Det er ganske smart med grønsager, der selv siger til, når tiden er inde til høst. Det gælder i høj grad løgene, der lader toppen vælte som signal om, at nu er der ikke mere vækst at hente. Dermed fik vinterløgene omkring en måneds forspring i forhold til de almindelige løg og et andet af årets eksperimenter – bananløg. Alle løgene er nu taget op og lagt til vejring i køkkenhaven, der bliver mere og mere tom.
Man skal være lidt mere opmærksom på kropssproget hos radicchio salaten, for det afslører sig ikke umiddelbart, at de fine, røde hoveder gemmer sig under de yderste grove blade. Men ups, et par stykker af hovederne er tydeligvis ved at gå i stok, så det er nu, det gælder om at få spist sig igennem rækken.
Når man får pillet de yderste blade af, finder man det lækre, lille hoved, som man kender dem fra supermarkedet. Sprødt, let bittert og utroligt dekorativt i salatskålen.
Forbløffende nok er det også lykkedes den ene, tilbageværende blomkålsplante at producere et blomkålshovede. Bladene er ellers fuldstændig gennemgnaskede af kålmøl og deres sultne larver. Det gælder vist om at få bragt det i hus, før næste generation af kålmøl melder sig…
Tag: Blomkål
Med fare for at lyde helt skør kommer her lidt nyt om dagens eksperiment. Jeg har nemlig været i gang med at plante salat og blomkål i drivhuset.
Det kom sig af, at jeg besøgte Gartneriet Rousing i anden anledning. Og så var det, at gartneren underfundigt spurgte, om ikke jeg skulle ha’ noget nyt at skrive om. Hvem siger nej til det? Gartneriet Rousing producerer en stor del af de udplantningsplanter til køkkenhaven, der kommer i butikkerne om nogle uger. 13,3 millioner porreplanter for eksempel. For ikke at risikere, at noget går galt, bliver alle frøpartier, der kommer ind i gartneriet, spiretestet.Det resulterer i de fineste små grønsagspotteplanter, der allerede nu skulle kunne plantes i drivhuset. Salat og kål kan godt tåle et snert af frost, forlyder det. Tidligere har det været almindelig praksis for at udnytte drivhusarealet optimalt.
Så nu har jeg plantet syv slags salat plus blomkål i bunden af drivhuset i forventning om, at de er høstet og spist, inden tomater med videre skal bruge pladsen. Hvis den holder, bliver jeg nødt til selv at producere ultra tidlige udplantningsplanter til næste år … hvis altså ikke gartneren sætter produktionen i system. Super fine småplanter er det i hvert fald, så man kan da håbe.
Da jeg nu var blevet overmodig, og der var for mange blomkålsplanter, blev de sidste plantet ud i køkkenhaven. For at den oplevelse ikke skulle blive alt for voldsom, fik de hver deres personlige drivhus i form af en bundløs sodavandsflaske. Jeg er godt nok spændt på, om de her eksperimenter lykkes og krydser fingre for, at det ikke pludselig bliver vinter igen.