Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blomsterbuske

Hov, en lysegrøn eksplosion har ramt haven

Måske er det fordi, jeg har haft så travlt med at holde øje med tulipanerne. Eller måske er det fordi, jeg har koncentreret mig voldsomt om at få plantet alt det, der skulle plantes. Men faktum er, at jeg var lige ved at overse, at der simpelthen er sket en lysegrøn eksplosion i haven hen over weekenden. Sidste uges regn og efterfølgende lune dage har fået træer og buske til at folde sig ud. Nu er det ikke bare vårens hæk, men hele haven og naturen med, der er grøn.
Selv de gamle egetræer, der altid adstadigt venter til sidst med at springe ud står nu med lækre gulgrønne blade, der strutter af forår. Ahh, hvor er det dejligt. Samtidig er der en masse forårsbuske, der bidrager til festlighederne med nærmest overdådig blomstring. Nu husker jeg at kigge op engang imellem.
Her er det den dejlige, duftende syren, Syringa vulgaris ‘Nadezha’ og sargentsæble, Malus sargentii, der sammen gør årstiden dejlig.

Sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’

Og her endnu en sargentsæble, der kan noget ekstra. Malus sargentii ‘Spellbound’ hedder sorten, der har de fineste lyserøde blomster og mørkt løv.

Surbær, Aronia melanocarpa

Surbær, Aronia melanocarpa, der er plantet på kanten af afgrunden mellem to af havens niveauer, er plantet netop der, dels fordi det er en stærk busk, dels fordi jeg drømte om at kunne høste hjemmedyrkede surbær til et eller andet smart og trendy. Det første går fint, for buskene har etableret sig godt. Det andet knapt så fint, for fuglene spiser bærrene, hurtigere end jeg kan nå at sige syltetøj. Men okay – fuglen og den fattige og alt det der. Det er i hvert fald en herlig busk til en lysegrøn eksplosion her midt i maj.

Det er jo ikke en busk, der almindeligvis plantes, fordi blomstringen er fin. Det er altid de sorte bær, man tænker på. Men fin er den altså, blomstringen. Se nu bare her, hvordan blomsterskærmene pynter smukt med rosa støvdragere mellem de hvide kronblade. Surbær er en af de smarte buske, der har flere højdepunkter og oven i købet bidrager med spiselige bær (til fuglene). Jeg siger det bare 🙂

Tørkeramte blomsterbede giver en ekstra omgang

Da jeg midt i sommervarmen var ved at blive ramt af en tørkedepression, fordi både haven og naturen omkring mig så ud som om, de var ved at stille træskoene og kunne futte af hvert øjeblik, det skulle være, var det svært at forestille sig, hvor hurtigt planterne kunne komme til hægterne igen efter nogle gode regnbyger. Nu er en god del af græsset (og hvad der ellers vokser i plænen) grønt igen, og bare det hjælper på helhedsindtrykket. Samtidig er der flere planter, der bogstaveligt talt har besluttet at give en ekstra omgang, og sensommerstauder og -buske er i fuld gang. Så selv om der stadig er en del, der ser mere slidt ud, end det burde, er det i det store hele ikke så ringe at være haveejer i dag her på matriklen.En staude, der blev plantet sidste efterår og som altså har haft sin første sæson her i haven denne sommer, er japansk asters, Aster ageratoides, i en hvid version. Den skal have mine varmeste anbefalinger med på vejen, for den har simpelthen blomstret sig uberørt gennem sommertørken, og gør det som det fremgår endnu. Samtidig er en både smuk, graciøs og naturlig. Ikke til at stå for.Rosen, Rosa ‘Fru Nørby’ blev også plantet sidste år og blomstrede smukt i begyndelsen af juli. Men sandelig ikke om den giver en omgang mere, nu hvor den har fået vand. Smukke, smukke blomster, der er cremefarvede i udspring og bliver mere hvide efterhånden.Snehvide er også blomsterne på syrisk rose, Hibiscus syriacus ‘W.R. Smith’, der bærer titlen som ugens yndlingsplante. En langsom starter, som jeg altid er bange for er død i det tidlige forår, men som til gengæld gemmer sin blomstring til september som en dejlig overraskelse.Sidst men ikke mindst er jeg lige nødt til at nævne min nye, sensommerblomstrende staudesolsikke, Helianthus ‘Lemon Queen’. Den forstår virkelig at sørge for, at staudebedet også har noget at byde på i sensommeren.

Blomsterdufte tilegnet bier og havefolk

Kender I det? Man tuller planløst rundt i sin have, og pludselig bliver man ramt af en kaskade af blomsterdufte, man slet ikke havde set komme. Hvor kom de nu lige fra? Så må man på duftsafari med næsen i højeste beredskab. Sådan en duft ramte min næse, da jeg landede i indkørslen i dag.Årstiden har jo masser af duftende buske at byde på, men jeg blev lidt overrasket, da det hurtigt lykkedes mig at snuse mig frem til kilden. Det er nemlig den stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der blomstrer for fuld udblæsning og spreder en markant honningduft omkring sig. Laurbærkirsebær regnes normalt ikke for at tilhøre kategorien af blomstrende buske og endnu mindre duftplantesegmentet, men lige nu er den så afgjort begge dele. De fine blomsterstande er dannet af små blomsterstjerner og hæver sig som julelys fra grenene. Det er virkelig fint 🙂 Ja, kæphesten rider videre – HUSK de stedsegrønne, der er så meget værd i haven hele året rundt.

Mindre overraskende er det, når duftbombardementet fra sargentsæble, Malus sargentii, rammer. Det hører til en af årstidens bedste dufttraditioner.Den smukke busk blomstrer helt vildt med de skønneste blomster og de skønneste blomsterdufte, som bierne tydeligvis er helt vilde med. Der bliver summet lystigt omkring busken i disse dage, hvor blomsterne folder sig ud.Den lækre sort af sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’, der blev plantet på prøve for nogle år siden, har rosa blomster og mørkt løv i sammenligning med arten, men duften har de til fælles. Og den har for længst bestået prøven og er blevet en skattet busk her i haven. Få historien om den dansk forædlede ‘Spellbound’ her.Det er heldigvis også blevet syrentid, nu vi er inde på blomsterdufte. Man skal lede længe efter en blomstrende busk, der kalder på så mange dufterindringer som syrenen. Her er det den – ja undskyld – syrenfarvede sort, Syringa vulgaris ‘Michel Buchner’, der blomster i al sin skønhed og spreder den dejligste syrenduft omkring morgenmadsterrassen, hvor den blev plantet som “rygstød” for nogle år siden. Det tog lidt tid, men nu har den også bestået og har udviklet sig til en pæn busk trods de udfordrende vækstbetingelser på skrænten.

Duften af midsommer

Duften af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, rammer næsen som en smuk dames fineste parfume på vejen fra terrassen til køkkenhaven. Det er en overraskelse hver gang, jeg går ind i duftsfæren omkring busken, der er plantet lige uden for terrasserummet, så det er umuligt at undgå at blive ramt. Det var nu også hele planen med den placering.Nogen burde give uægte jasmin et langt mere poetisk navn… Det er da ikke rimeligt, at den utroligt smukke busk med den helt fantastiske blomstringsperiode skal nøjes med at være uægte, selv om duften minder om den ægte jasmins.På kanten af skrænten foran morgenterrassen blev der for nogle år siden plantet forskellige buske som afløser for den tidligere vildsomme hæk af rynket rose, Rosa rugosa, der var ude af kontrol. En af de buske, der har fået bedst fat under de mildt sagt barske vækstbetingelser, er en nær slægtning til den uægte jasmin nemlig velduftende pibeved, Philadelphus coronarius.

Den ligner egentlig sin fætter meget, bortset fra at blomsterne ikke er fyldte. Altså også en smuk, dejlig og duftende busk, der oven i købet er nem at have med at gøre og finder sig i det meste. For mig står de to buske simpelthen for duften af midsommer sammen med hylden. Dem vil jeg ikke undvære.

Havens bedste blomsterbuske

Der er for alvor kommet gang i sæsonens blomsterbuske. Det er lige til at blive helt høj af, når der pludselig er blomster i flere etager, fordi buskene supplerer de første stauder og de sidste tulipaner. Her er det storbladet surbær, Aronia melanocarpa i forgrunden og den rosa sargentæble, Malus sargentii ‘Spellbound’ i baggrunden.Jeg plantede et par Aronia buske på den lidt vildsomme skrænt som en del af en slags levende hegn for et par år siden, da en ustyrlig rosenhæk måtte lade livet. Valget faldt på netop Aronia, fordi bærrene siges at være super sunde og samtidig rigtig gode for havens fugle. Jeg har nu endnu aldrig plukket et bær – måske fordi fuglene er for hurtige – men blomstringen er helt betagende med skærme af hvide blomster, der lige er pyntet med pink støvknapper.En anden af årstidens bedste buske her i haven er almindelig snebolle, Viburnum opulus ‘Rosea’, der også er plantet i det levende hegn, der skal give læ til morgenterrassen. Faktisk er den så dejlig, at den er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen. Lige nu står den med de skønneste, limegrønne blomsterkugler, der gradvist vokser sig større og bliver hvide som snebolde. Syrenen, Syringa vulgaris, blev plantet nærmest morgenterrassen, så mindst muligt af blomsternes bedøvende dejlige duft skal gå til spilde. Busken har ikke ligefrem overpræsteret på det unægteligt ret barske voksested, hvor der kan blive enormt tørt, men fat har den da fået, og heldigvis er den også begyndt at blomstre med smukke lyslilla blomster, der dufter præcist, som de skal i henhold til haveplanen.

Vinterblomster er nu noget særligt

Jeg er vildt fascineret af de buske, der kan finde på at stå med store knopper eller ligefrem blomstre midt på vinteren, som om de er klar over, at det er nu, vi har allermest brug for det. En af mine favoritter er vintersnebolle, Viburnum tinus, der lige nu trodser vintervejr og ubehagelige vejrudsigter og skaber den dejligste havestemning med smukt grønt løv og fine blomsterknopper i cremefarvede skærme med et strejf af lyserødt.Busken, der kom til haven for seks-syv år siden som krukkeplante, har stået igennem lidt af hvert, som det fremgår fx her. Den har ry for at være sart og at have tendenser til at få svidninger, men her i haven har den det tydeligvis strålende og er blevet en flere meter høj busk, der blomstrer så fint hen over vinteren og det tidlige forår.Og ikke nok med at vinersnebolle blomstrer nu. Den sætter også lidt tiltrængt kulør på haven med  de fineste blå bær i flot farvespil med de røde stængler.

Vild med Viburnum

Viburnum plicatum tomentosum-7Endnu en Viburnum er sprunget ud. Det er japansk snebolle, Viburnum plicatum tomentosum, der med de fine, hvide blomsterstande med store, sterile randblomster og små fertile blomster inderst i skærmen kan minde lidt om hortensia. Det er nu kun blomsterstandene, der ligner. Busken har sit helt eget, særprægede look med flade etager af grene, der gør den noget bredere, end den er høj – og ret charmerende.Viburnum opulus Roseum-17På skrænten ud mod bakken står almindelig snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ nu i fuldt flor med sine kuglerunde snebolde af store sterile blomster.Viburnum opulus Roseum-18 Siden busken blev udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven i mandags, har de første blomster skiftet farve fra grønlig til cremehvid. Men dejlige er de stadig.Cytisus scoparius-2Den gule baggrund skyldes en række absolut selvbestaltede gyvel buske, Cytisus scoparia, der ikke blev luget langs hegnet om frugthaven sidste år. Hold op, hvor kan de gro. De er mere end vildtvoksende her i området. Haven ville hurtigt blive forvandlet til en gyvelskov, hvis ikke de bliver holdt i kort snor. Men lige nu ser det nu vildt og dejligt ud og skjuler den knapt så kønne rådyrssikring af frugthaven lidt.

Ny rosa sargentæble

Malus sargentii-2Der er mange gode grunde til, at sagentæble, Malus sargentii, er en af favoritbuskene her i haven. Dels klarer den sig super godt trods de barske forhold på den tørre, sandede jord, dels er den så fin, både når den blomstrer, og når den er fuld af lakrøde miniatureæbler.Malus sargentii-6Lige nu er busken fyldt med lyserøde knopper, der springer ud som de smukkeste, hvide æbleblomster, der også har æbleblomstduften med sig. Den er faktisk i så høj kurs, at jeg var meget langt fremme i overvejelserne om at plante en til på den anden side af stien, der går ned til frugthaven.Malus sargentii Spellbound-2Derfor var det meget nemt at sige ja, da Nygaards Planteskole spurgte, om jeg ville prøve en ny sort af sargentæble. Selvfølgelig! Planten ankom i dag, og der blev omgående flyttet et par stauder, så den kunne blive plantet på det planlagte sted. Det her småkolde, fugtige vejr er godt nok ikke så hyggeligt at gå på havearbejde i, men det er jo glimrende plantevejr.Malus sargentii Spellbound-1Som det fremgår er den nye sort noget helt for sig selv med vildt mange mørk rosa knopper, rosa blomster og meget mørkt løv. Smuk, synes jeg. Dertil kommer, at den er forædlet her til lands af Svend Møller fra Trætop Planteskole ved Give og nu produceres af Nygaards Planteskole, der er planteleverandør til mange danske havecentre og planteskoler. Det bliver spændende at se, hvad den dur til. Sammenligningsgrundlaget er da i hvert fald i orden, nu da den er plantet som nabo til den almindelige sargentæble.

Travlhed blandt forårsbebuderne

Galanthus nivalis-27

Når man sætter sig i en solstråle og lukker øjnene, synger, pipper og kvidrer lydkulissen om forår. Fuglene har travlt, og der er kamp til stregen om redekasserne. I jordoverfladen har vintergækkerne, Galanthus nivalis, travlt med at bebude forår.

Eranthis hyemalis-27

Til gengæld er der ikke mange løfter at hente i alle de erantis knolde, jeg lagde i efteråret. Ikke skyggen er kommet op, mens naboen som sædvanligt har skovbunden fuld. Mistanken retter sig mod musene, der i hvert fald har gennemhullet bedet og efter sigende er ret vilde med erantis.

Hamamelis x intermedia-9

 

Troldnød, Hamamelis x intermedia, der til gengæld er en af de forårsbebudere, der er til at regne med, står nu i fuldt flor og stjæler en god del af billedet.

Mariehøne-8

Der er fart på blomsterløgene, der spirer, så det er en lyst, og de tidligste stauder er også begyndt at røre på sig i jordoverfladen. Der er gang i de første insekter, og solstrålerne har lokket en hel forening af mariehøns frem af vinterhiet. De er taget på udflugt i stauderne og leder formentlig efter bladlus at guffe i sig. Det ligner umiddelbart dårlig timing, men man må jo håbe det bedste.

 

 

Vinterblomster

Så kom et af årets højdepunkter. Min troldnød – Hamamelis – har i al ubemærkethed sneget sig til at springe ud med forpjuskede gule blomster, der ser ud som om de er lavet af små stykker krøllet gavebånd. Jeg ved godt, at troldnød er kendt for at være vinterblomstrende, men det er da alligevel et forårstegn. Og selv om meteorologerne nu insisterer på, at det bliver vinter alligevel, gør det ikke noget. Blomsterne krøller sig lidt sammen men er klar igen, når temperaturen stiger påny.

Image

Desværre ser man ikke så tit troldnød i danske haver. Formentlig fordi busken ikke blomster længere, når havefolket går i planteskoler og havecentre i april, og derfor ikke kan langes over disken som impulsvare. Troldnød findes forresten med både gule, orange og røde blomster og er en nydelig og diskret, grøn busk i sommerhalvåret.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén