Haveglæder, tips og tricks

Tag: Dahlia Page 1 of 2

Blomsterhøst til novemberbuket fra haven

Det er ved at være længe siden, det store blomsterbal i skærehaven sluttede for i år. Egentlig har jeg været i gang med at rydde op efter festen, men oprydningen blev sat på stand-by som følge af sygdom i familien, der har krævet en masse tid. Derfor kunne dagens haverunde i formiddagssolen pludselig til min store glæde afsløre, at der stadig er mulighed for blomsterhøst til en novemberbuket.

Dahlia i novembersol

Vi har endnu ikke haft nattefrost på matriklen, så selv om mine dahlia’er synger på sidste vers, er de endnu ikke klappet helt sammen. Et par af de allersidste blomster blev første valg til min novemberbuket.

Blåkvast, Ageratum houstonianum

En af de planter, jeg ikke nænnede at rydde, da jeg egentlig var ved at lukke skærehaven ned for i år, er blåkvast, Ageratum houstonianum. Den har blomstret i månedsvis og sætter fortsat nye skud med friske blomster. Det havde jeg ikke troet, da jeg plantede de ganske få bittesmå planter ud, det lykkedes mig at forspire. Men jeg skal da lige love for, at de har taget revanche. Jeg har høstet og høstet og altså nu også til en novemberbuket. Rækken har i øvrigt fusioneret med kinaløg, Allium tuberosum, der også er langtidsblomstrende, men har måttet se sig sat af for i år, for nu er der kun de fine frøstande tilbage.

Blomsterhøst til novemberbuket

Således opløftet blev de sidste blomster fra skærehaven suppleret med, hvad der ellers var at finde rundt om i haven. De klart røde blomster er fra et forbløffende eksemplar af krydderurten ananassalvie, Salvia elegans, der stortrives i det eksotiske hjørne. Planten med blade, der dufter umiskendeligt af ananas, er blevet mere end halvanden meter høj, og nu er den sørme også begyndt at blomstre lystigt med masser af røde blomsteraks i det milde novembervejr. Perfekt til min novemberbuket 🙂

Novemberbuket i klare farver

Der er ikke plads til at være kræsen, når man høster blomster til en novemberbuket, men heldigvis synes jeg, at de klare farver, skærehave med videre havde at byde på i dag, passer fint sammen. Jeg bliver i hvert fald lidt gladere indeni, når jeg ser på sådan en glad farvebombe af egen avl.

Smukke dahlia fyldt med overraskelser i efterårshaven

Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).

Tak for i år buket med dahlia før lukketid

Det er kun et spørgsmål om tid, før frosten lukker ned for den dejlige dahlia blomstring, der har varet i månedsvis. Nu er knoldene gravet op, og det blev til en tak for i år buket med stauder, sommerblomster og dahlia før lukketid.

Dahlia ‘Sunny Boy’

Vagtskifte mellem dahlia knolde og kejserkrone løg

Jeg kan se på diverse sociale medier, at den første frost ramte trindt om land sidste nat. Det er et tegn til, at tiden er inde til et vagtskifte mellem dahlia knolde og kejserkrone løg.

Dahlia

Set her fra haven, kan det godt være lidt svært at forstå, at det allerede er ved den tid, for dahlia’erne står stadig nok så fint og lyser op i forskellige abrikosfarvede nuancer, og eftermiddagen har budt på det herligste solskinsvejr.

Dahlia og sommerblomster fylder huller ud

Dengang i februar, da vi ryddede bedet ved indgangen til haven for gamle fyrretræer og overvoksede kristtorn, var det med bange anelser og forventningen om en trist sæson uden frodighed at glæde sig over. Men de bange anelser er for længst gjort til skamme. Planter kan virkelig meget, når de skal 🙂
Ud over en række blivende buske, træer og stauder, er bedet i forårets løb blevet fyldt op med dahlia og sommerblomster, og nu ser det ud som om, det altid har været der. Jeg tager dagligt mig selv i at bremse op og både undre og glæde mig over synet af nyudsprungne dahlia og sommerblomster som gulerodsblomst, Daucus carota, tobaksblomst, Nicotiana knightiana, og kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der sammen har sørget for, at bedet er præcist lige så frodigt og dækket af planter, som jeg kan lide det. Fantastisk at tænke på, at det var en brakmark for få måneder siden.

Dahlia ‘Sunny Boy’

Der er flere forskellige dahlia i bedet men alle i de samme, sart orange og blødt gule nuancer. Den her med de fine pomponer hedder Dahlia ‘Sunny Boy’

Dahlia ‘Sunny Boy’

Den er jo næsten et kunstværk, og jeg er helt vild med farvekombinationen 🙂

Dahlia ‘Noordwijk’s Gloire’

‘Sunny Boy’ er nabo til Dahlia ‘Noordwijks Gloire’, som først lige er begyndt at springe ud. Den er nu heller ikke så ringe.

Dahlia ‘Sylvia’

En tredje sort er lidt bagud, men Dahlia ‘Sylvia’ er i fuld gang med at bevise, at konstellationen Dahlia og sommerblomster har en del at byde på. Her danner ‘Sylvia’ par med tobaksblomsten Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’ med kronblade, der er limefarvede på ydersiden og vandmelonfarvede på indersiden. Ikke noget dårligt match, hverken i bedet eller i de buketter, der helt sikkert kommer ud af det. Det gælder jo om at få skåret nogle dahlia blomster, så planterne forgrener sig godt og giver masser af blomster i de kommende måneder.

Forspiret Dahlia med støttepædagog

Jeg har længe haft 4 x forspiret Dahlia stående lunt og godt i drivhuset med henblik på udplantning i det nyrenoverede bed i indgangspartiet. Bedet har fået en total make-over, siden de gamle fyrretræer og kristtorn måtte bukke under for motorsaven i februar, som det ses her. Det er egentlig utroligt at tænke på, at den krigsskueplads, indgangspartiet var forvandlet til efter fældningen, allerede nu er begyndt at se frodig fornuftig ud. Tænk, hvad planter kan gøre 🙂 Jeg indrømmer, at det var med angst og bæven, projektet blev sat i gang, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt at gå så drastisk til værks.

De 4 x forspiret Dahlia er fire forskellige sorter men alle med sådan en lækker, sart orange eller ferskenfarvet nuance. Jeg tror det bliver rigtig fint, når de fylder hullerne i bedet ud sammen med en masse sommerblomster, der også er blevet plantet i dag.

Der er kommet fine planter med gode rødder ud af forspiringen. Jeg har knebet toppen af planterne for at få dem til at buske bedre og få flere skud at blomstre på. Jeg har også tjekket vejrudsigten, og det ser ud til at være forsvarligt at plante de kuldskære planter ud nu. Trækker det op til ubehageligheder, må de have en dyne på.

Selv om Dahlia planterne bliver knebet grundigt, siger erfaringen, at de nemt vælter til alle sider, når de store, smukke blomster bliver ramt af en regnbyge. Derfor er det smart at give sådan en nyudplantet forspiret Dahlia en støttepædagog allerede nu. Så nu har de fået en af de pæne og praktiske staudeholdere fra Zinkbakken, så de kan holde sig oprejst. Jeg forventer, at planterne skjuler staudestøtten, når de vokser til, men indtil da synes jeg ikke, de diskrete staudestøtter i gedigent jern skæmmer bedet. De fås i flere størrelser og med ben i flere længder, som det ses her.

Indlægget er sponseret.

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Dahliaknolde på vinterferie i værkstedet

Luften har fået den skarphed, der er tegn på, at den første nat med frost lige pludselig rammer haven. Så nu har jeg besluttet mig for at grave mine dahliaknolde op og bringe dem i sikkerhed. Op med dem, af med toppen og så lynhurtigt et skilt på. Der går et splitsekund, før man (eller i hvert fald jeg) har glemt, hvilken knold der er hvilken, og det er noget bøvl, når de skal plantes igen til foråret. Jeg har gemt pappet fra poserne til de knolde, der blev indkøbt i foråret, så de kan fungerer som skilte, der minder mig om, hvordan blomsterne ser ud.Egentlig havde jeg forestillet mig, at knoldene skulle lægges til overvintring i den her flade trækasse, foret med aviser, så de kunne ligge behageligt og trygt i tør sphagnum. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den ikke gik. Knoldene er simpelthen blevet alt for store i løbet af sommeren.I mangel af bedre, nåede jeg frem til, at det smarteste nok var at lægge dem i diverse krukker og baljer, hvor det er muligt at få dem nogenlunde dækket af den tørre sphagnum. Jeg forestiller mig, at det måske egentlig er ret smart, for det bliver da nemt at komme i gang med forspiringen, når den dejlige tid kommer. Nu er alle knoldene flyttet ind i værkstedet, hvor der er frostfrit og nogenlunde køligt. Der plejer de at kunne passe sig selv fint, indtil der er forår i luften.

Sensommer væltebuket mod blomsterspild

Smilet kan godt blive en smule anstrengt, når endnu en heftig byge slår endnu flere af sensommerens blomster til jorden. Dahlia med store, tunge blomsterhoveder er nogen af dem, det går hårdt ud over, men de har en forbløffende evne til at genrejse sig. De store planter ligger mange steder hen ad jorden, men der går ikke lang tid, før skud med nye knopper drejer stænglen 90 grader og fortsætter optimistisk opad.

I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde have sørget for en form for støttepædagog til Dahlia ‘Lesotho’, som, jeg jo godt ved, bliver alt for høj til at holde sig oprejst i uvejr. Det må blive næste år. Knoldene er overvintret i flere omgange, så de helt fantastiske og i virkeligheden alt for store sort-røde blomster er et dejligt gensyn.En rundering i haven med løftet saks resulterede i en hel bakke fuld af væltede blomster plus lidt forskelligt, der har holdt skansen, men som ville passe fint i en væltebuket, så de væltede blomster kommer til ære og værdighed og ikke bare går til spilde. Det hjælper lidt på irritationen.

En af de stauder, der aldrig vælter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. De fine røde blomsteraks var også med som staffage i en væltebuket i begyndelsen af august, som det ses her. Det siger lidt om, hvor dejligt længe den blomstrer. Det er virkelig en staude, der giver valuta for pengene.

Således dagens havebuket, der nok ikke var blevet til, hvis ikke dahlia, hortensia og kinesisk skt. hansurt havde tabt hovedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… God søndag derude.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén