samtidig og siden plantet ud i haven i begyndelsen af juni. Det er ikke svært at gætte, hvad sortsnavnet kommer af – og heller ikke hvad det danske artsnavn, fingerbøl, hentyder til. Der er i øvrigt en hel serie af ‘Dalmatian’ sorter i mange lækre farver. Digitalis ‘Dalmatian Peach’ ses her.

Det er skønt, når fingerbøl blomstrer i forsommeren, men det er ikke mindre skønt nu. Sommerblomsterne gav dem hurtigt baghjul og har blomstret dejligt hen over sommeren, men nu begynder de at se lidt slidte ud. (Altså undtagen narcistobak, Nicotiana sylvestris, der bare bliver ved og ved. En super naboplante til den hvide fingerbøl, synes jeg). Til gengæld står fingerbøl spirene der og lyser smukt op med smukke, friske blomsterspir. Jeg ved det ikke, men jeg tvivler på, at de giver en omgang mere næste år. Det kunne være dejligt, men for en sikkerheds skyld må der sås nogle flere, for det er helt klart en oplevelse, der tåler en gentagelse.

Eksperter i selvsåning

Der er de planter, man planter og derefter ved, hvor man har. Og så er der dem, man aldrig har helt styr på. Jeg holder meget af mange af de planter, der har anarkistiske tendenser og selv bestemmer, hvor de vil vokse. En af dem er den fine, hvide haveklinte, Lychnis coronaria. Den sår sig så flittigt, at den sine steder tenderer ukrudt, men den er nem at luge, og så giver den sådan en dejlig lethed til beplantningen, når den toårige plante lidt tilfældigt og frækt dukker op mellem de mere adstadige stauder.De rent hvide blomster er så smukke i den sølvgrå plante, og der kommer nye hele sommeren. Jeg klipper blomsterne af, når de visner, i det omfang jeg orker det, både for at holde planterne pæne og blomstringen i gang – og så begrænser det frøspredningen lidt.To andre eksperter i selvsåning er den mørkerøde staude Knautia macedonica og den statelige toårige fingerbøl, Digitalis purpurea. Jeg ville jo aldrig have fundet på at plante de høje planter forrest i bedet, men jeg synes ærlig talt, det ser dejligt og naturligt ud, nu de har valgt at placere sig der. Dejligt med lidt selvstændigt initiativ 🙂Knautia macedonica er en meget smuk og længeblomstrende staude og igen en af dem, der er god til at gøre et bed let, luftigt og naturligt at se på.Og blomsterne har en ualmindelig lækker, rød farve, der gør sig godt i mit rosa bed.Det samme gør fingerbøl, der på finurlig vis vandrer rundt i haven og findes rigtig mange steder. Måske hører den endda til den naturlige flora her på matriklen og har bredt sig fra den vilde del af haven. Jeg har i hvert fald fortrinsvis plantet de hvide sorter af fingerbøl, men det kan jo også sagtens være, at deres frøafkom slår tilbage til udgangspunktet, som er og bliver rosa.

Trappebedet tager form

Rosa From far away-5Det nye bed, der opstod, da fortrappen blev renoveret sidst i maj, begynder at se hæderligt ud, efter at flere og flere planter har sneget sig ind. Det mangler stadig lidt fylde, men det er til at se, at det kommer. Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvad planter kan præstere, uden at man hverken kan se eller høre dem vokse. En ny beboer i bedet er denne smukke rose fra Roses Forever. Rosa ‘From far away’ hedder den.Digitalis purpurea Dalmatian Peach-2En anden plante, der gør sit til, at bedet begynder at tage sig godt ud, er den nyplantede, ferskenfarvede fingerbøl, Digitalis ‘Dalmatian Peach’. Den står med imponerende blomsterspir i en farve, der i mine øjne passer perfekt til rosen. Den må meget gerne komme igen næste år, og vil den ikke det, håber jeg den smider om sig med frø.Echinacea purpurea-48Min ide er, at de lyse, orange nuancer skal harmonere med purpursolhattens teglfarvede center. Foreløbig synes jeg selv, det fungerer fint.August1614-173Der er plantet mange purpursolhat, Echinacea purpurea, i bedet og mellem dem den lækre skærmblomst tandstikkerurt, Amni visnaga. De to har fundet sammen som et perfekt makkerpar. Tandstikkerurt er jo enårig, så den er en midlertidig løsning, men jeg synes nu, det er ret smart at bruge enårige sommerblomster i nyetablerede bede, så de hurtigt får lidt fylde, mens man venter på, at nyplantningerne for alvor bliver til noget.

Digitalis på havevandring

Digitalis purpurea-47Der vokser mange fingerbøl, Digitalis purpurea, her i haven, men det er aldrig godt at vide, præcis hvor. Det er lige som om de flytter sig for at drille, når man vender ryggen til. De nogenlunde to-årige planter sår sig fredsommeligt, så det er aldrig helt det samme sted, spirene dukker op fra år til år. Men de er nu næsten altid velkomne.Digitalis purpurea-48Jeg synes, de fine fingerbøl blomster, der er karakteristiske for Digitalis, er helt fantastiske med de fantasifulde farvetegninger på blomsternes inderside. Det er nemt at gætte, hvor det danske navn kommer fra, når man ser nærmer på en enkelt blomst.Digitalis purpurea-46Den her er dukket op i kanten af det rosa bed, hvor den passer fint både til farven og det lidt vilde og tilfældige udtryk, jeg foretrækker, at bedene har.Digitalis lutea-46Gul fingerbøl, Digitalis lutea, er der noget mere styr på. Den opfører sig som en staude bør, og dukker planmæssigt op, hvor den er plantet år efter år. Så fin, med de ganske sart lysegule fingerbøl på knapt så høje stængler.

Forsøg med klematis gardiner 2.0

Klematis gardin-8

Det ser ud til, at forsøget med at skabe klematis gardiner i det nye skovbed ved hjælp af klatrestativer i form af hampereb med hulsten i giver det resultat, jeg håbede på, da forsøget blev sat i søen sidst i marts. I hvert fald har klematisrankerne med lidt hjælp fundet vej til rebene og blomstrer nu nok så fint. Desuden er der nogle ranker, der lister rundt i skovbunden som bunddække og også blomstrer der.

Klematis gardiner-15

klematis klatrer ved hjælp af bladstilkene, der snor sig rundt om det, de vil op ad. De vil heldigvis gerne op ad rebene og skal med tiden nok finde vej til trækronerne. Bekymringerne over de seneste dages blæst er afblæst. Der er i hvert fald ikke sket skader, selv om reb og ranker har dinglet lidt i vinden.

Skovbed-9

I det hele taget er jeg ret tilfreds med projekt skovbed, der blev sat i værk i vinter. De nyplantede hostaer langs kanten af bedet og de selvbestaltede bregner er et fint match, synes jeg.

Digitalis purpurea-31

En flok selvsåede fingerbøl, Digitalis purpurea, der blev flyttet ind i det nye skovbed, har også været tilfredse med omgivelserne og blomstrer fornemt nu. Forhåbentlig vil de også så sig selv i skovbedet, hvor en stor bestand vil være ret flot.

Den dejlige Digitalis tid er i gang

Digitalis purpurea-39

Digitalis tiden er begyndt. Rundt om i haven dukker de smukke blomsterspir op, både hvor man regner med det, og hvor man absolut ikke regner med det. Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, vokser naturligt i den vilde del af haven. Der er blevet plantet en del i andre farver gennem årene. Og de forelsker sig på kryds og tværs og sår sig lystigt, så bestanden er stor, og Digitalis tiden heldigvis langvarig.

Digitalis purpurea-37

Den enkelte blomsts plettede indre er et fascinerende syn. Det er ikke svært at forstå, hvordan plantens danske navn er opstået.

Digitalis purpurea-38

Her en af de spontane, som forældrene har givet sin helt egen, meget søde farve.

Digitalis grandiflorum-16

Storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, er en nær slægtning til almindelig fingerbøl. Den bliver knapt så høj og er mere staudebed egnet. Dels på grund af højden men også fordi den faktisk er en staude, der kommer stabilt igen og igen i modsætning til almindelig fingerbøl, der er ret utilregnelig. Blomsterne har lige den der sart lysegule, måneskinsfarve, der er så lækker.

Vild glæde i haven

Vild have-28

Nu har jeg to år i træk forsøgt at tæmme bedet under den gamle pil blot for at konstatere, at det ikke er så lige til. Mine bedste intentioner blev stoppet af en myreinvasion i træet i det tidlige forår, der resulterede i myrer i håret. Og de stauder, der blev plantet sidste år, er stort set gået til af tørke, for der hersker barske vilkår i bedet, der ikke lige kan nås med vandslangen. Men når det er sagt, så er det, der er blevet til det vilde staudebed, faktisk rigtig fint lige nu med lette skærme af vild kørvel, fingerbøl på spring og ranunklernes smørblomster som gule pletter i luften.

Silene alba-12

Bagerst i mit lyserøde staudebed, hvor det er ret bøvlet at komme til at luge, har naturen også indfundet sig. Det er aften pragtstjerne, Silene alba, der er på absolut tålt ophold. Okay, den breder sig, men den er da så smuk som nogen staude. Og alene navnet … aften pragtstjerne … er fuld af romantik.

Stålorm-13

Den her fætter stålorm er også lidt hyggelig at have på visit i haven, selv om den ikke burde række tunge af fotografen. Ja, visit og visit. Den synes nu nok, at den også bor her.

Gåsebille-12

Knapt så velkomne er gåsebillerne, der dukker op hvert år på den her tid. Den her har slået sig ned i vintersar, Satureja montana, hvor den dog næppe gør nogen skade. Når gåsebillerne dukker op, er det, at man kan glæde sig over, at man ikke har en smuk og velplejet græsplæne, de kan lægge æg i, så deres sultne larver kan hærge med græsplanterne. Jeg har fundet både biller og larver flere år i træk men har aldrig noteret skade på græsset. Måske bryder de sig ikke om mos….

Gratis planter til skovbedet

DigitalisOff005

Her i haven vokser almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, halvvildt. Man bliver enormt glad, når de rosa spir dukker op på uventede steder i den vilde del af haven, hvor man ikke lige har lagt mærke til, at de har sået sig.

Digitalis officinalis-26

Nu har jeg opdaget en hel stribe selvsåede fingerbøl planter i kanten af bedet under piletræet. Det er altså ikke særlig smart med så høje planter som kantplanter…

Digitalis officinalis-27

Til gengæld er de nemme at grave op og flytte rundt på.

Digitalis officinalis-28

Så nu er der plantet fingerbøl sådan lidt tilfældigt og næsten-naturligt ind gennem de nyetablerede skovbed. Det bliver fint, tror jeg, når blomsterspirene senere på året lyser op i skovbunden mellem de projekterede gardiner af klematis, der i parentes bemærket skyder lystigt og inden længe når op til deres snore.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén