Haveglæder, tips og tricks

Tag: Cichorium Castelfranco

Ny runde i salatbedet

Cichorium 'Castelfranco'-13De sidste hoveder af den plettede cikoriesalat, Cichorium ‘Castelfranco’, er ikke hoveder længere. De er gået i stok og ved at lægge an til blomstring. Det ser ret sjovt ud men er ikke hensigtsmæssigt set fra et kulinarisk synspunkt, så nu må der afløsning til.Cichorium 'Castelfranco'-210Heldigvis stod næste hold i kø. De er forspiret, priklet i små potter og trænger helt klart til at komme ud i den virkelige verden og få lidt modstand. Og det er jo om ikke andet fint plantevejr i øjeblikket.Radiccio-46Dermed tynder det alvorligt ud i de første hold salater. Men radiccio’en, der er en langsom starter, ser mere og mere lovende ud. Den er omsider begyndt både at danne hoveder og at få den rigtig radicciorøde farve.Ølfælde-7For en sikkerheds skyld er sneglefælderne i det i teorien sneglefri salatbed blevet genopladet, hvis nu det skulle lykkes en ekstra snedig dræbersnegl at forcere sneglehegnet omkring bedet. I så fald satser jeg på, at den bedre kan li’ øl end salat.

Plettet salat i det sneglefri salatbed

Salatbed 16-6Det lyder som en skummel plantesygdom, men de plettede salathoveder er nu plettede med vilje. I det hele taget går det supergodt i det sneglefri salatbed, så selv om familien ruller med øjnene, er det tæt på at være nødvendigt at indføre salattvang 🙂Cichorium 'Castelfranco'-1De plettede salathoveder er et af årets salateksperimenter, der er forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud. Faktisk er der slet ikke tale om salat men om cikoriesalat. Cichorium ‘Castelfranco’ er sortsnavnet. Det smager nu mildt og godt som salat og ser ret smarte ud i salatskålen.Radiccio-24Ved siden af er det radicchio, der er på vej. Det er også en cikoriesalat, og den har jeg før haft stort held med at få til at udvikle de karakteristiske røde, kuglerunde, tætte hoveder. På det her stadie er det svært at tro på, at det vil lykkes, men det plejer det altså.Salatbed 16-2De første snegle er taget på fersk gerning rundt om i haven, så jeg er meget glad for mit sneglefri salatbed, der er konstrueret som et stort og – på grund af det skrånende terræn – skævt højbed, der er sneglesikret ved hjælp af et sneglehegn, så længe græsset omkring det holdes nede, så sneglene ikke kan bruge det som bro.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén