Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bunddækkeplanter Page 1 of 2

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte

En ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, er både smukke krukkeplanter, super bunddækkeplanter og leveringsdygtige i lækre, spiselige knolde af sødkartoffel.

Sensommerkrukker

Pinseviol og martsviol som fint bunddække

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

I den seneste måneds tid har det været martsviol, Viola odorata, der har været det fineste blomstrende bunddække i mange af havens bede. Men nu det er blevet påske, er det pinseviol, Viola sororia, der har taget over. Der er desværre ikke noget, der hedder påskeviol 🙂 Jeg har plantet en del af den helt særlige sort, Viola sororia ‘Freckles, der nu breder sig lystigt i bunden af bedene. Den er så sød med de fregnede blomster, synes jeg. En super genbrugsplante, der stammer fra tidligere års forårskrukker.

Pinseviol, Viola sororia

Til gengæld erindrer jeg ikke, at have plantet den “rigtige” blå pinseviol. Noget tyder på, at planterne har smidt om sig med frø, der slår tilbage til deres oprindelse. De kommer rigtig mange steder. Det har jeg det helt fint med, for jeg synes generelt, at violerne er rigtig gode som bunddækkeplanter. Og de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Det gælder for både pinseviol og martsviol, at de efter afblomstring i forårsmånederne, lader bladene vokse og bladstænglerne strække sig. Her er det den søde pink martsviol, som de blomstrende vibeæg, Fritillaria meleagris, bruger som fodpose. Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ hedder sorten, der nu er næsten afblomstret.

Den hvidblomstrede martsviol, Viola odorata ‘Miracle ‘Bride White’ er afblomstret langs trædestien og omkring det lille spejlbassin/fuglebad i det hvide forårsbed. Den er allerede begyndt at gøre lidt mere fyldest som bunddække, end det gjorde under blomstringen.
Bassinet, der tidligere har været brugt som bålfad, har fået ny opgave efter sidste sommers tørke, hvor adgang til vand i haven blev nærmest livsvigtigt for fugle, egern, pindsvin, og hvad vi ellers har. Hermed er der også en mulighed for at komme til fadet for de mere generte, der ikke har lyst til at nærme sig det store spejlsbassin på terrassen.
Reklame: Bålfadet/fuglebadet/spejlbassinet kan erhverves hos Zinkbakken se her.

Martsviol og pinseviol i fine farver

Martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy pink’

Violer er, som de fleste vil vide, almindeligvis blå, ligesom roser er røde. Men det er ikke hele sandheden. Den her martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ er jo for eksempel ikke spor blå. Den står og blomstrer i fine, bunddækkende tuer og spreder, som martsviol jo gør, den lækreste duft i luftrummet omkring sig.

Martsviol, Viola odrata Miracle ‘Bride White’

Den snehvide martsviol,Viola odorata Miracle ‘Bride White’ er en anden undtagelse fra reglen. Begge de to har startet karrieren her i haven som krukkeplanter, der er blevet plantet ud til genbrug. Det går, som det fremgår, super godt. Det er da et dejligt bunddække.

Derfor er der selvfølgelig også plantet violer i forårskrukkerne i år, så bestanden i haven vil vokse yderligere. De øvrige planter i forårskrukken er i øvrigt også gode genbrugsplanter, siger min erfaring.

Pinseviol, Viola soraria ‘Rubra’

Nu vi er ved krukkerne, så er der flere violer at komme efter netop nu. Her er det den helt skønne pinseviol, Viola sororia ‘Rubra’ der blomstrer med sine – for violer – store, smukke blomster i en lækker farve. Pinseviol kommer som navnet mere end antyder noget senere end martsviol, så selv om jeg kan se de skyder i haven, er der endnu et stykke tid, til de blomstrer.

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

Det glæder jeg mig ellers til, for jeg har genbrugt en masse af den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’. Den er helt i særklasse med fine, fregnede blomster, der ser ud som om de er blevet ramt af sprøjt fra en malerpensel.

Martsviol, Viola odorata

Den”rigtige” martsviol, Viola odorata, kommer heldigvis af sig selv, og den er jo heller ikke så ringe.
Weekendens vejrudsigt varsler, at tiden er inde til at slippe haveglæden løs for alvor. Så nu kan jeg ikke dy mig for at minde dig om min havebog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Hvis du mangler tips til, hvordan du kommer i gang, hvad du kan plante hvor og hvorfor. Eller hvis du har brug for staldtips til havearbejdet, så er bogen et godt sted at lede. Den er også en oplagt gaveide 🙂 Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos forlaget på www.forlagetlinnea.dk, hvor der også er smagsprøver fra de mere end 200 sider og på de mere end 400 billeder at få. Der er forårstilbud netop nu: Skriv rabatkuponkoden Forår i feltet, så sparer du fragten.

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Violer af flere slags som bunddækkeplanter

Jeg holder umådelig meget af violer af alle slags og har dem mange steder i haven, hvor de fungerer fint som bunddækkeplanter. De blomstrer her i forårsmånederne og står med pænt, fyldigt løv langt ud på efteråret.Den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’ er en af favotitterne. De fregnede hvide blomster ser ud som om, de er blevet ramt af små, lilla malerstænk. Det er en livskraftig plante, der breder sig pænt, som gode bunddækkeplanter skal, men som nemt kan luges væk, hvis den ikke skal.En anden favorit er den lækre labradorviol, Viola labradorica, der har violfarvede blomster og meget mørkegrønne blade med toner af dybt violet og næsten sort. Den breder sig også stille og roligt fint og hjælper med at holde bedene fri for besværlig,  bar jord.Labradorviol gør det også godt som krukkeplante. Ja, faktisk er alle de oprindelige eksemplarer genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter.

Apropos krukkeplanter og violer, så har jeg netop købt og plantet årets ene og helt uundværlige eksemplar af australsk viol, Viola hederacea, der i modsætning til de andre ikke for alvor er hårdfør. Det ser fjollet ud med den enlige plante midt i skålen, men erfaringen siger, at den lynhurtigt fylder det hele. Udløberne er allerede på vej til at kolonisere den ledige jord.

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Solskinsfarver i hyggekrogen

Jeg synes, der er lidt en skam, at gule blomster af en eller anden grund i mange haver er havnet noget så eftertryggeligt i skammekrogen. For faktisk findes der utroligt mange gule blomster, fordi de gule solskinsfarver er insekternes yndlingsfarver og dermed en garant for bestøvning. Så nu har jeg besluttet at slække på diskrimineringen af de gule blomster i hvert fald i hyggekrogen på terrassen, hvor der altid er læ og sol en stor del af dagen, når solen altså gider skinne. For at det ikke skal blive alt for gult, får de gule blomster følgeskab af hvide, lysegule og limegrønne nuancer. Et mix, jeg egentlig er blevet temmelig glad for. Det giver lidt ekstra solskin på en sommerdag som i dag, hvor bygerne går og kommer. Den lille, gule solknap, Sanvitalia procumbens, er alle tiders investering, hvis man som jeg godt kan lide planter, der vokser og blomstrer hele sommeren. Solknap er da det perfekte navn til en plante, der simpelthen er fyldt med små, glade solskinsblomster. Der blev plantet fire, små planter for nogle uger siden, og nu fylder de allerede krukken ud.

Den limegrønne, moslignende plante er ikke en mosart, selvom den lignede, indtil puden pludselig blev fyldt af de fineste mikroblomster, der ser ud som om, de er drysset ud over den moslignende bladpude. Sylbladet firling, Sagina subulata, er navnet på planten, der almindeligvis bruges som fugeplante mellem trædesten eller som bunddækkeplante. Men den er også ret sød som krukkeplante, synes jeg. Den har i øvrigt stået i krukken siden november, da jeg købte den på en tur til Holland.

Storkenæb som bunddække med blomster

Bar jord i bedene er ikke lige min kop te. Det gør det alt for nemt for ukrudtet at komme til. Derfor er bunddækkende planter i høj kurs her i haven. Og da ikke mindst, når de er så fine som storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizumLige nu står den fyldt med masser af blegrøde knopper, der folder sig ud til hvide blomster med rødlige støvdrager. Så fint. Det er en ret enerådig staude, der vandrer lidt rundt. Her under sydbøgen er den for eksempel ikke plantet, men den har selv fundet frem til den flimrende skygge under sydbøgens lette krone, som den så godt kan li’. Nu dækker den nok så praktisk jorden i midten af det bed.Sidste år fik jeg nogle prøveplanter af en ny serie af hvidgrå storkenæb, Geranium cinereum Jolly Jewel. De har klaret vinteren med glans og er faktisk supersøde. Spinkle og lette sammenlignet med de fleste storkenæb og med lækre farvetegninger på kronbladene. En fin lille bundplante, der dog er så åben i væksten, at den næppe kan holde ukrudt på afstand.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’, er så langbenet, at man vel dårligt kan kalde den en bunddækkeplante. Men så alligevel. De store blade og den kraftige vækst lukker nemlig så meget af for lyset i jordhøjde, at den ligefrem har ry for at kunne kvæle skvalderkål. Det har den nu ikke den store succes med her i haven, men den byder jo også på ret barske vækstbetingelser med den knastørre sandjord.Bølgekronet storkenæb har almindeligvis blomster i en helt speciel og ret lækker, mørk rødlilla farve, men den hvide sort er nu heller ikke til at stå for.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén