Haveglæder, tips og tricks

Tag: Dahlia Lesotho

Smukke dahlia fyldt med overraskelser i efterårshaven

Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Dahliaknolde på vinterferie i værkstedet

Luften har fået den skarphed, der er tegn på, at den første nat med frost lige pludselig rammer haven. Så nu har jeg besluttet mig for at grave mine dahliaknolde op og bringe dem i sikkerhed. Op med dem, af med toppen og så lynhurtigt et skilt på. Der går et splitsekund, før man (eller i hvert fald jeg) har glemt, hvilken knold der er hvilken, og det er noget bøvl, når de skal plantes igen til foråret. Jeg har gemt pappet fra poserne til de knolde, der blev indkøbt i foråret, så de kan fungerer som skilte, der minder mig om, hvordan blomsterne ser ud.Egentlig havde jeg forestillet mig, at knoldene skulle lægges til overvintring i den her flade trækasse, foret med aviser, så de kunne ligge behageligt og trygt i tør sphagnum. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den ikke gik. Knoldene er simpelthen blevet alt for store i løbet af sommeren.I mangel af bedre, nåede jeg frem til, at det smarteste nok var at lægge dem i diverse krukker og baljer, hvor det er muligt at få dem nogenlunde dækket af den tørre sphagnum. Jeg forestiller mig, at det måske egentlig er ret smart, for det bliver da nemt at komme i gang med forspiringen, når den dejlige tid kommer. Nu er alle knoldene flyttet ind i værkstedet, hvor der er frostfrit og nogenlunde køligt. Der plejer de at kunne passe sig selv fint, indtil der er forår i luften.

Oktoberbuket med væltet kål og dahlia

De røde grønkål, Brassica ‘Redbor’ i køkkenhaven har lagt sig ned og er efterhånden noget værre rod. Til gengæld står stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, stadig strunk og med masser af blomster. De er jo sået i køkkenhaven med henblik på havebuketter, så det gav alt i alt lige anledning til et nyt forsøg med en oktoberbuket til søndagsbordet med udgangspunkt i en af de røde kålstokke. Så blev der da ryddet lidt op.Sådan en kålstok er jo nærmest en hel buket i sig selv, så de andre blomster blev bare stukket ind mellem kålbladene. Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, og kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er også stadig leveringsdygtige ud i buketblomster.De dybrøde blomster af Dahlia ‘Lesotho’ har fulgt kålstokkenes eksempel og ligger hen ad jorden. Jeg tror simpelthen, de store blomster bliver for tunge, når de bliver våde, og det gør de jo hele tiden. Det gælder om at redde dem i en fart, for ellers går de til, når de kommer i nærkontakt med jorden. Heldigvis klæder de kålen rigtig godt, så de er selvfølgelig også selvskrevne i kålbuketten.

 

 

Sensommer væltebuket mod blomsterspild

Smilet kan godt blive en smule anstrengt, når endnu en heftig byge slår endnu flere af sensommerens blomster til jorden. Dahlia med store, tunge blomsterhoveder er nogen af dem, det går hårdt ud over, men de har en forbløffende evne til at genrejse sig. De store planter ligger mange steder hen ad jorden, men der går ikke lang tid, før skud med nye knopper drejer stænglen 90 grader og fortsætter optimistisk opad.

I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde have sørget for en form for støttepædagog til Dahlia ‘Lesotho’, som, jeg jo godt ved, bliver alt for høj til at holde sig oprejst i uvejr. Det må blive næste år. Knoldene er overvintret i flere omgange, så de helt fantastiske og i virkeligheden alt for store sort-røde blomster er et dejligt gensyn.En rundering i haven med løftet saks resulterede i en hel bakke fuld af væltede blomster plus lidt forskelligt, der har holdt skansen, men som ville passe fint i en væltebuket, så de væltede blomster kommer til ære og værdighed og ikke bare går til spilde. Det hjælper lidt på irritationen.

En af de stauder, der aldrig vælter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. De fine røde blomsteraks var også med som staffage i en væltebuket i begyndelsen af august, som det ses her. Det siger lidt om, hvor dejligt længe den blomstrer. Det er virkelig en staude, der giver valuta for pengene.

Således dagens havebuket, der nok ikke var blevet til, hvis ikke dahlia, hortensia og kinesisk skt. hansurt havde tabt hovedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… God søndag derude.

Dahlia til genbrug

dahlia-lesotho-23Blomstringen bare bliver ved og ved i havens Dahlia planter. De forstår simpelthen ikke kunsten at stoppe i tide, og lige pludselig lærer de det på den hårde måde, når frosten kommer og sætter en brat stopper for festen. Den her Dahlia ‘Lesotho’ har været virkelig imponerende i år – mere end en meter høj og konstant blomstrende i månedsvis.dahlia-lesotho-21Men nu er der nattefrost på vejrudsigten, så jeg har besluttet mig for at redde knoldene, der jo ikke tåler frostgrader. Det er ikke en havedisciplin, jeg ellers har gjort det nævneværdigt i. Jeg har mest brugt Dahlia som sommerblomster og ladet knolde være knolde, når frosten kom. Men sidste år tog jeg mig sammen og gravede knoldene op. Det gik så godt, at jeg har besluttet mig for at gentage øvelsen.dahlia-lesotho-20Der var især noget at komme efter under den livskraftige Dahlia ‘Lesotho’. Nogen har gnavet så grundigt i de andre, at der ikke rigtig var noget at overvintre på. Toppen er hermed klippet af ‘Lesotho’ knoldende, jorden er rystet af, de er lagt til vinterhvile i tør sphagnum og sat ind i det kølige værksted, hvor de klarede sidst vinter så fint. Se herdahlia-51Jeg kom så lige i tanke om, at jeg jo også har haft Dahlia i et par krukker i år. De er helt udtjent og skal ryddes op. Jeg ved fra gartnerierne, at de Dahlia, man køber i potter som sommerblomster, er stiklingeformeret. Så jeg har spekuleret på, om der er knolde i krukkerne efter en vækstsæson. Og sandelig 🙂 Det er der. De er ikke så store, men nu får de også lov at overvintre i værkstedet, for de har været rigtig fine hele sommeren med et hav af små, søde Dahlia blomster.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén