Haveglæder, tips og tricks

Tag: Det eksotiske hjørne Page 1 of 2

Eksotiske blomsterløg til det eksotiske hjørne

Jeg er forbløffet over, hvad planterne i det nye eksotiske hjørne af haven har nået på en enkelt sommer. På sådan en herlig oktoberdag som i dag må det være på sin plads at tænke lidt fremad, så der også bliver noget at glæde sig over og lade sig forbavse over, når det bliver forår. Så jeg har udnyttet solskinsdagen til at lægge mere eller mindre eksotiske blomsterløg mellem stauder og buske.

Skyrækker, stuearalie og dværgbanan

Smukke dahlia fyldt med overraskelser i efterårshaven

Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte

En ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, er både smukke krukkeplanter, super bunddækkeplanter og leveringsdygtige i lækre, spiselige knolde af sødkartoffel.

Sensommerkrukker

Tobaksblomst styrer det eksotiske hjørne

Dagen byder på lidt mere tobaksblomst spam. Fordi: Det er simpelthen helt utroligt, hvad de præsterer i år, ikke mindst i det nyrenoverede eksotiske hjørne, hvor især narcistobak simpelthen styrer det hele. Her har udviklingen fra frø til umådeholden fryd virkelig taget fart. Prøv først lige at tjekke, hvordan der så ud i mit planteeksperimentarium i det eksotiske hjørne den 28. juni lige her.

Det eksotiske hjørne

Planteeksperimentarium i det eksotiske hjørne

Planteeksperimentarium, det eksotiske hjørne, the walled garden. Kært barn har mange navne, men lige nu er planteeksperimentarium nok den bedste betegnelse for det, der foregår omkranset af mure i det fjerneste hjørne af haven.

Muromkranset haverum til eksotiske eksperimenter

Det eksotiske hjørne af haven er ved at genrejse sig fra den kaotiske ørkentilstand, der har hersket siden tørken i 2018. Nu kommer der helt nye boller på suppen i form af et muromkranset haverum med gode betingelser for sarte planter 🙂

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Overvintret eucalyptus og andet godt i det eksotiske hjørne

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Egentlig havde jeg droppet ambitionerne om at få noget som helst fornuftigt ud af “det eksotiske hjørne” af haven efter sidste sommer. Jeg var faktisk overbevist om, at alle planterne i hjørnet var afgået ved tørstedøden, for det var komplet umuligt at holde dem med vand i det varme sand under tørken. Men nu kan det godt være, jeg reviderer nedlæggelsesplanerne. Der er nemlig masser af liv i det eksotiske hjørne, og dybest set ingen af de flerårige planter, der er gået til. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, nærmest strutter af forårsglæde, og vi har kunnet høste af den hele vinteren, så den er da værd at bevare. Den grå plante bag rosmarinen er en cypresurt, Santolina chamaecyparissus, der også har klaret både sommer og vinter i fin stil.

Eucalyptus, Eucalyptus gunnii

Det er så, hvad det er. Men jeg er mildt sagt forbløffet over, at den lille Eucalyptus, Eucalyptus gunnii, der forsøgsmæssigt blev plantet ud i det eksotiske hjørne for to år siden, også er begyndt at skyde. Først klarede den en hundekold vinter, og derpå en knastør sommer, selv om det er en af de mest tørstige planter, jeg kender. Gad vide, om den har stukket rødderne flere meter ned i jorden. Forårsklar, det er den i hvert tilfælde.

Kiwi, Avtididia chinensis

Det samme gælder den kiwi, Actinidia chinensis, der er plantet på et espalier op mod den gamle mur, der gør det eksotiske hjørne bare en lille smule eksotisk, fordi den beskytter og holder godt på varmen. Kiwien så også noget plaget ud i tørken, for det er jo en plante med fart på væksten. Men sandelig om ikke den er i gang igen.

Artiskok, Cynara scolymus

Der er også flere af de artiskokker, Cynara scolymus, der blev til absolut ingenting sidste år, der skyder med friske, nye skud. Måske kan jeg være så heldig, at de blomstrer med et års forsinkelse.

Abrikos, Prunus armeniaca

Nåja og så er der jo lige det lille abrikostræ, Prunus armeniaca, der blomstrer for alvor for første gang med smukke, smukke blomster på de nøgne grene. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for ikke at nedlægge det eksotiske hjørne i denne omgang, men i stedet gøre en indsats for at få det til at se fornuftigt ud. Jeg må straks i tænkeboksen for at regne ud, hvad der skal til 🙂 Det er bare en tynd strimmel have langs muren, så det er ikke så lige til at gøre det til et hyggeligt sted.

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén