Haveglæder, tips og tricks

Tag: bladlus

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Biologisk bekæmpelse sat ind mod bladlus i drivhuset

Det går i princippet rigtig godt i drivhuset, hvor de første agurker kan høstes, og tomatplanterne gror, så man næsten kan høre det. Men der er et men…Jeg er ved at få svip af bladlus. Lige meget hvor meget jeg sæber, maser og spuler, bliver bæsterne ved med at dukke op igen, og vender jeg ryggen til et øjeblik, formerer de sig helt uhæmmet og får planterne til at se hængeørede ud. Det begyndte i auberginen og bredte sig til de nærtstående chiliplanter og nu har de også slået sig på tomaterne. Det er simpelthen ikke i orden, og det truer med at spolere drivhussæsonen. Så nu sætter jeg hårdt mod hårdt. Posten er lige kommet med en bakke galmyg og snyltehveps af den slags, der æder og parasiterer bladlus og ad den vej forhåbentlig eliminerer eller i hvert fald begrænser problemet til et tåleligt niveau. Det giver rigtig god mening, at der står på låget, at man først skal åbne bakken i drivhuset – den er helt fuld af de småbitte flyvende insekter, der skal sættes ind som biologisk bekæmpelse af bladlusene.Bakken placeres skyggefuldt under planterne og åbnes så, hvorefter galmyg og snyltehveps flakser ud, så man nærmest kommer til at nyse. Forhåbentlig finder de med lynets hast frem til bladlusene, så de biologiske processer går i gang og de ubudne gæster får kamp til stregen. Meningen er, at galmyggene skal lægge æg i bladluskolonierne. Ud af æggene kommer små larver, der har bladlus som livret. Snyltehvepsene skal lægge æg i bladlusene og ad den vej dels opformere sig dels tage livet af bladlusene. Det bliver spændende at følge effekten. Andre år har jeg haft problemer med spindemider og har haft stor succes med at sætte rovmider ind, men bladlus har jeg ikke tidligere prøvet at bekæmpe ad biologisk vej.

Koldt bad til bladlus

Tanken har strejfet mig et par gange – det er ligesom om, chiliplanterne i vindueskarmen står i stampe og ikke rigtig vokser. Men jeg har jo ikke lige fået tjekket ordentligt efter i den efterhånden ret uoverskuelige jungle, der fylder vindueskarmene.Det gjorde jeg så nu … Og gisp. Det er ikke det tvivlsomme forårsvejr, der er skyld i misèren. Der er simpelthen ubudne gæster i chiliplanterne. Topskuddene er helt sat til af skumle bladlus, der mæsker sig med de plantesafter, der burde gå til plantens vækst.Også på bagsiden af bladene sidder lusene og hygger sig. De elsker peber- og chiliplanter, så jeg håber, de har holdt sig til dem. Umiddelbart ser det heldigvis ikke ud til andet, men nu skal der holdes vågent øje, så eventuelle angreb kan tages i opløbet.De ubudne gæster fik et koldt bad under vandhanen, mens jeg gned alle dem af med fingrene, jeg kunne få øje på. En øvelse, jeg utvivlsomt kommer til at gentage en del gange i den nærmeste fremtid, hvis lusene skal udryddes. De formerer sig med lynets hast, så hvis bare der er et par stykker, der undslipper mig, er den jo gal igen.De små planter er allerede begyndt at danne blomsterknopper, men for nu lige at få lidt mere fylde og højde på dem, før de også skal bære frugt, valgte jeg på ondsindet vis at knibe de første knopper af, så der bliver lidt ekstra kræfter til vækst, før det går løs med frugterne.

Bladlus i brusebad

Drivhus juli1612-1Der har vist været fest i drivhuset, mens det har været alene hjemme i den forgangne uge. Det hele er vokset helt vildt, og frodigheden er overvældende. Nogle vil nok kalde det et vildnis. Jorden blev vandet grundigt op, før drivhuset blev overladt til sig selv, og i det danske sommervejr har det været rigeligt til at holde planterne forsynet i en uge, Det er derfor, jeg foretrækker at dyrke direkte i jorden, så rødderne ikke er så afhængige af vandkanden men også kan søge efter vand uden fr drivhuset.Bladlus på aubergine-1Nu er der høstet overdimensionerede skoleagurker og lysende orange cherrytomater. Desværre er der også afsløret ubudne gæster ved festlighederne. Der er gået bladlus i auberginerne. Det var egentlig ikke bladlusene, jeg opdagede, for de putter sig på undersiden af bladene. En myremotorvej op i planterne vækkede mistanken, og ganske rigtigt. Øv!Insektsæbe-25Nå, nu har jeg mast så mange, jeg kunne, og givet resten et brusebad med insektsæbe. Insektsæben skal ramme lusene for at virke, så hvert enkelt blad måtte møjsommeligt vendes.Svirreflue-25Heldigvis har der også indfundet sig andre gæster i drivhuset. Svirrefluer lokkes til af de blomstrende grønsager, og da de jo har bladlus som en af deres livretter, er de mere end velkomne. Forhåbentlig er bestanden af bladlus nu reduceret så meget, at den ikke gør skade, og forhåbentlig kan svirrefluerne holde den i skak. Men fra nu af bliver bæsterne holdt under skarp observation.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén