Haveglæder, tips og tricks

Tag: Brassica Nero di Toscana

Opløftende høst af citrongræs, palmekål og porrer

På sådan en tung og mørk novemberdag, hvor man føler, skyerne hænger helt nede om ørerne på en, mens en stor del af haven er ved at gå i vinterhi, er det opløftende at komme om i køkkenhaven, der stadig har gode sager at byde på. Palmekålen er ligefrem dekorativ, som stokkene står – okay halvvejs ligger midt i den udtjente fennikel – med deres markante, buklede blågrønne blade i den døsige luft.Også porrer og bladselleri er der masser af krudt i, selv om det er nok så meget november, så der er rigeligt til en opløftende høst til en wokret. I midten er det citrongræs, der skal doseres med følelse, så der er alt for meget til dagens ret.Men den store flotte tue af citrongræs, Cymbopogon citratus, står stadig nok så flot og troner i drivhuset, hvor tomat- og agurkplanter for længst har givet op. Lidt sjovt, for citrongræs er da så absolut den mest eksotiske af de planter. Da jeg ikke rigtig tør tro på, at det varer ved, er der nu høstet og hakket rigeligt og puttet i fryseren til drysning i vinterens kokkerier. Jeg går og lurer lidt på, om jeg skal klippe tuen ned og prøve at vinterdække den. Jeg har svært ved at tro, at den kan overvintre, men det skader jo ikke at gøre forsøget.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Krukkegruppe som hyggespreder foran drivhuset

Flisepladsen foran det nye drivhus har en tendens til at blive brugt til opmagasinering af planter, der lige skal plantes om, og krukker, der lige skal shines op. Det er ikke i orden, når jeg nu har fået sådan et fint drivhus. Der skal rart og ordentligt ud! Så nu fik jeg jo sendt de senest indkøbte stauder i plantebørnehave i salatbedet og fik også ryddet op i de udrangerede sommerblomster i krukkerne, som regn og snegle i uskøn forening havde været hårde ved.Det affødte et øjeblikkeligt behov for en ny krukkegruppe – ja, faktisk for to – for der nu ikke noget, der hygger og skaber en indbydende entre ved en indgangsdør som en gruppe krukker. Det gælder også ved en drivhusdør. Støttemuren foran drivhuset, der holder på jorden i det skrånende terræn, viste sig lige at være en udfordring. Men ved hjælp af en tilskåret gammel palle, lykkedes det at få løftet krukkegruppen op i en fornuftig højde. Jeg har muntret mig lidt med forskellige kålplanter, der bare har de fedeste farver, og tilsat lampepudsergræs, Pennisetum ‘Rubrum’, prydpeber, Capsicum Maya og sommerens superkrukkeplante, vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’, der ser bedre ud en nogensinde, vejr og vind og mange måneder til trods.For at kigget ikke skulle få slagside, måtte der selvfølgelig også en krukkegruppe med samme farveholdning til på den anden side af indgangspartiet. Plantekassen, der ellers blev fabrikeret til terrassen forleden, blev inddraget til formålet. Jeg må finde på noget andet til den placering … og så kom der en byge mere… godt, at drivhuset har tag…

Flot comeback til kålen

August1619-171Da kålmøllene hærgede danske kålmarker og køkkenhaver sidst i juni, skal jeg ærligt indrømme, at jeg stort set havde dømt kålplanterne ude for i år. De stod der og så meget sørgelige ud med fuldstændigt gennemhullede blondeblade. Men på nærmest mirakuløs vis er det lykkedes de fleste at gøre et flot comeback.Brassica Nero di Toscana-12Palmekålens nederste blade gik til, men det får den jo bare endnu mere til at ligne de palmer, den er opkaldt efter. Brassica ‘Nero di Toscana’, som sorten hedder, er faktisk en gammel sort af grønkål med meget mørke, hele blade, der har fået en vældig renæssance til fancy madlavning.Brassica oleracea-49Også den helt almindelige grønkål har klaret skærene og står nok så flot og strutter i køkkenhaven. Af uransaglige årsager er der heller ikke – endnu i hvert fald – spor af kålsommerfuglens glubske larver, så alt i alt ser det lovende ud.Brassica oleracea-50De hårdest medtagne kål var de planter, der blev plantet langs køkkenhavens kanter, og de har stadig men af larvegnav, selv om jeg løbende har fjernet de nederste, gennemgnaskede blade.  Planterne kommer fra en pose frø med blandede grønkål – Wild garden mix – men ser ærlig talt ret ens ud. Flotte er de dog med de lilla stængler og bladårer, men de har desværre en tendens til at klappe sammen ved det mindste optræk til tør jord.

Palmekål i fennikel sky

Brassica Nero di Toscana-20Det lyder som en fancy ret på en smart restaurant, men det er det nu ikke. Palmekål i fennikel sky er det syn, der møder mig, hver gang jeg med nærmer mig køkkenhaven stålsat besluttet på, at nu skal der ryddes op, så vi kan komme videre. Og så bliver det jo ikke til noget med oprydningen…Foeniculum vulgare-18Fennikel planterne, Foeniculum vulgare, har for længst overskredet sidste salgsdato for så vidt angår den spiselige knold. Kæntret temmelig meget er de høje planter også, og palmekålen gør sit for at støtte dem. Men den store sky af citrongule skærme, der ligger over køkkenhaven, den er ikke til at stå for.

Brassica Nero di Toscana-18Palmekål, Brassica ‘Nero di Toscana’ er også ved at se lidt laset ud men ligner til gengæld mere end nogensinde små palmer, fordi de nederste blade er faldet af. Bladene har en helt fantastisk struktur og farve, og de midterste kan stadig spises – hvis man altså nænner at høste dem.

Årstidens grønsager

Valerianella locusta-1

Det er ikke meget at komme efter i køkkenhaven på den her årstid. Men så alligevel. Ved et nærmere eftersyn viser det sig, at vårsalat, som også kaldes feldsalat, Velerianella locusta, faktisk er ved at være klar til høst. Lækkert! Vårsalaten blev for længe siden sået i aspargesbedet, hvor den ikke risikerer at blive fræset ned. Her får den lov at selvså i passende omfang, det vil sige, så den ikke tager pusten fra aspargesplanterne.

Allium tuberosum-35

Det er ikke hele køkkenhaven der ligger brak efter efterårets fræsning. I kanten vokser der flerårige grønsager og krydderurter. Og sandelig om ikke inspektionen netop har afsløret, at der er masser af gang i de hvidløgssmagende kinaløg, Allium tuberosum.

Brassica oleracea palmifolia-1

I den anden ende af køkkenhaven knejser de sidste palmekål, Brassica ‘Nero di Toscana’ stadig på palmeagtig vis, mens den røde grønkål er liggende, som det hedder i den gamle sang.

Grønsags kunst

Grønsagskunst-17

Langs med soklen på drivhuset i køkkenhavet blev der plantet en række artiskokker, Cynara scolymus, i foråret. Nu er artiskokken jo i princippet en to-årig plante, så jeg havde egentlig kun forventet en flot bladroset i år og håbet på blomstring næste år. Men en enkelt af planterne er stukket af og har – omend i yderste øjeblik – lagt an til blomstring med en stor flot blomsterknop med elegant taglagte svøbblade. De må vist hellere blive vinterdækket, når frosten kommer…

Grønsagskunst-27

Der kan fortsat høstes porrer, Allium porrum, i selve køkkenhaven, men den palmelignende, nærmest blå og todimensionelle bladvækst gør dem nu også til en fryd for øjet. Et kunstnerisk indfald fra naturens side 🙂

Oktober1427-32

Og apropos palmer, så gør palmekålen, Brassica Nero di Toscana, også sit til at leve op til sit navn i efterårskøkkenhaven.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén