Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Cobaea scandens

De allersidste sommerblomster skaber stemning

Sæsonen er forbi, jeg ved det godt. Men haven har alligevel meget at byde på, på sådan en grå novemberdag. De allersidste sommerblomster står alligevel derude og lyser op og skaber eventyrstemning med deres smukke forfald.

Read More

Klokkeranke nåede det lige før lukketid

Klokkeranke, Cobaea scandens, er en langsom starter, når det gælder blomstring. Men nu er den endelig i gang.

Klokkeranke, Cobaea scandens

Klokkeranke er en af de sommerblomster, det er en sand fornøjelse at forspire. Lynhurtigt spirer frøene, og frøplanterne vokser, så det er en lyst. Til gengæld kræver det tålmodighed, at vente på blomsterne. Men nu, nu er de her endelig, de store, smukke, klokkeformede blomster. Først er de syrenfarvede men efterhånden bliver de mere og mere rødlilla. Er de ikke fine?

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Langtidsholdbare sommerblomster

september1619-42I krukkegruppen ved fordøren er der en del af sommerblomsterne, der slet ikke lader sig mærke med, at det er ved at blive efterår at dømme efter kalenderen. Jeg elsker de sommerblomster, der bare vokser og udvikler sig og bliver ved med at blomstre, lige fra de bliver plantet i maj-juni, til langt ud på sensommeren.petunia-hybrid-16En af dem, der virkelig har givet valuta for pengene i år, er den næsten helt sortblomstrede Petunia hybrid, som jeg desværre ikke har sortsnavnet på. Den havde en akut krise kort efter plantning, da et par af de grimme snegle havde sneget sig op i krukken. De efterlod sig så tydelige spor, at de blev opdaget. Det døde de af, og krukken kom på rekreation i drivhuset. Siden har den gjort det helt eminent uden anden opmærksomhed end jævnlig vanding.nicotiana-alata-16Den dybrøde vingetobak, Nicotiana alata, ved siden af blev plantet samtidigt og har også gjort det super godt. Den er ikke vokset voldsomt, men den har blomstret non-stop. De visne blomster er blevet pillet af med et snuptag, når de er tørret ind, men ellers har den også bare fået vand. Det skal selvfølgelig lige siges, at planterne fik langtidsvirkende gødning med i krukkerne, da de blev plantet, så de har haft adgang til den nødvendige næring hele sommeren. Det er altså en god investering.cobaea-scandens-16Endelig er jeg nødt til at fremhæve den smukke klokkeranke, Cobaea scandens, der har bemægtiget sig klatrestativet med enorm energi. Det er forbløffende, hvor meget plante man kan få ud af et lille frø i løbet af nogle måneder. Den var længe om at begynde at blomstre, men jeg synes bestemt, blomsterne var værd at vente på. Også selv om de ikke var hvide, som det ellers så ud til på frøposen. Det er vi vist flere om 🙂

Klokkeranke skaber farveforvirring

Cobaea scandens-29I foråret prøvede jeg for første gang at så klokkeranke, Cobaea scandens, selv. Det gik over al forventning, og planterne, der blev plantet ved et klatrestativ og placeret på ærespladsen ved fordøren, er vokset voldsomt. De er faktisk ved at score den sorte ærteblomsts klatrestativ også, nu hvor den er ved at være færdig. Søndag kom så den længe ventede dag, da den første af de sære, vingede blomsterknopper foldede sig ud.Cobaea scandens-31Den var så fin, at det næsten kaldte på klapsalver. Sikke en ynde, sikke farver. Det mystiske er, at jeg havde bestilt den hvide sort, Cobaea scandens ‘Alba’. Det ser ikke umiddelbart ud til, at det var frø af den, der var i posen. I hvert fald ikke at dømme efter den første blomst. Der er flere planter i krukken, så det bliver opklaret, når de næste knopper folder sig ud.Cobaea scandens-28Historien udviklede sig i løbet af dagen. Stille og roligt skiftede blomsten nemlig farve og blev mere og mere rosa.Cobaea scandens-27Næste morgen var forvirringen ved at være total. Da var den blomst, der burde være hvid, men som viste sig at være lyserød ikke længere lyserød men lilla. Farven passer fint i krukkegruppen, men jeg er godt nok spændt på, hvordan de næste blomster ser ud. Forhåbentlig kommer der mange af dem i nogenlunde samme farve. Ellers bliver det da noget rod.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén