Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Det eksotiske hjørne

Planteeksperimentarium i det eksotiske hjørne

Planteeksperimentarium, det eksotiske hjørne, the walled garden. Kært barn har mange navne, men lige nu er planteeksperimentarium nok den bedste betegnelse for det, der foregår omkranset af mure i det fjerneste hjørne af haven.

Nu er rammerne nemlig finpudset om det helt nye haverum, der i daglig tale bærer det noget prætentiøse navn det eksotiske hjørne. Min handyman har muret, bygget hegn, bøjet jernkanter og stampet stier i det fjerne hjørne af haven, der i forvejen er det luneste sted på matriklen takket være muren, læforholdene og den sydvendte skråning. Dermed er beplantningen med mere eller mindre småeksotiske vækster i fuld gang.

Ideen er selvfølgelig, at det skal være overdådigt frodig og grønt som en veritabel jungle. Store blade og vildsomme vækster, der vælter ud over stierne, så man næsten kan høre kolibrierne synge. Jeg ved ikke med jer, men jeg ser det tydeligt for mit indre øje. Der skal bare lige lidt mere gang i det nyetablerede planteeksperimentarium, hvor jeg har tænkt mig at afprøve grænserne for, hvad der kan dyrkes her til lands. Ret skørt, men også ret spændende.

Skjoldblad, Darmere peltata ‘Nana’

En plante, der passer perfekt til sådan en småeksotisk beplantning, er skjoldblad, Darmere peltata ‘Nana’, der har blade så store som serveringsfade. Jeg tror egentlig ikke, den er voldsomt eksotisk eller for den sags skyld sart, for det er flere år siden, jeg købte den og plantede den i skyggehaven. Der var den imidlertid efterhånden ved at blive kvalt af et aggressivt hold af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, og (tja) skvalderkål, så nu er den blevet reddet. Årets ene store blad knækkede af under redningsaktionen, og det andet klappede helt sammen efter omplantningen. Men nu har det genvundet saftspændingen, og jeg tror på planten, for det er en gedigen jordstængel, der er gravet ned. En fin plante til skyggesiden af det eksotiske hjørne, tænker jeg.

Europæisk dværgpalme, Chamaerops humilis

I et eksotisk planteeksperimentarium skal der selvfølgelig være palmer. Europæisk dværgpalme, Chamaerops humilis, er den eneste vildtvoksende palme i Europa. Nu vil det vise sig, hvad den dur til så højt mod nord som Østjylland. Der er plantet to, for det kunne være så lækkert at hænge en hængekøje op mellem to palmer. Men det har nu nok alvorligt lange udsigter 🙂 Foreløbig er målet overvintring.

Figen, Ficus carica ‘Gudhjem’

Jeg har store forventninger til figenproduktionen i det eksotiske hjørne, hvor der i flere år har vokset en figen, Ficus carica, der dog har været lidt udfordret af skygge. Nu er de skyggende træer blevet fældet, og den har fået nyt liv. Men baggrunden for de store forventninger er ikke mindst, at der er kommet et par nye eksemplarer til. Ficus carica ‘Gudhjem’ stammer, som navnet fortæller, fra Gudhjem på Bornholm. Her var familien Nygaard på ferie for en del år siden og oplevede byens figentræer bugne af frugt. De fandt i fællesskab frem til træet, der bar allerflest figner, og fik en gren med hjem. Siden er den gren blevet til mange figentræer i Nygaards Planteskole, der naturligvis har døbt klonen ‘Gudhjem’. Det bliver spændende, hvad den fine, opstammede figen kan præstere i mit planteeksperimentarium. Og den bliver i hvert fald dekorativ som overstander i det centrale, ovale bed i det nye haverum.

Trommestikker, Craspedia globosa

Den flotte stuearalie, Fatsia japonica, forestiller jeg mig også kan overvintre i mit planteeksperimentarium, så længe vi ikke får isvinter. Og det er jo ved at være længe siden. Den har overvintret fra sidste sommer i en krukke i drivhuset, så den er allerede i gang med at bevise, at den ikke bare er en stueplante. Den sjove plante trommestikker, Craspedia globosa, med de gule blomsterbolde, der er så gode til tørring, er også blevet plantet ud i det eksotiske hjørne. Her til lands dyrkes planten typisk som sommerblomst, men i realiteten er den en staude, der bare ikke tåler alt for meget kulde. Nu må vi se, om den vil etablere sig her. Det er Gartneriet Pedersen, der producerer begge planter.
I øvrigt har jeg opdateret plantelisten i menuen øverst på siden under Planterne/Det eksotiske hjørne, som det ses her. Der kan man foreløbig se, hvad der er plantet. Så må jeg udvikle et system, så man også kan se, hvad der duer og ikke duer i et eksotisk hjørne af Østjylland.
Og for nu at komme eventuelle spørgsmål i forkøbet, så er stierne belagt med stenmel, der er stampet med en lejet stamper, og bedkanterne består af græskanter i cortenstål. De kan købes her.

 

Muromkranset haverum til eksotiske eksperimenter

Det eksotiske hjørne af haven er ved at genrejse sig fra den kaotiske ørkentilstand, der har hersket siden tørken i 2018. Nu kommer der helt nye boller på suppen i form af et muromkranset haverum med gode betingelser for sarte planter 🙂

Read More

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Overvintret eucalyptus og andet godt i det eksotiske hjørne

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Egentlig havde jeg droppet ambitionerne om at få noget som helst fornuftigt ud af “det eksotiske hjørne” af haven efter sidste sommer. Jeg var faktisk overbevist om, at alle planterne i hjørnet var afgået ved tørstedøden, for det var komplet umuligt at holde dem med vand i det varme sand under tørken. Men nu kan det godt være, jeg reviderer nedlæggelsesplanerne. Der er nemlig masser af liv i det eksotiske hjørne, og dybest set ingen af de flerårige planter, der er gået til. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, nærmest strutter af forårsglæde, og vi har kunnet høste af den hele vinteren, så den er da værd at bevare. Den grå plante bag rosmarinen er en cypresurt, Santolina chamaecyparissus, der også har klaret både sommer og vinter i fin stil.

Eucalyptus, Eucalyptus gunnii

Det er så, hvad det er. Men jeg er mildt sagt forbløffet over, at den lille Eucalyptus, Eucalyptus gunnii, der forsøgsmæssigt blev plantet ud i det eksotiske hjørne for to år siden, også er begyndt at skyde. Først klarede den en hundekold vinter, og derpå en knastør sommer, selv om det er en af de mest tørstige planter, jeg kender. Gad vide, om den har stukket rødderne flere meter ned i jorden. Forårsklar, det er den i hvert tilfælde.

Kiwi, Avtididia chinensis

Det samme gælder den kiwi, Actinidia chinensis, der er plantet på et espalier op mod den gamle mur, der gør det eksotiske hjørne bare en lille smule eksotisk, fordi den beskytter og holder godt på varmen. Kiwien så også noget plaget ud i tørken, for det er jo en plante med fart på væksten. Men sandelig om ikke den er i gang igen.

Artiskok, Cynara scolymus

Der er også flere af de artiskokker, Cynara scolymus, der blev til absolut ingenting sidste år, der skyder med friske, nye skud. Måske kan jeg være så heldig, at de blomstrer med et års forsinkelse.

Abrikos, Prunus armeniaca

Nåja og så er der jo lige det lille abrikostræ, Prunus armeniaca, der blomstrer for alvor for første gang med smukke, smukke blomster på de nøgne grene. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for ikke at nedlægge det eksotiske hjørne i denne omgang, men i stedet gøre en indsats for at få det til at se fornuftigt ud. Jeg må straks i tænkeboksen for at regne ud, hvad der skal til 🙂 Det er bare en tynd strimmel have langs muren, så det er ikke så lige til at gøre det til et hyggeligt sted.

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Kiwi, figenkaktus og malabarspinat med fart på

Indrømmet, at kalde en smal stribe sandjord nedenfor en frønnet gammel mur for det eksotiske hjørne, er nok en anelse prætentiøst. Men der er nu alligevel nogle dyrkningsmuligheder i hjørnet, som der ikke er andre steder i haven, så med tiden lykkes det forhåbentlig at skabe et lækkert lille haverum her også. Lige nu gør majsplanterne i hvert fald deres for at løfte stemningen lidt ud over det normale østjyske, synes jeg. Bortset fra det, så er der nu rigtig meget gang i den kiwi, Actinidia chinensis, jeg plantede som et eksperiment sidste år. Den har overvintret ved muren uden hjælp i øvrigt, og den vokser, så man næsten kan høre det og synes tydeligvis, at rionettet er alle tiders at klatre rundt i. Desværre har der ikke været skyggen af blomster og dermed heller ikke frugter, men så længe der er liv, er der håb.En anden glædelig overraskelse er, at den lille laurbær, Laurus nobilis, har overvintret og er begyndt at skyde med fine, friske laurbærblade lige til at plukke af. Jeg har haft planten i nogle år, men har aldrig høstet et blad. Først fordi det var sådan en italiensk produceret sag, hvor jeg ikke følte mig helt sikker på, hvordan den var dyrket. Så blev den plantet i det gamle drivhus og fluks fyldt med skjoldlus og dertil hørende uappetitlig sort svampevækst på bladene. Da drivhuset blev væltet for at give plads til det nye, blev planten gravet op og flyttet til det eksotiske hjørne. I foråret så den meget trist ud og de gamle skud visnede ned. Men nu ser det da ud som om, der er håb forude 🙂

Sidste efterår plantede jeg også på forsøgsbasis en figenkaktus, Opuntia ficus-indica, tæt ved muren. Den var absolut død, da foråret kom, men så fik jeg en ny forærende af datter Anne, der hårdnakket hævder, at det kan lade sig gøre at få den til at overvintre. Nu må vi se. Foreløbig ser den i hvert fald meget optimistisk ud med sine fine nye skud. Måske skal den bare plantes om foråret.Malabarspinat, Basella alba var rubra, der blev plantet ud i foråret med det drømmesyn for øje, at de frodige planter nemt kunne dække den del af rionettet, kiwiens ranker ikke kunne nå, har mildt sagt haft det svært. For det første synes sneglene – og her hører vinbjergsneglene med til synderne – at bladene er super lækre. Desuden har det nok været lidt koldere, end malabarspinaten synes er sjovt. Men også her er der håb endnu. Rankerne slynger sig fint opad, de blomstrer sødt, og med lidt held kommer de så højt til vejrs, at sneglene giver op, så der kan komme eksotisk spinat på menuen.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén