Haveglæder, tips og tricks

Tag: Brassica oleracea palmifolia

Krukkekål og vortemælk med lysegule påskeblomster

Før jul blev krukkegruppen ved fordøren forsynet med en krukkekål i form af en palmekål, der blev gravet op i køkkenhaven. Og sandelig om ikke julen bogstaveligt talt varer lige til påske i år. I hvert fald står den efterhånden ret spøjse krukkekål der endnu og er også blevet en del af påskekrukkeforsamlingen.

Palmekål, Brassica oleracea palmifolia

Faktisk gør den det helt fint som en utraditionel påskeplante, for den er sprunget ud med fine, kyllingegule blomster. Perfekt timing lige til påske 🙂

Sølvtræ, Corokia cotoneaster

Men det er ikke kun den blomstrende krukkekål, der har klaret hele turen. Det efterhånden aldrende spøgelsestræ/sølvtræ, Corokia cotoneaster, kan også det der med at være i centrum i både jule- og påskekrukkegrupper. Det har overvintret i sin krukke i mange år.

Vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’

Endnu en overvintret krukkeplante, jeg fik sidste efterår, står med lysegule påskeblomster. Jeg må sige, at vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’ har været et meget positivt bekendtskab. Forhåbentlig bliver det langvarigt, for det er en smuk, vintergrøn staude, der snart bliver plantet ud i haven til genbrug.

I første omgang var det de måneskinssmukke blade, der er sølvgrønne med hvide kanter, der fik planten til nærmest at råbe “se mig”. At den så også har fået sådan nogle fantastiske blomsterstande, der har været under udvikling i et par måneder, er da en stor ekstragevinst.
Glædelig påske derude 🙂

Opløftende høst af citrongræs, palmekål og porrer

På sådan en tung og mørk novemberdag, hvor man føler, skyerne hænger helt nede om ørerne på en, mens en stor del af haven er ved at gå i vinterhi, er det opløftende at komme om i køkkenhaven, der stadig har gode sager at byde på. Palmekålen er ligefrem dekorativ, som stokkene står – okay halvvejs ligger midt i den udtjente fennikel – med deres markante, buklede blågrønne blade i den døsige luft.Også porrer og bladselleri er der masser af krudt i, selv om det er nok så meget november, så der er rigeligt til en opløftende høst til en wokret. I midten er det citrongræs, der skal doseres med følelse, så der er alt for meget til dagens ret.Men den store flotte tue af citrongræs, Cymbopogon citratus, står stadig nok så flot og troner i drivhuset, hvor tomat- og agurkplanter for længst har givet op. Lidt sjovt, for citrongræs er da så absolut den mest eksotiske af de planter. Da jeg ikke rigtig tør tro på, at det varer ved, er der nu høstet og hakket rigeligt og puttet i fryseren til drysning i vinterens kokkerier. Jeg går og lurer lidt på, om jeg skal klippe tuen ned og prøve at vinterdække den. Jeg har svært ved at tro, at den kan overvintre, men det skader jo ikke at gøre forsøget.

Spiselige grønsagsblomster

Køkkenhaven er lidt af et blomsterhav lige nu. Det er jo for så vidt ikke for alvor meningen, men det ser nu ret fint ud med udvalget af grønsagsblomster i let og luftig forvirring.Hjulkrone, Borago officinalis, skal selvfølgelig blomstre, for den dyrker man jo netop for at kunne høste fine blå blomster til salatskålen eller desserttallerkenen. At den så dybest set selv har bestemt at dukke op med en hel flok planter, der lader en sky af blå blomster hænge over hjørnet af køkkenhave, er en anden sag. Den blev sået der sidste år men ikke i år – det har den selv klaret.De hvide blomster, der blander sig i skyen er til gengæld helt uautoriserede. Det er nemlig en række tidligt såede radiser, der er blevet glemt og nu har sneget sig til at blomstre med søde, hvide blomster, der faktisk også er spiselige, hvis det skal være. Radiserne er der til gengæld ikke noget ved længere.Det er nemt at se, at rucola og radise er beslægtede planter, når man ser på blomsterne. Jeg får altid sået for meget rucola, for det er trods alt begrænset, hvad husstanden kan nå at sætte til livs, så nu blomstrer de med de her helt skønne cremefarvede blomster, der i øvrigt også kan spises nu, hvor bladene er blevet bitre. Jeg må hellere se at få sået en ny omgang.At palmekålen også blomstrer er helt i skoven. Det er planter fra i år, så det burde de absolut først gøre næste år. Men der må have været en eller anden kombination af kuldegrader, der har udløst førsteårsblomstringen. Den er dybest set ret irriterende, for jeg kan så godt li’ at have kålplanterne stående i vinterhaven. Det kommer næppe til at ske i år… Men bortset fra det – fine sart lysegule blomster 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén