quercus-robur-7Eftermiddagen har budt på et helt fantastisk lys over haven. Sneen ligger der endnu, men alligevel ser haven lun og indbydende ud takket være trækronernes glødende høstfarver. De har – noget usædvanligt – trodset sne og kulde, der jo lige kom en postgang tidligere end forventet. Den store eg, Quercus robur, bag det drivhus, der ikke er der længere, har gang i det helt store show. (Og forberedelserne til det nye drivhus er i fuld gang).november1611-6Sensommerfornemmelsen, der melder sig, når man kigger op i trækronerne, fordamper lynhurtigt, hvis man vender blikket ud mod bakken foran haven. På den anden side af skellet, er det tydeligvis vinter. Kontrasten er markant, selvom den enlige ko ser ud til at nyde, at sneen trods alt er smeltet så meget, at græsset er til at komme til.morus-alba-23Inde i varmen igen er der ingen tvivl om, at vintervejret kom bag på haven. Morbærtræet, Morus alba, plejer at runde sæsonen af med lysende gule høstfarver. Det bliver der ikke noget af i år. Bladene har fået et ordentligt svirp af frosten og er krøllet helt sammen. Håber ikke, det er gået ud over træet, at det ikke havde fået forberedt sig ordentligt på vejrskiftet.betula-pendula-11De gamle, skæve birketræer, Betula pendula, i indkørslen er også helt vildt flotte netop nu. De lyser drillende op med muntre orange høstfarver i flot kontrast til de dystre fyrretræer, de er naboer til.betula-pendula-10Det gælder om at nyde synet så meget som muligt, mens tid er, for der skal ikke mange vindpust til, før de sidste blade rasler til jorden. Heldigvis har det været en meget smuk og ikke mindst vindstille dag, så glæden ved den eventyrlige verden midt mellem efterår og vinter varer ved lidt endnu.