Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blechnum penna marina

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Gratis bunddække planter

Blechnum penna marina-426

Det er tanken, at jorden under og mellem mine nyklippede buksbom kugler skal være dækket af et grønt tæppe af bunddækkeplanter året rundt. Men det går lidt trægt med at få vedbend, Hedera helix, til at brede sig på den tørre, lidt skyggefulde stenhøj.

 

Blechnum penna marina-425

Til gengæld breder den søde, lille krybende kambregne, Blechnum penna-marina, sig voldsomt under tilsvarende forhold et andet sted i haven. Helt ud i græsplænen faktisk. Så nu får vedbend assistance. Et spadestik minibregner er simpelthen blevet transplanteret hen på stenhøjen foran buksbomkuglerne. Vand på, og så ser det ud som om, de altid har været der. Nu kan de godt gå i gang med at brede sig.

Hedera helix-428

Helt opgivet vedbend tæppet har jeg ikke. De stiklinger, jeg plantede 1. marts, er blevet til fine planter med et godt rodnet. Nu har de fået de lange ranker studset for at sætte gang i forgreningen, og så er de blevet plantet ud i bedet. Så må vi se, om de to forskellige bunddækkeplanter kan enes om pladsen. Så længe plantetæppet bliver tæt og stedsegrønt, så der ikke bliver plads til ukrudt, er jeg glad. Man skal nemlig være fakir for at synes om at luge i det bed, hvor kristtorn træerne smider deres ualmindeligt stikkende blade.

 

Bunddække vs. bunddække

Blechnum penna marina-16

Bedene, der fører ind mod den vilde del af haven er lidt problemariske. Træerne skygger og suger vand til sig, så der næsten altid er tørt. Og kristtorn buskene drysser om sig med gamle blade og gør min foretrukne fingerlugning til et job for fakirer. Derfor er der plantet forskellige bunddække planter i håbet om at kunne overflødiggøre lugning og alligevel bevare frodigheden. Den lille stedsegrønne krybende kambregne, Blechnum penna-marina, klarer sin del af opgaven til topkarakter.

Vaccinium vitis idaea-5

Det samme gælder for så vidt tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, der breder sig pænt, sender satelitter ud omkring sig og lukker effektivt af for ukrudtet. At der så aldrig er dukket så meget som et eneste tyttebær op i det, jeg havde forestillet mig skulle være spiseligt bunddække, er en anden sag. Og jo, der er plantet flere forskellige sorter helt efter forskrifterne.

Bunddække-16

Men midt imellem kambregnerne og tyttebærplanterne er der optræk til ballade. Bunddækkeplanterne er netop blevet afsløret i at prøve at kolonisere hinandens territorium. Det bliver spændende at se, hvem der er stærkest og hvem, der skal have hjælp, så god ro og orden kan opretholdes

Stauder fra fortiden

Dryopteris filix mas-7

Her i haven er der masser af bregner. Det er sådan nogle spændende planter, der leder tanken hen på fortidige urskove og gør god fyldest i havens mere skyggefulde dele. Almindelig mangeløv, Dryopteris filis-mas, er den, der er flest af. Den er ekstra smuk, når efterårssolens varme stråler lyser gennem bladene.

Dryopteris filix mas-6

Almindelig mangeløv  vokser vildt på grunden, så når der mangler en plante hist eller pist, kan man altid hente en på lageret i skovhaven. De er nemme at grave op og nemme at plante igen med succes.

Phyllitis scolopendrium-1

Hjortetunge med det fantastiske latinske navn Phyllitis scolopendrium, er en af de mere specielle bregner. Umiddelbart ligner den faktisk ikke en bregne med de hele blade, men lige nu, hvor den står med bugnende sporehuse på bladundersiderne er man ikke i tvivl. Desværre har jeg aldrig oplevet, at sporerne spredes og bliver til flere planter. Det må de ellers godt.

Blechnum penna marina-6

Krybende kambregne, Blechnum penna-marina, er en miniaturebregne med de fineste små bregneblade, der smyger sig hen over jordbunden som et super fint bunddække i skyggen. Der kommer sjældent ukrudt op gennem det tætte bregnetæppe, så det fungerer helt efter hensigten og er smukt og grønt året rundt.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén