Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blåkant

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Publikums favorithave på Cph Garden med gode plantenyheder

Drømmehaver til alle

Efter fire hæsblæsende dage, hvor en gammel flyveplads i Ballerup var omdannet til et mekka for havefolket, kan Haveselskabet som arrangør nu se tilbage på en vellykket og velbesøgt begivenhed. Cph Garden er slut for denne gang, men mon ikke vi godt kan begynde at glæde os til en ny version i 2021? Jeg har flere gange hørt, at Haveselskabet drømmer om at skabe en ny dansk tradition, så jeg tror i hvert tilfælde på det.
Allerede på førstedagen var der medaljeregn over de otte showhaver, der var blevet bedømt af en fagjury. Se hvilke der fik guld her. Men den måske største hæder blev først uddelt til allersidst, da publikums favorit blev kåret efter en afstemmning, der forløb over Cph Gardens fire dage. Her løb showhaven “Havedrømme til alle” med prisen.

“Drømmehaver til alle” var designet af den svenske havedesigner Hannu Sarenström og tilplantet fuldstændig overdådigt med spændende stauder i en lækker farveskala. Det var fantastisk at opleve, hvordan bier og sommerfugle i stort antal fandt vej til haven og tilførte den et summende lydspor. De særlige stauder i haven kom fra GC Plants nye staudekollektion fra amerikanske Walters Gardens, som jeg tidligere har skrevet om. Find historien her.

Salvie, Salvia ‘Pink Dawn’

Faktisk er jeg så heldig, at der allerede er nogle af plantenyhederne, der ar fundet vej til min have. Her er det den helt skønne salvie, Salvia ‘Pink Dawn’, der er flyttet ind i det rosa bed. Sikke en farve 🙂

Blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’

Og her har vi en ny sort af blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’, der udmærker sig ved en virkelig langstrakt blomstringsperiode og en kompakt vækstform.Det sidste betyder, at stauden ikke vælter ud over det hele efter den første regnbyge, som blåkant ellers ofte har for vane.

Det rummelige haverum

Blandt inspirationshaverne var publikumsfavoritten ikke overraskende “Det rummelige haverum” designet af Dorthe Kvist, Meltdesignstudio, for Land Højbede. Jeg har allerede vist billede fra haven, men her er den blevet beboet af to af Haveselskabets myreflittige frivillige medhjælpere, der fik det hele til at fungere. Bemærk i øvrigt de fine skyer af bakkestjerne, Erigeron karvinskianus, som jeg skrev om forleden, som det ses her. Dorthes brug af planten udløste en voldsom efterspørgsel hos plantehandlerne på pladsen, så mon ikke det er en staude, vi kommer til at se mere til.

Sne og frost hærger med tulipaner og stauder

Jeg strejker! Det er simpelthen ikke rimeligt, at sne og frost hærger med tulipaner og stauder her i maj måned. Nu gik det jo lige så godt. Egentlig havde jeg besluttet at føre arbejdsnedlæggelsen ud i livet ved at blive under dynen, men så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at billeddokumentation kunne blive nyttig. Strejken er jo nok en lille smule overenskomststridig.

Tulipan ‘Prinsesse Irene’

Den smukke orange tulipan, Tulipa ‘Prinsesse Irene’ var en af de få tulipaner, der ikke ydmygt bøjede hovedet for de forskruede vejrguder. Den stod nok så strunk trods et gedigent lag frosting, der heldigvis hurtigt begyndte at smelte. Og den står er endnu.

De ellers så friskt fremskydende stauder var også et sørgeligt syn i morgentimerne. Her er det blåkant, Nepeta x faassenii, der tydeligvis ikke bryder sig om, når sne og frost hærger med tulipaner og stauder.

Men heldigvis er naturen jo viseligt indrettet. I løbet af dagen har både blåkant og de andre stauder og tulipanerne rettet sig. Kun de tulipaner, der alligevel var ved at være færdige med deres dejlige blomstring, har kapituleret endeligt. Jeg har så småt afblæst strejken.

De helt sene tulipaner som her den purpurfavede Tulipa ‘Purple Dream’, den pink Tulipa ‘Anita’ og den næsten sorte Tulipa ‘Queen of the Night’, syntes ikke vejrets hærgen var sjovt, men de er heldigvis stadig trodsigt på banen. Tak for det – det hjælper på humøret 🙂
OBS – husk, at du stadig kan nå at være med i konkurrencen om en Juliana Tablet Holder til drivhuset. Se hvordan i gårsdagens blogindlæg her.

Blå lærkespore, lyseblå blåstjerne og lilla blåkant

Der er ikke ret mange blomster, der er rigtig blå, men den blå lærkespore, Corydalis flexuosa ‘Spinners’ er en af dem. Indtil nu har den fint og diskret dækket jorden med sit smukke løv, men nu strækker blomsterstænglerne sig i vejret og de særprægede meget blå blomster står i fuldt flor. Jeg har haft den i mange år, og den kommer trofast igen trods den lidt skyggefulde og ret tørre placering, den har. Det passer den åbenbart godt.

Blåstjerne eller amsonia, Amsonia elliptica, er en anden staude i den blå afdeling, der ikke er så almindelig. Jeg så den i den skønne, hollandske planteskole De Hessenhof, hvor den nærmest havde udviklet sig til en hel busk. Måske kommer det også her, for der bliver mere og mere af den år for år, selv om der foreløbig er et stykke vej til at den kan kaldes buskagtig. Blomsterne, der ligner små, sart lyseblå stjerner, er bare så søde.En staude, jeg holder rigtig meget af, er almindelig blåkant, Nepeta x faassenii. Jeg forstår bare ikke, hvorfor den hedder blåkant, når nu blomsterne så åbenlyst er lyslilla 🙂 Men fred være med det. Jeg har mange af dem, for de er så gode i kanten af bedene, de blomstrer dejligt længe, og de passer til lidt af hvert.I år er der opstået et særligt vellykket partnerskab mellem almindelig blåkant og den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der også optræder i stort antal i haven i år. Det er selvsåede planter, der bare stod som små rosetter sidste år, men i år vil de virkelig frem, så jeg forventer en spektakulær blomstring senere på sommeren.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén