Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Dahlia Page 1 of 2

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Dahliaknolde på vinterferie i værkstedet

Luften har fået den skarphed, der er tegn på, at den første nat med frost lige pludselig rammer haven. Så nu har jeg besluttet mig for at grave mine dahliaknolde op og bringe dem i sikkerhed. Op med dem, af med toppen og så lynhurtigt et skilt på. Der går et splitsekund, før man (eller i hvert fald jeg) har glemt, hvilken knold der er hvilken, og det er noget bøvl, når de skal plantes igen til foråret. Jeg har gemt pappet fra poserne til de knolde, der blev indkøbt i foråret, så de kan fungerer som skilte, der minder mig om, hvordan blomsterne ser ud.Egentlig havde jeg forestillet mig, at knoldene skulle lægges til overvintring i den her flade trækasse, foret med aviser, så de kunne ligge behageligt og trygt i tør sphagnum. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den ikke gik. Knoldene er simpelthen blevet alt for store i løbet af sommeren.I mangel af bedre, nåede jeg frem til, at det smarteste nok var at lægge dem i diverse krukker og baljer, hvor det er muligt at få dem nogenlunde dækket af den tørre sphagnum. Jeg forestiller mig, at det måske egentlig er ret smart, for det bliver da nemt at komme i gang med forspiringen, når den dejlige tid kommer. Nu er alle knoldene flyttet ind i værkstedet, hvor der er frostfrit og nogenlunde køligt. Der plejer de at kunne passe sig selv fint, indtil der er forår i luften.

Sensommer væltebuket mod blomsterspild

Smilet kan godt blive en smule anstrengt, når endnu en heftig byge slår endnu flere af sensommerens blomster til jorden. Dahlia med store, tunge blomsterhoveder er nogen af dem, det går hårdt ud over, men de har en forbløffende evne til at genrejse sig. De store planter ligger mange steder hen ad jorden, men der går ikke lang tid, før skud med nye knopper drejer stænglen 90 grader og fortsætter optimistisk opad.

I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde have sørget for en form for støttepædagog til Dahlia ‘Lesotho’, som, jeg jo godt ved, bliver alt for høj til at holde sig oprejst i uvejr. Det må blive næste år. Knoldene er overvintret i flere omgange, så de helt fantastiske og i virkeligheden alt for store sort-røde blomster er et dejligt gensyn.En rundering i haven med løftet saks resulterede i en hel bakke fuld af væltede blomster plus lidt forskelligt, der har holdt skansen, men som ville passe fint i en væltebuket, så de væltede blomster kommer til ære og værdighed og ikke bare går til spilde. Det hjælper lidt på irritationen.

En af de stauder, der aldrig vælter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. De fine røde blomsteraks var også med som staffage i en væltebuket i begyndelsen af august, som det ses her. Det siger lidt om, hvor dejligt længe den blomstrer. Det er virkelig en staude, der giver valuta for pengene.

Således dagens havebuket, der nok ikke var blevet til, hvis ikke dahlia, hortensia og kinesisk skt. hansurt havde tabt hovedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… God søndag derude.

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Studenterbuket fra haven

Det er højsæson for studentergilder, og heldigvis er haven leveringsdygtig i masser af blomster til en studenterhavebuket. Der er selvfølgelig studenternelliker, Dianthus barbatus, og så er dahliaerne lige begyndt at blomstre. Og som bekendt – jo mere man klipper, jo flere blomster, så de første røg lige i buketten til søde Line…Duft hører også til studenterbuketten, så de fine dobbelte blomster af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, er selvskrevne i buketten.Og så er er jo den røde lige så oplagte studenterblomst, Knautia macedonica…

Så vidt resultatet – ægte to-go buket i praktisk kaffekop 🙂 Og i øvrigt – sikke en fest 🙂

 

Dahlia og diverse til det nye bed

Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂

Dragende dahlia knolde

Jeg skal lige love for, at poserne med lokkende billeder af smukke Dahlia i alverdens farver er dukket op i butikkerne. Uha, de er svære at komme forbi. I år er jeg så heldig at have en masse ny bedplads, der skal fyldes ud, så undskyldningen er hjemme. Hvad er mere perfekt end Dahlia til at fylde en hel masse på kort tid? Haps lød det, og fire poser med Dahlia, der passer til det projekterede bed i sart gule, gulgrønne og hvide nuancer, røg i indkøbsvognen. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at den ene Dahlia faktisk er en pæon … Men pæoner er der jo heller ikke noget i vejen med.Nyerhvervelserne fik mig til at tænke på de Dahlia knolde, der blev gravet op i efteråret og sat til tør og kølig overvintring i en kasse spagnum i værkstedet. Der har de været totalt overladt til sig selv – for ikke at sige glemt – lige siden, men et forårstjek viste heldigvis, at knoldene har det fint. Især den dybrøde Dahlia ‘Lesotho’, der ses her, producerede virkelig flotte knolde sidste år.Nu er der jo så den lille detalje, at det er alt for tidligt at lægge Dahlia knolde i jorden, for selv om det er dejligt vejr, er frostrisikoen desværre ikke helt aflyst endnu. For alligevel at komme i gang – og for at få så lang tids glæde af blomstrende Dahlia som muligt – er knoldene nu lagt til forspiring i gennemfugtet spagnum i diverse potter og krukker, der passer i størrelsen. Dahlia ‘Lesotho’ krævede en hel balje, selv om knoldene kun skal dækkes med nogle få centimeter jord. Nu er de røget retur i værkstedet, hvor forholdene til forspiring er helt fine, i hvert fald indtil de grønne skud titter frem.Den enlige pæon, den hvide Paeonia ‘Immaculee’, har fået en tilsvarende behandling, og det samme har den her sære knold. Det er så absolut et eksperiment, men knolden fandt jeg i en krukke, der havde huset den skønne Ipomoea ‘Sweetheart Lime’, der ses her. Planten, der dyrkes for det smukke løvs skyld, er en forædlet udgave af sød kartoffel, så jeg tænker, at knolden, selv om den ser lidt sølle ud, måske kan blive til en ny plante. Det bliver spændende at følge 🙂

Dahlia til genbrug

dahlia-lesotho-23Blomstringen bare bliver ved og ved i havens Dahlia planter. De forstår simpelthen ikke kunsten at stoppe i tide, og lige pludselig lærer de det på den hårde måde, når frosten kommer og sætter en brat stopper for festen. Den her Dahlia ‘Lesotho’ har været virkelig imponerende i år – mere end en meter høj og konstant blomstrende i månedsvis.dahlia-lesotho-21Men nu er der nattefrost på vejrudsigten, så jeg har besluttet mig for at redde knoldene, der jo ikke tåler frostgrader. Det er ikke en havedisciplin, jeg ellers har gjort det nævneværdigt i. Jeg har mest brugt Dahlia som sommerblomster og ladet knolde være knolde, når frosten kom. Men sidste år tog jeg mig sammen og gravede knoldene op. Det gik så godt, at jeg har besluttet mig for at gentage øvelsen.dahlia-lesotho-20Der var især noget at komme efter under den livskraftige Dahlia ‘Lesotho’. Nogen har gnavet så grundigt i de andre, at der ikke rigtig var noget at overvintre på. Toppen er hermed klippet af ‘Lesotho’ knoldende, jorden er rystet af, de er lagt til vinterhvile i tør sphagnum og sat ind i det kølige værksted, hvor de klarede sidst vinter så fint. Se herdahlia-51Jeg kom så lige i tanke om, at jeg jo også har haft Dahlia i et par krukker i år. De er helt udtjent og skal ryddes op. Jeg ved fra gartnerierne, at de Dahlia, man køber i potter som sommerblomster, er stiklingeformeret. Så jeg har spekuleret på, om der er knolde i krukkerne efter en vækstsæson. Og sandelig 🙂 Det er der. De er ikke så store, men nu får de også lov at overvintre i værkstedet, for de har været rigtig fine hele sommeren med et hav af små, søde Dahlia blomster.

Tyvstart til dahlia’erne

Dahlia overvintring-6I supermarkedet virker stativerne med dahlia knolde nærmest som en magnet. Det fik mig til at huske, at jeg gravede de smukkeste af sidste års dahlia’er op, da det begyndte at blive koldt, for at prøve at overvintre dem til genbrug. Siden har de stået glemt i det kølige værksted i en kasse med tør sphagnum og passet sig selv. Savsmuldet på overfladen skyldes alene opholdet i værkstedet 🙂Dahlia overvintring-5Nu kom kassen så frem i lyset, og knoldene blev tjekket. Til min store glæde ser de absolut fine og livskraftige ud. Så i stedet for at købe nye, er jeg gået i gang med at forspire de gamle knolde, som jeg også ville have gjort, hvis jeg havde investeret. Dahlia tåler jo absolut ikke frost, så det er for tidligt at lægge knoldene i havejorden. Men med en forspiring inden døre bliver de til udplantningsplanter, der blomstrer tidligere end de knolde, der bliver lagt i jorden, senere på foråret.Dahlia 'Apricot Desire'-1Knoldene er nu lagt i store urtepotter i gennemfugtet spiremuld. Urtepotterne er sat tilbage i værkstedet, hvor de skal stå, indtil spirerne viser sig. Derefter må de have et lysere opholdssted. Forhåbentlig er det til den tid lunt nok til, at de kan komme i drivhuset. Den smukke Dahlia ‘Apricot Desire’, der blomstrede så rigt og længe sidste sommer, er en af mine genbrugsdahlia’er. Glæder mig til gensynet.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén