Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blomsterkarse Page 1 of 2

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Køkkenhavekaos med blomster og grønsager i vild forvirring

Jeg er ret vild med det køkkenhavekaos, der har etableret sig, mens jeg har haft så travlt med at vande og pruste i varmen, at det der med at luge ukrudt har været helt på standby. Køkkenhaven er jo blevet tilgodeset med regelmæssig vanding, så det er absolut det frodigste sted i haven lige nu. Samtidig dyrker jeg en del blomster imellem grønsagerne for at have til vaserne, og de har nærmest taget magten.Men der er trods alt grønsager på vej. For eksempel ser rødbederne ret godt ud trods den ublide rådyrbeskæring, de fik tidligere på sommeren. Jeg tror snart, jeg høster dem, for jeg kan godt lide, at de ikke er alt for store.De blå ærter blev også nippet så grundigt tilbage af rådyrene, at jeg egentlig ikke troede, der ville blive noget som helst at høste. Men der er alligevel nogle ranker, der har klaret den og nu står med fine bælge fyldt med friske, grønne ærter. I den lidt forsømte køkkenhave har rankerne valgt at klatre rundt i de nærmeste planter i stedet for at bruge det stativ, der er stillet til rådighed. Det bidrager også til det frodige køkkenhavekaos.Hvis der er en plante, der kan det der med at tage magten i et ubemærket øjeblik, så er det blomsterkarse, Tropaeolum majus. Det er da ikke til at stå for 🙂 Det sjove er, at det nok er fem år siden jeg såede en pose af den sart lysegule sort ‘Milkmaid’. Den har troligt sået sig selv år efter år og har overtaget den forreste del af køkkenhaven, når løgene er blevet høstet. Indtil nu har den holdt den lysegule farve, men i år er der begyndt at dukke en del orange blomster op, så den har tydeligvis stille og roligt krydset sig tilbage til sit udgangspunkt. Hvis jeg skal bevare min lysegule bestand, må jeg vist hellere se at få luget de orange eksemplarer, før de sætter frø.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

To vindere af sneglejagten ved årets Havefestival og en oplevelse

Jeg skylder stadig at takke for de mange dejlige besøg i løbet af Haveselskabets Havefestival sidste weekend, da vi holdt åben have. Det er så spændende at opleve sin egen have gennem andres øjne og dermed pludselig se ting, man slet ikke tænker på i hverdagen. En af de planter, der affødte rigtig mange spørgsmål, var den smukke blomsterkarse, Orlaya grandiflora, der viser sig fra sin allerbedste side netop nu. Den skal  helt sikkert kåres som ugens yndlingsplante. Det er en et-årig sommerblomst, der blev forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud i spredt fægtning i staudebedet. En af dem, der kom på besøg i haven, var søde Karen, der har beskrevet sin oplevelse på sin hyggelige blog Dalsgaard i Skivholme. Læs med her.

Det var ikke kun planteinteresserede, der kom forbi. Søndag kom der også regnbyger, og Viggo og Nora kiggede ind sammen med deres forældre, og kastede sig med ildhu ud i sneglejagten i den udskrevne konkurrence om at genfinde de navngivne vinbjergsnegle, Ib, Bo, Pi og Ea.Det er mig en stor glæde at kunne afsløre, at Viggo fandt Pi og Nora fandt Bo. De to snegle er nu flyttet hjemmefra, men sandelig om ikke Ea vendte tilbage til køkkenhaven for anden gang mandag morgen. Siden er jeg draget til Holland for at se på plantenyheder i embeds medfør, men der blev også lige tid til at kigge inden for i Villa Augustus i byen Doordrecht, som jeg følger på Instagram. Et fuldstændig fantastisk sted med hotel indrettet i et gammelt vandtårn og restaurant og butik/marked i den tilhørende pumpehal. Restauranten ligger midt i  den ligeledes helt fantastiske køkkenhave.Her er ikke et strå på tværs, og de økologiske grønsager bestemmer selvfølgelig dagens menu.Både haven, restauranten, butikken og hotelfoyeren er så hyggeligt og stemningsfuldt indrettet, at det var svært ikke at ærgre sig over, at der ikke var tid til bare at slå sig ned. Det må blive en anden gang. Arbejdet kalder jo 🙂 Besøg Villa Augustus hjemmeside her, og se, hvad jeg mener 🙂

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Et lille strejf af frost med stor effekt

Det var sådan en morgen, hvor græsstråene havde fået hvide kanter og egentlig nok ikke burde betrædes, for de knasede ganske let, da jeg gik en morgenrunde. Jorden i køkkenhaven kunne næsten, men ikke helt bære, og frosten havde pyntet de fine skærme af bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Rubrum’, så de var blevet endnu finere.Det var også sådan en morgen, hvor man genopdager, at der er stor forskel på, hvor meget frost de forskellige planter kan klare. Selv om de grønne blade for et par dage siden bare lignede grønne blade, har det berømte strejf af frost sat sig sine meget tydelige spor. Sommerblomsten blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ellers har besat det meste af køkkenhaven her i efterårsmånederne, kan i hvert fald ikke klare mosten, mens kålplanterne og porrerne jo heldigvis godt kan. Jeg er nu sikker på, at den nok skal komme igen, for nok er den en-årig, men den er til gengæld umådelige effektiv til at selvså, siger erfaringen.I krukkehaven er udskillelsesløbet også i gang. Den flotte kongebegonie, Begonia rex, burde have været taget ind, det indrømmer jeg, men jeg har ikke været hjemme, og nu er den i hvert fald færdig med at være kongelig. Så længe frosten havde sit tage i bladene, så de fine nok ud trods deres nye farver, men da vi nåede til plusgrader, klappede de helt sammen. Der må vist afløsning til.Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, har til gengæld klaret det lille strejf af frost i første omgang men begynder at se ud som om, det ikke er helt sjovt længere. Heldigvis er den jo en staude, der kan gemme sig under jorden til næste år, så jeg må hellere se at få den plantet ud, for det er en af mine nye yndlingsstauder, der meget gerne må være mange af i haven, så der også er blomster at glæde sig over i oktober-november.

Al magt til køkkenhavens blomsterkarse

De dage er forbi, da køkkenhaven var et velstruktureret og ukrudtsfrit sted. Høsttid og efterårsstemning har sat sit præg, men der kan stadig høstes mange gode sager. Jeg holder så meget af farverne, frodigheden og det smukke begyndende forfald, der møder mig, når jeg går ud for at se, hvad dagen byder på.

Hvis der er en plante, der ikke lader sig mærke med, at vi står på tærsklen til efteråret, er det blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Faktisk har de selvsåede planter nærmest imperialistiske tilbøjeligheder og er simpelthen ved at overtage det hele.

Det er så den tak, man får for at lade frøplanterne stå, efterhånden som der blev ledig plads i rækkerne efter høst af diverse bladgrønsager. Al magt til blomsterkarse. Men køn, det er den nu, med de sart lysegule spiselige blomster.Køkkenhaven, der her i haven er fusioneret med skærehaven, er også fortsat leveringsdygtig i blomster til havebuketter. Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i flere varianter, hører til favorit buketblomsterne.Der er selvfølgelig også gang i grønsagerne, selv om de fleste af bladgrønsagerne er spist. De sidste radicchio hoveder, er der en sulten har, der har taget sig af. Men der kan høstes både kål, gulerødder og rødbeder, og porrerne er flottere, end de nogensinde har været. Ikke så ringe endda 🙂

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén