Haveglæder, tips og tricks

Tag: Cleome spinosa

Skærehaveplanter der kommer med posten

Jeg har været på besøg bag kulisserne i webshoppen Odenia.dk, så her kommer en lille utilsløret men begejstret reklame. Odenia, der gennem mange år har solgt småplanter af sommerblomster og andet godt, har nemlig sammensat et egentligt sortiment af skærehaveplanter i år.

Varelager hos Odenia.dk

Forspiring af sommerblomster med forskellige behov

Frø af sommerfloks behøver mørke for at spire, tobaksblomster behøver lys. Det er et hyggeligt puslespil at komme i gang med forspiring af sommerblomster med forskellige behov.

Nye eksperimenter i planteværkstedet

Endelig kom årets første frøleverance med posten, og endelig kom der gang i planteværkstedet. Der er jo heldigvis frø, der skal sås allerede nu, for at planterne kan nå at blive til noget, før det bliver efterår. Det gælder blandt andet tre nye slags tobaksplante, Nicotiana, der skal prøves af i år og også edderkoppeplante, Cleome spinosa, kæmpeverbena, Verbena bonariensis og den eksotiske pileurt, Persicaria orientalis, der mislykkedes totalt her i haven sidste år.Det er skønt at få jord under neglene og frø mellem fingrene igen. Selvom tobaksfrøene godt nok er så små, at de ikke er nemme at mærke og temmelig svære at så. Frøene lå i bittesmå reagensglas i frøposerne, så de ikke skulle blive væk i en papirfold … det har jeg godt nok aldrig set før. Nu er bakkerne med tobaksplanter på plads i vindueskarmen, mens de øvrige bakker er blevet stående i drivhuset, hvor der pt er nogenlunde køleskabstemperatur. De spirer nemlig bedst, hvis de udsættes for perioder med skiftevis høj og lav temperatur. De kommer ind i køleskabet, hvis det trækker op til frost.Det er ikke kun nye frø, der eksperimenteres med. Jeg har fået en prøvepakke af et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det er et voksemedie fremstillet af kokos, der leveres som en kompakt blok på størrelse med en mursten. Inden i pakken er der en kraftig pose, som man hælder en 3-4 liter vand i. Efter en halv times tid har blokken opsuget vandet, og vupti har man 10 liter lækkert voksemedie at boltre sig med. Det virker temmelig smart. Nu må vi se, hvad frøene siger til det. Produktet hedder HomeOGarden og distribueres af det danske firma Green Lifestyle ApS.

Sommerblomster i staudebedet

Polygonum bistorta-2Der er opstået lidt af en krise i det lyserøde staudebed. Det værste er, at det er en absolut selvpåført plage, der er årsagen. Jeg faldt nemlig for den fine slangeurt, Polygonum bistorta, for et par år siden. Farven, formen og det lette naturlige look er som skabt til en ide, jeg har med bedet.

Polygonum bistorta-1Men jeg burde nok lige ha’ konsulteret staudebogen, før jeg plantede. “En yderst nem staude grænsende til det aggressive” står der… Den er værre en skvalderkål! Og totalt ved at tage magten i bedet. Nu har jeg gravet de stauder op, den truer på livet, og hakket en masse væk. Så får den lov at være bagerst i bedet, hvor den kan slås med skvalderkålen, der prøver at komme ind fra den anden side af hegnet. Det bliver drabeligt 🙂Afhærdning-17For at bedet ikke skal gå til spilde hen over sommeren, kan det meget passende bruges til sommerblomster, der passer sammen med de tilbageværende stauder – og slangeurt. Så kan jeg lige se, hvordan det går med at holde slangeurten i ave, før jeg beslutter, om den skal bekæmpes for alvor. Jeg foretrækker jo trods alt fredelig sameksistens.Cleome-200Heldigvis havde jeg jo forspirede sommerblomster til et bedprojekt linet op, så det passer lige. De er blevet afhærdet først i drivhuset og den senere tid med et dagligt ophold under åben himmel, så de er blevet til gode, stærke planter.Sommerblomster-210Potterne med eddekoppeplante, tandstikkerurt og den nye tobaksplante, Nicotiana mutabilis blev stillet ud på jorden i spredt fægtning og derefter plantet og vandet godt og grundigt. Dermed er slaget om bedet skudt i gang. Håber skønheden sejrer.

Frøplanter skal ha’ modstand

Cleome spinosa-36De sommerblomster, der er forspiret i vindueskarmen, er ved at have brug for lidt modstand, hvis ikke de skal udvikle sig til curlingplanter, der bukker under ved den mindste modgang. Derfor er drivhuset taget i brug som mellemstation og første trin i afhærdningsprocessen. Jeg har ikke prøvet at forspire edderkoppeplante, Cleome spinosa, før, og gik lidt og lurede på, om de skulle knibes for at forgrene sig i stedet for bare at rende i vejret. Jeg prøvede med en enkelt, der lynhurtigt fik nye skud i bladhjørnerne, så det ligner en god ide. Nu har de alle sammen fået taget toppen.Amni visnaga-36Tandstikkerurt, Amni visnaga, blev lige pottet om til lidt større potter, inden de blev flyttet ud i drivhuset. Der bliver jo hurtigt temmelig varmt, hvis solen skinner, så det er bedst, hvis der er godt med jord til at indeholde vandreserve, så jeg ikke skal stå der med vandkanden hele tiden. Nicotiana alata-36De forskellige sorter af vingetobak, Nicotiana alata, blev allerede for et par uger siden flyttet ud i drivhuset, hvor de vokser, så man næsten kan høre det. Jeg planter i plasticpotter, selvom det ville se mere romantisk ud med lerpotter, igen for at lette vandhusholdningen for planterne. Der fordamper jo meget mere vand fra en porøs lerpotte end fra en tæt plasticpotte.Afhærdning-36Alt i alt stiger stemningen i drivhuset, hvor sommerblomsterne gør de tidligt udplantede salatplanter og grønsagerne, der fik lov at tyvstarte under glas, selskab. Det hele gror, så det er en lyst, og det varer ikke længe, før der kan høstes radiser og babyspinat.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén