Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bunddække Page 1 of 3

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte

En ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, er både smukke krukkeplanter, super bunddækkeplanter og leveringsdygtige i lækre, spiselige knolde af sødkartoffel.

Sensommerkrukker

Nedtælling til Havefestival med åben have

Der er nedtælling til Havefestival 2019, for det er næste lørdag og søndag, det går løs med åbne haver over hele landet og selvfølgelig også her på matriklen. Haven er åben begge dage fra 10-17 på adressen Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. (Og der er staude pop-up shop i carporten). Nedtællingen indebærer selvfølgelig, at der er et par småting i haven, jeg gerne lige vil over inden. Men helt ærligt – det har bare ikke været havevejr i dag. Heldigvis ser udsigterne for næste uge betydeligt bedre ud – og heldigvis stod der også oprydning i drivhuset på min to-do liste. Det er hermed klaret. Det var faktisk ret hyggeligt at gå der og nusse under sit glastag med vinden susende i trækronerne over det.

Der må jo gerne se nogenlunde ordentligt ud i drivhuset, hvor der periodisk hersker kaotiske tilstande, når planteværkstedet arbejder på højtryk. Lige nu er der nogenlunde ro på, så jeg kan vist godt være bekendt at byde næste weekends havegæster på en kop kaffe i drivhuset, som traditionen foreskriver.

Der er noget særligt ved at gå og hygge sig i sin private jungle, også når der er nedtælling til Havefestival. Årets drivhusplanter har udviklet sig rigtig fint og skabt frodige, grønne kulisser. Jeg er ikke mindst imponeret over den overvintrede passionsblomst, Passiflora caerulea, der breder sig med blomstrende ranker under drivhustaget. Den lyserøde bægerranke, Dipladenia sanderi, har også været et meget positivt og meget blomstrende bekendtskab.

Praglys, thailandsk tulipan og bægerranke

Nogle af planterne i drivhuset er lidt til den eksotiske side. Det hører ligesom til i en jungle, synes jeg. Her er det den lyserøde sort af pragtlys eller ananaslilje, Eucomis bicolor, sammen med den spændende plante, der kaldes thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, og den ivrige bægerranke. Det er da noget af en trio på en blæsende gråvejrsdag 🙂 Thailandsk tulipan har ikke det mindste med tulipaner at gøre, men er faktisk beslægtet med ingefær og gurkemeje. Den kan også bruges udenfor i krukker om sommeren.

Efter hovedrengøringen skal resultatet selvfølgelig nydes, så jeg har lukket alt, hvad lukkes kan, og tændt alle de stearinlys jeg har, så der ikke bare er rent og ryddeligt men også lunt og lækkert i drivhuset, og så har jeg ellers kastet mig over en yndlingsdisciplin: Armchair gardening. Jeg har nemlig været så heldig at få Nina Ewalds nye bog, Den store bog om små haver, og den er absolut værd at fordybe sig i – også selv om man har en stor have.

Jeg har omgående annekteret en af de mange gode ideer til haveindretning af små haver, nemlig bunddække med kogler. Det er meget pænere end bar jord, som der ellers har været bag plantebænken, fordi der er total skygge.
I bogen giver Nina en strøm af gode ideer til indretning af små haver, så man får udnyttet pladsen optimalt og skabt de lækre haverum, man får lyst til at leve i. Desuden har hun besøgt 13 meget forskellige men alle meget charmerende små haver rundt om i landet. Vi får en plantegning af haverne, baggrunden for indretningen og et væld af gode råd og ideer lige til at plukke af. Og det hele er selvfølgelig illustreret med de dejlige billeder, der er Ninas varemærke.
Læs mere om bogen og køb den her.

Bølgekronet storkenæb på havevandring

Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum

For nogle år siden plantede jeg tre eksemplarer af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, i mit skyggebed i håbet om, at de ville tage kampen op med skvalderkålen, der huserer en del i det område. Nu har jeg nok i omegnen af hundrede planter både her og der og alle vegne. Hold nu op, hvor de sår sig selv. Det er nærmest som om, de er taget på havevandring.

Det er nu helt fint med mig, for jeg synes, de dybt violette blomster med tilbagebøjede kronblade er så fine. Det vil være en overdrivelse at sige, at bølgekronet storkenæb har fået overtaget på skvalderkålen. Jeg tror snarere, vi taler fredelig sameksistens med undertegnede som lejlighedsvis lejesoldat i storkenæbbens bataljon.

Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’

Et helt andet sted i haven vokser den hvide sort af bølgekronet storkenæb. Sjovt nok arter den sig helt anderledes og har slet ikke den tendens til at så sig og vandre rundt i haven. I stedet bliver den, hvor den blev plantet, og har med årene udviklet sig til en stor, flot plante, der blomstrer dejligt længe.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum

En anden art af storkenæb, der er taget på havevandring, er storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum. Den er overhovedet ikke plantet i det her bed, men har som det fremgår travlt med at kolonisere det. Til gengæld er der ikke meget af den tilbage der, hvor den egentlig hører til.

Men det gør nu heller ikke noget. Den er så fin med sine små hvide blomster og røde støvdragere. Og så dækker den faktisk bunden betydeligt bedre end bølgekronet storkenæb. Jeg tror i virkeligheden, den gør en væsentlig større indsats i kampen mod skvalderkålen end sin fætter, der bare haft betydelig bedre presse 🙂

Pinseviol og martsviol som fint bunddække

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

I den seneste måneds tid har det været martsviol, Viola odorata, der har været det fineste blomstrende bunddække i mange af havens bede. Men nu det er blevet påske, er det pinseviol, Viola sororia, der har taget over. Der er desværre ikke noget, der hedder påskeviol 🙂 Jeg har plantet en del af den helt særlige sort, Viola sororia ‘Freckles, der nu breder sig lystigt i bunden af bedene. Den er så sød med de fregnede blomster, synes jeg. En super genbrugsplante, der stammer fra tidligere års forårskrukker.

Pinseviol, Viola sororia

Til gengæld erindrer jeg ikke, at have plantet den “rigtige” blå pinseviol. Noget tyder på, at planterne har smidt om sig med frø, der slår tilbage til deres oprindelse. De kommer rigtig mange steder. Det har jeg det helt fint med, for jeg synes generelt, at violerne er rigtig gode som bunddækkeplanter. Og de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Det gælder for både pinseviol og martsviol, at de efter afblomstring i forårsmånederne, lader bladene vokse og bladstænglerne strække sig. Her er det den søde pink martsviol, som de blomstrende vibeæg, Fritillaria meleagris, bruger som fodpose. Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ hedder sorten, der nu er næsten afblomstret.

Den hvidblomstrede martsviol, Viola odorata ‘Miracle ‘Bride White’ er afblomstret langs trædestien og omkring det lille spejlbassin/fuglebad i det hvide forårsbed. Den er allerede begyndt at gøre lidt mere fyldest som bunddække, end det gjorde under blomstringen.
Bassinet, der tidligere har været brugt som bålfad, har fået ny opgave efter sidste sommers tørke, hvor adgang til vand i haven blev nærmest livsvigtigt for fugle, egern, pindsvin, og hvad vi ellers har. Hermed er der også en mulighed for at komme til fadet for de mere generte, der ikke har lyst til at nærme sig det store spejlsbassin på terrassen.
Reklame: Bålfadet/fuglebadet/spejlbassinet kan erhverves hos Zinkbakken se her.

Martsviol og pinseviol i fine farver

Martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy pink’

Violer er, som de fleste vil vide, almindeligvis blå, ligesom roser er røde. Men det er ikke hele sandheden. Den her martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ er jo for eksempel ikke spor blå. Den står og blomstrer i fine, bunddækkende tuer og spreder, som martsviol jo gør, den lækreste duft i luftrummet omkring sig.

Martsviol, Viola odrata Miracle ‘Bride White’

Den snehvide martsviol,Viola odorata Miracle ‘Bride White’ er en anden undtagelse fra reglen. Begge de to har startet karrieren her i haven som krukkeplanter, der er blevet plantet ud til genbrug. Det går, som det fremgår, super godt. Det er da et dejligt bunddække.

Derfor er der selvfølgelig også plantet violer i forårskrukkerne i år, så bestanden i haven vil vokse yderligere. De øvrige planter i forårskrukken er i øvrigt også gode genbrugsplanter, siger min erfaring.

Pinseviol, Viola soraria ‘Rubra’

Nu vi er ved krukkerne, så er der flere violer at komme efter netop nu. Her er det den helt skønne pinseviol, Viola sororia ‘Rubra’ der blomstrer med sine – for violer – store, smukke blomster i en lækker farve. Pinseviol kommer som navnet mere end antyder noget senere end martsviol, så selv om jeg kan se de skyder i haven, er der endnu et stykke tid, til de blomstrer.

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

Det glæder jeg mig ellers til, for jeg har genbrugt en masse af den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’. Den er helt i særklasse med fine, fregnede blomster, der ser ud som om de er blevet ramt af sprøjt fra en malerpensel.

Martsviol, Viola odorata

Den”rigtige” martsviol, Viola odorata, kommer heldigvis af sig selv, og den er jo heller ikke så ringe.
Weekendens vejrudsigt varsler, at tiden er inde til at slippe haveglæden løs for alvor. Så nu kan jeg ikke dy mig for at minde dig om min havebog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Hvis du mangler tips til, hvordan du kommer i gang, hvad du kan plante hvor og hvorfor. Eller hvis du har brug for staldtips til havearbejdet, så er bogen et godt sted at lede. Den er også en oplagt gaveide 🙂 Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos forlaget på www.forlagetlinnea.dk, hvor der også er smagsprøver fra de mere end 200 sider og på de mere end 400 billeder at få. Der er forårstilbud netop nu: Skriv rabatkuponkoden Forår i feltet, så sparer du fragten.

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Violer af flere slags som bunddækkeplanter

Jeg holder umådelig meget af violer af alle slags og har dem mange steder i haven, hvor de fungerer fint som bunddækkeplanter. De blomstrer her i forårsmånederne og står med pænt, fyldigt løv langt ud på efteråret.Den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’ er en af favotitterne. De fregnede hvide blomster ser ud som om, de er blevet ramt af små, lilla malerstænk. Det er en livskraftig plante, der breder sig pænt, som gode bunddækkeplanter skal, men som nemt kan luges væk, hvis den ikke skal.En anden favorit er den lækre labradorviol, Viola labradorica, der har violfarvede blomster og meget mørkegrønne blade med toner af dybt violet og næsten sort. Den breder sig også stille og roligt fint og hjælper med at holde bedene fri for besværlig,  bar jord.Labradorviol gør det også godt som krukkeplante. Ja, faktisk er alle de oprindelige eksemplarer genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter.

Apropos krukkeplanter og violer, så har jeg netop købt og plantet årets ene og helt uundværlige eksemplar af australsk viol, Viola hederacea, der i modsætning til de andre ikke for alvor er hårdfør. Det ser fjollet ud med den enlige plante midt i skålen, men erfaringen siger, at den lynhurtigt fylder det hele. Udløberne er allerede på vej til at kolonisere den ledige jord.

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén