Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bier

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Havens bedste biplanter skaber kaos

Virginsk ærenpris og rød skovangelik

Havens bedste biplanter lige nu må være virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, og den røde skovangelik, Angelica sylvestris. Førstnævnte skaber i øjeblikket kaos i haven på flere niveauer. Dels fordi den i øvrigt meget velkomne regn har fået de lange skud til at falde ud til alle sider. Dels fordi der ikke er nogen, der kan komme til at rette op på uordenen, fordi blomsterne døgnet rundt er fyldt med bier, der holder et brag af en fest.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum

Bier af alle slags simpelthen elsker virginsk ærenpris, der måske i det hele taget er en af havens absolut bedste biplanter. Der er en nærmest larmende summen omkring planten i dagtimerne, og humlebier i stort antal overnatter i blomsterne – enten fordi de vil komme først om morgenen, eller fordi de har brug for at sove en brandert ud.

Rød skovangelik, Angelica sylvestris

Den røde skovangelik, der er en nær men knapt så voluminøs slægtning til rød kvan, Angelica gigas, blander sig dog i kampen om at være blandt havens bedste biplanter. Den tiltrækker et stort antal insekter af alle mulige slags, så det er noget af en trio, vi har her, med både sommerfuglebusk, virginsk ærenpris og skovangelik. Sikke en buffet 🙂

Skovangelik er en to-årig plante, der sår sig selv fra år til år. Det er mange år siden, det første eksemplar blev plantet ud, men efterhånden har bestanden etableret sig, så der er blomster i de fantastisk dekorative planter hvert år.

Der er jo tale om frøplanter, og derfor falder de ret forskelligt ud. Enkelte falder ligefrem tilbage til den oprindelige knapt så røde form og er også lidt kraftigere i væksten. Men de er nu da også flotte. Planterne er nemme at flytte rundt på, når de fejlplacerer sig og heldigvis for det. Der skal nemlig beregnes en del plads til hver enkelt plante, der ikke bare er høj, men også har en omfangsrig bladroset, der kræver sin plads.

Mange mørklilla valmuer og en enkelt fyldt

Sidste år såede og udplantede jeg den smukke, mørklilla opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Det var et rigtig godt bekendtskab, så jeg tog en masse frø for at være sikker på et gensyn. Frøene fik jeg gemt et meget sikkert sted. I hvert fald lykkedes det mig ikke at genfinde dem, da de skulle sås. Men se nu her. Skønhederne har sået sig selv vildt og voldsomt, så det er aligevel blevet til mange glædelige gensyn.Jeg har gået og ventet spændt på, om de selvsåede planter ville få blomster i samme lækre farve, som de autoriserede frø fra frøposen sidste år. Det har de heldigvis klaret fint. Blomsterne er nok lidt mindre, end de var sidste år, men det gør dem ikke mindre charmerende. Bierne og især humlebierne er også bgejstrede over gensynet.I forlængelse af glæden over ‘Dark Plum’ sidste år bestilte jeg i foråret frø hjem af endnu en sort af opiumvalmue, nemlig Papaver somniferum ‘Black Beuty’. Foreløbig har den succes været begræset, for der er faktisk kun kommet en enkelt plante ud af det. Men knoppen ser da lovende ud 🙂

Og blomsten – den er da helt fantastisk. Stærkt fyldt og sikke en farve. Jeg håber, den også vil selvså, men er lidt spændt på, om den sætter frø. Mange stærkt fyldte blomster er ikke så gode til det, fordi de ekstra kronblade i virkelighedden er omdannede støvblade. Foreløbig vil jeg med stor omhu nyde de blomster, den enlige plante byder på.

Bær til mere end husbehov

Ribes rubrum-357

Jeg nåede lige at få plukket en ekstra skålfuld ribs til fryseren i går eftermiddags, inden den liftlige regn, der nu siler ned over den trængende have, satte ind.

Ribes rubrum-326

Der er helt vildt mange ribs i år. Mange flere end vi kan bruge, så nu er der frit slag for fuglene. Jeg ved ikke, om det skyldes den radikale foryngelsesbeskæring, buskene blev udsat for i januar, eller det simpelthen bare er et godt ribs år. I hvert fald er der både virkelig mange og virkelig store bær, der ligefrem tynger grenene mod jorden.

Vaccinium corymbosum-11

Sidste år blev der plantet flere sorter af amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, i det nye bed. Det er jeg rigtig glad for i dag, for buskene har allerede vist sig at have mange kvaliteter. De er super søde, når de blomstrer, vanvittig flotte, når de står med lysende røde høstfarver, og nu tegner det også til en fornuftig blåbærhøst. Sidste år kom solsorten først. Forhåbentlig vil den nøjes med flotte, modne ribs i år…

Rubus plicatus-14

Vilde brombær, Rubus plicatus, er noget arrigt ukrudt her på matriklen, men blomsterne er nu smukke, som miniature udgaver af de roser, de er beslægtet med. Lige nu er det en sanseoplevelse af de gode at stå helt stille ved brombærkrattet, der har fået lydspor af summende honningbier i hundredevis. Bestøvningen skulle altså være på plads, så der forhåbentlig kommer masser af brombær til efteråret.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén