Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blomsterkarse Page 2 of 3

To vindere af sneglejagten ved årets Havefestival og en oplevelse

Jeg skylder stadig at takke for de mange dejlige besøg i løbet af Haveselskabets Havefestival sidste weekend, da vi holdt åben have. Det er så spændende at opleve sin egen have gennem andres øjne og dermed pludselig se ting, man slet ikke tænker på i hverdagen. En af de planter, der affødte rigtig mange spørgsmål, var den smukke blomsterkarse, Orlaya grandiflora, der viser sig fra sin allerbedste side netop nu. Den skal  helt sikkert kåres som ugens yndlingsplante. Det er en et-årig sommerblomst, der blev forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud i spredt fægtning i staudebedet. En af dem, der kom på besøg i haven, var søde Karen, der har beskrevet sin oplevelse på sin hyggelige blog Dalsgaard i Skivholme. Læs med her.

Det var ikke kun planteinteresserede, der kom forbi. Søndag kom der også regnbyger, og Viggo og Nora kiggede ind sammen med deres forældre, og kastede sig med ildhu ud i sneglejagten i den udskrevne konkurrence om at genfinde de navngivne vinbjergsnegle, Ib, Bo, Pi og Ea.Det er mig en stor glæde at kunne afsløre, at Viggo fandt Pi og Nora fandt Bo. De to snegle er nu flyttet hjemmefra, men sandelig om ikke Ea vendte tilbage til køkkenhaven for anden gang mandag morgen. Siden er jeg draget til Holland for at se på plantenyheder i embeds medfør, men der blev også lige tid til at kigge inden for i Villa Augustus i byen Doordrecht, som jeg følger på Instagram. Et fuldstændig fantastisk sted med hotel indrettet i et gammelt vandtårn og restaurant og butik/marked i den tilhørende pumpehal. Restauranten ligger midt i  den ligeledes helt fantastiske køkkenhave.Her er ikke et strå på tværs, og de økologiske grønsager bestemmer selvfølgelig dagens menu.Både haven, restauranten, butikken og hotelfoyeren er så hyggeligt og stemningsfuldt indrettet, at det var svært ikke at ærgre sig over, at der ikke var tid til bare at slå sig ned. Det må blive en anden gang. Arbejdet kalder jo 🙂 Besøg Villa Augustus hjemmeside her, og se, hvad jeg mener 🙂

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Et lille strejf af frost med stor effekt

Det var sådan en morgen, hvor græsstråene havde fået hvide kanter og egentlig nok ikke burde betrædes, for de knasede ganske let, da jeg gik en morgenrunde. Jorden i køkkenhaven kunne næsten, men ikke helt bære, og frosten havde pyntet de fine skærme af bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Rubrum’, så de var blevet endnu finere.Det var også sådan en morgen, hvor man genopdager, at der er stor forskel på, hvor meget frost de forskellige planter kan klare. Selv om de grønne blade for et par dage siden bare lignede grønne blade, har det berømte strejf af frost sat sig sine meget tydelige spor. Sommerblomsten blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ellers har besat det meste af køkkenhaven her i efterårsmånederne, kan i hvert fald ikke klare mosten, mens kålplanterne og porrerne jo heldigvis godt kan. Jeg er nu sikker på, at den nok skal komme igen, for nok er den en-årig, men den er til gengæld umådelige effektiv til at selvså, siger erfaringen.I krukkehaven er udskillelsesløbet også i gang. Den flotte kongebegonie, Begonia rex, burde have været taget ind, det indrømmer jeg, men jeg har ikke været hjemme, og nu er den i hvert fald færdig med at være kongelig. Så længe frosten havde sit tage i bladene, så de fine nok ud trods deres nye farver, men da vi nåede til plusgrader, klappede de helt sammen. Der må vist afløsning til.Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, har til gengæld klaret det lille strejf af frost i første omgang men begynder at se ud som om, det ikke er helt sjovt længere. Heldigvis er den jo en staude, der kan gemme sig under jorden til næste år, så jeg må hellere se at få den plantet ud, for det er en af mine nye yndlingsstauder, der meget gerne må være mange af i haven, så der også er blomster at glæde sig over i oktober-november.

Al magt til køkkenhavens blomsterkarse

De dage er forbi, da køkkenhaven var et velstruktureret og ukrudtsfrit sted. Høsttid og efterårsstemning har sat sit præg, men der kan stadig høstes mange gode sager. Jeg holder så meget af farverne, frodigheden og det smukke begyndende forfald, der møder mig, når jeg går ud for at se, hvad dagen byder på.

Hvis der er en plante, der ikke lader sig mærke med, at vi står på tærsklen til efteråret, er det blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Faktisk har de selvsåede planter nærmest imperialistiske tilbøjeligheder og er simpelthen ved at overtage det hele.

Det er så den tak, man får for at lade frøplanterne stå, efterhånden som der blev ledig plads i rækkerne efter høst af diverse bladgrønsager. Al magt til blomsterkarse. Men køn, det er den nu, med de sart lysegule spiselige blomster.Køkkenhaven, der her i haven er fusioneret med skærehaven, er også fortsat leveringsdygtig i blomster til havebuketter. Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i flere varianter, hører til favorit buketblomsterne.Der er selvfølgelig også gang i grønsagerne, selv om de fleste af bladgrønsagerne er spist. De sidste radicchio hoveder, er der en sulten har, der har taget sig af. Men der kan høstes både kål, gulerødder og rødbeder, og porrerne er flottere, end de nogensinde har været. Ikke så ringe endda 🙂

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Klar til næste runde i køkkenhaven

oktober1628Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.phaseolus-blauhilde-25Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.daucus-carota-25Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.tropaeolum-majus-milkmaid-25Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.champost-25Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.

Spiselige blomster i skøn forvirring

Borago officinalis-17Et udvalg af spiselige blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven giver flere gevinster på en gang. Blomsterne kan jo både bruges i maden og i buketter, og så ser de så dejlige ud og gør meget for helhedsindtrykket på den her årstid, hvor det tynder ud i grønsagsrækkerne i takt med, at vi får spist os igennem rækkerne. Blomsterne er ikke så disciplinerede men blander sig gerne med naboen. Her er det hjulkrone, Borago officinalis, og kinaløg, Allium tuberosum, der har indgået en alliance, der klæder begge parter. Borago officinalis-18Blomsterne af både kinaløg og hjulkrone kan spises. Det ser vældig dekorativt ud at drysse de fine blå blomster ud over salaten, kagetallerkenen eller isdesserten.Tropaeolum Milkmaid-37Jeg har jo været lidt bekymret for, at køkkenhaven skulle komme til at se tom og trist ud. Men det kommer ikke til at ske. Noget tyder på at blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ med de søde, lysegule, spiselige blomster har tænkt sig at udfylde ethvert hul der måtte opstå.Tropaeolum Milkmaid-38Planterne, der både er sået i år og selvsået fra sidste år, skal holdes i kort snor for ikke at skygge de fine sortkommen planter væk. Ja, det burde være sortkommen, Nigella sativa, men jeg føler mig nu ikke overbevist. For så burde blomsterne være blegblå. Det er nok jomfru i det grønne, Nigella damascena, der har sneget sig ned i frøposen. Her er det ikke blomsten, man spiser, men frøene. Jeg har lige læst mig til, at frøene af jomfru i det grønne også kan spises, de smager bare ikke af så meget som sortkommen, så det må prøves, når den tid kommer.Calendula Rriangle Flashback-38Den skønne morgenfrue, Calendula ‘Triangle Flashback’ gør også virkelig god fyldest i køkkenhaven netop nu. De farvede randblomster pynter i salaten og blomsterne holder i øvrigt godt i en buket.

Calendula Rriangle Flashback-37Jeg har travlt med at klippe afblomstrede blomster af, dels for at undgå den uhæmmede selvsåning, morgenfruer kan præstere, dels for at få planterne til at fortsætte blomsterproduktionen, så køkkenhaven kan blive ved med at være fin.

Blomsterkarsens genopstandelse

Tropaeolum majus Milkmaid-20Den gang i august, da skulpesnudebillerne på en enkelt nat bogstavelig talt gjorde kål på blomsterkarsen, havde jeg ikke regnet med, at planterne i oktober skulle fylde en god del af køkkenhaven og stå i fuldt flor.Skulpesnudebille-9Både blomster og blade var totalt gennemhullet, og de ellers så flotte planter klappede helt sammen. Jeg var egentlig klar til at rydde rækken men nåede det ikke lige i farten.Tropaeolum majus Milkmaid-21Og heldigvis for det, for blomsterkarsen kom ret hurtigt i gang igen. Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ hedder sorten med de sart lysegule blomster, der smider frø omkring sig i store mængder, så showet formodentlig fortsætter ukontrolleret næste år.Tropaeolum majus Milkmaid-22Blomsterkarsens blomster er fine, men det er bladene nu også. De er runde som tallerkner og har givet planten tilnavnet tallerkensmækker. Og så er de et fantastisk syn efter en regnbyge, når dråberne lægger sig som diamanter på de grønne tallerkner.

 

Page 2 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén