Haveglæder, tips og tricks

Tag: Coreopsis verticillata

Skønne skønhedsøje i mange afskygninger

Skønhedsøje … smag lige på det navn. Det fortæller en hel masse om, hvor dejlige planter, der er tale om. Jeg er i hvert fald helt vild med skønhedsøje, Coreopsis, og måske allermest vild med den månestrålefarvede sort af krans-skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’. Den har faktisk været ugens yndlingsplante her i haven hele ugen, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen.En anden skønhedsøje, der har en høj stjerne i haven, er storblomstret skønhedsøje, Coreopsis grandiflora ‘Limoncello’. Igen er der tale om en lækker, lysegul farve og en næsten overdådig blomsterrigdom. Den blev plantet sidste år, og blev bare ved og ved med at blomstre i en sådan grad, at jeg var bange for, at den skulle glemme at forberede sig på vinteren (som det ses her) og derfor fryse væk. Men den klarede skærene og er nu gået i gang med endnu en blomstring.I den forgangne uge er jeg blevet præsenteret for nogle nye sorter af skønhedsøje, der har masser af potentiale til at komme med på listen over yndlingsplanter. Det er GASA Young Plants, der introducerer dem i håbet om at få nogle vakse danske gartnere til at sætte dem i produktion, så vi kan købe dem til næste år og få prøvet af, hvad de kan. Det eksperiment stiller jeg i hvert fald gerne have til rådighed for. Det er sorter af rosen-skønhedsøje, Coreopsis rosea i serien Twinklebells, der er på vej med flere fede farver. Her Twinklebells Purple.Og her Coreopsis Twinklebells Pink. Ifølge GASA Young Plants kan sorterne klare temperaturer ned til -18 grader og skulle dermed være staudebedsegnede. Jeg kan lige se dem for mig sammen med fine græsser og andre prærieagtige stauder. Men jeg ville nu heller ikke være ked af at have skønhedsøje som krukkeplante…

Gode naboer er guld værd – også i staudebedet

calamintha-nepeta-ssp-nepeta-5I begejstringen over den enkelte staude er det nemt at komme til at glemme, at det ikke er nok, den er smuk og dejlig. Den skal også gå godt i spænd med sine naboplanter, hvis staudebedet skal blive en flot helhed. Farver og strukturer, højde og drøjde er alle ingredienser i opskriften på det vellykkede staudebed. Det er ikke altid, det lykkes i første hug, selv om der ligger mange tanker bag, men så er det jo heldigt, at stauder er til at flytte rundt på. Her er det den søde hedemynte, Calamintha nepeta ssp. nepeta, der enes virkelig godt med anisisop og sart lysegule margeritter.coreopsis-auricolata-limoncella-1Den lysegule skønhedsøje, Coreopsis auricolata ‘Limoncello’ og den helt sart gule slægtning, krans-skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’ er heller ikke noget ringe match. De har begge blomstret længe og gør det heldigvis endnu.

echinacea-purpurea-86Når det kniber med at fylde staudebedene helt ud, er sommerblomster der udplantes de kritiske steder en god hjælp. Her har gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ vævet sig nok så fint ud og ind mellem forskellige sorter af purpursolhat, Echinacea purpurea. De lette skærme giver sådan et lækkert modspil til de bastante solhatte, synes jeg.

Lysegule lækkerier i staudebedet

Laucanthemum Banana Cream-12Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for cremefarvede blomster. Den der sart lysegule nuance, der kan opfattes som både hvid og gul afhængigt af humør og belysning. Jeg har faktisk et helt staudebed, hvor netop den farve er den dominerende. Den let fyldte, margerit, Leucanthemum ‘Banana Cream’ har den helt rigtige nuance og et lækkert farvespil mellem knopper og fuldt udsprungne blomster.Coreopsis verticillata Moonbeam-12En anden favorit, der står i fuldt flor lige nu, er den fnuglette staude med det meget sigende navn, kransskønhedsøje. Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’ hedder sorten med blomster, der virkelig har samme farve som måneskin. De spiller sjovt sammen med fine, kuglerunde knopper i hundredevis, der lover en dejlig lang blomstringsperiode.Dicentra scandens-12Sydbøgen, der står som overstander i det gule bed, har også fået lysegule blomster. Det er den klatrende hjerteblomst, Dicentra scandens, der vist ikke har noget dansk navn, der har sneget sig op i trækronen, så de citrongule blomsterhjerter nu dingler nok så sødt fra grenene.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén