Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bestøvning

Solskinsfarver i hyggekrogen

Jeg synes, der er lidt en skam, at gule blomster af en eller anden grund i mange haver er havnet noget så eftertryggeligt i skammekrogen. For faktisk findes der utroligt mange gule blomster, fordi de gule solskinsfarver er insekternes yndlingsfarver og dermed en garant for bestøvning. Så nu har jeg besluttet at slække på diskrimineringen af de gule blomster i hvert fald i hyggekrogen på terrassen, hvor der altid er læ og sol en stor del af dagen, når solen altså gider skinne. For at det ikke skal blive alt for gult, får de gule blomster følgeskab af hvide, lysegule og limegrønne nuancer. Et mix, jeg egentlig er blevet temmelig glad for. Det giver lidt ekstra solskin på en sommerdag som i dag, hvor bygerne går og kommer. Den lille, gule solknap, Sanvitalia procumbens, er alle tiders investering, hvis man som jeg godt kan lide planter, der vokser og blomstrer hele sommeren. Solknap er da det perfekte navn til en plante, der simpelthen er fyldt med små, glade solskinsblomster. Der blev plantet fire, små planter for nogle uger siden, og nu fylder de allerede krukken ud.

Den limegrønne, moslignende plante er ikke en mosart, selvom den lignede, indtil puden pludselig blev fyldt af de fineste mikroblomster, der ser ud som om, de er drysset ud over den moslignende bladpude. Sylbladet firling, Sagina subulata, er navnet på planten, der almindeligvis bruges som fugeplante mellem trædesten eller som bunddækkeplante. Men den er også ret sød som krukkeplante, synes jeg. Den har i øvrigt stået i krukken siden november, da jeg købte den på en tur til Holland.

Vandingscomputer til drivhuset

Da jeg forleden – endnu engang – glemte at få slukket for vandet i drivhuset, så det blev vandet mere end almindeligt godt op, tog jeg en rask beslutning og gik på shopping på nettet med den tanke, at der må være hjælp at få, for glemsomme sjæle med gang i for mange ting på en gang. Med til historien hører, at jeg dyrker direkte i drivhusjorden og har lagt siveslanger ud til vanding, som det ses her mellem de helt nyplantede basilikumplanter. Det har den fordel, at vandet lander der, hvor det skal, nemlig i rodzonen, mens knapt så meget når at fordampe og dermed bidrager til luftfugtigheden i drivhuset. Men der skal jo altså tændes og efter et stykke tid slukkes for vandet…Hos Plantetorvet fandt jeg den her fætter, der lyder navnet vandingscomputer. Det er en megasmart dims, der monteres på vandhanen. Med enkel indkodning kan man få den til at både tænde og slukke for vandet. Jeg vil nok mest bruge den til at slukke for vandet med, for vandingsfrekvensen afhænger jo i høj grad af vejret, men det er da også super smart, at man kan tage på ferie uden at skulle aktivere naboen for at få vandet drivhuset. Jeg er allerede meget glad for min vandingscomputer og glæder mig til at blive helt dus med den. Læs mere om den her.Mens jeg gik og eksperimenterede med den nye vandingscomputer, gav jeg den lige som bi. Melonplanterne blomstrer, så det er en fryd, og de kan godt lide at få lidt assistance til bestøvningsarbejdet. Det er nemt at se, hvad der er hun-, og hvad der er hanblomster. Hunblomsterne har allerede en minimelon siddende under blomsten. Så øvelsen går i al sin enkelhed ud på at dyppe en lille pensel i hanblomsten, så der kommer lidt støv på penselhårene, og så flytte det over i hunblomsten. Man behøver ikke at kunne flyve.Bestøvningshjælpen er ikke 100 procent nødvendig, erfarede jeg sidste år, men det er rart at være på den sikre side. Den her melon kunne næsten se ud til at være blevet bestøvet ad anden vej, men måske aborterer den. Det vil tiden vise. Dejligt, hvis der allerede skulle være en melon på vej.Måske har blomsterne fået hjælp til kærlighedslivet af nogle af de insekter, der tiltrækkes af den blomstrende dild i drivhuset. Dild tiltrækker blandt andet svirrefluer, så det er med velberåd hu, at dilden får lov at blomstre løs. Svirrefluer kan nemlig godt lide bladlus, så håbet er, at de kan hjælpe de udsatte galmyg og snyltehveps med at holde bladlusbestanden i drivhuset i ave.

Grønsager på klatrestativer

Cucurbita maxima Uchiki kuri-2Hele havesæsonen har det været meningen, at de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven skulle være dækket af klatrende grønsager på en gang. Jeg må indrømme, at det har knebet med timingen, men nu, nu er det lige ved at lykkes.Cucurbita maxima Uchiki kuri-3Som det fremgår, går det især rigtig godt med hokkaido græskar på det venstre stativ. Jeg er meget tilfreds med, at de forsøgsvis blev plantet, så de kunne klatre opad i stedet for, som de plejer, at kolonisere hele køkkenhaven langs jorden. Det er virkelig pladsbesparende. Jeg synes, det ser fantastisk ud, når de store hunblomster folder sig ud – allerede med et babygræskar parat, der bare venter på, at et flittigt insekt får flyttet noget blomsterstøv fra en hanblomst over på hunblomstens griffel.Cucurbita maxima Uchiki kuri-1Den lille serviceydelse leverer insekterne tydeligvis gerne, for der er allerede mange græskar på vej. Det bliver så flot, når de modne, orange hokkaido’er kommer til at pynte stativet.Basella alba-2Ved siden af er malabar spinat omsider begyndt at trække fra land. Det tog godt nok sin tid og har slet ikke været den oplevelse, jeg havde regnet med. Måske kræver den en varmere sommer eller ligefrem en plads i drivhuset for at kunne levere “spinat” i sommermånederne, når det er umuligt at dyrke almindelig spinat. På det tredje klatrestativ er der – ligeledes omsider – bønner på vej. Jeg har sået tre gange, men der var åbenbart ikke noget liv i de frø, jeg såede i de to første runder. Øv! Planterne når nok ikke noget som helst for så vidt angår bønner i år, men en enkelt har dog nået toppen.

Parterapi for meloner

Cucumis melo-3Den enlige, lille netmelon, der blev plantet i et hjørne af drivhuset har tydeligvis forstået, at ideen er, at dens ranker skal løbe rundt langs trædestien i huset. Den vokser, så man næsten kan høre det, og jeg klipper jævnligt vildfarne sideskud af. Ellers erobrer den vist det hele.Cucumis melo-1Men selv om den er hurtig, er den ikke så kvik til det der med formering. Den må simpelthen have hjælp til kærlighedslivet. Derfor er jeg nu begyndt at flyve fra blomst til blomst for at sikre bestøvningen, så der forhåbentlig kan komme lækre meloner på planten. Det foregår med en lille pensel, der først besøger hanblomsterne for at tanke op med støv og derpå hunblomsterne.Cucumis melo-2Det er nemt nok at kende forskel på han- og hunblomster, for hunblomsterne har allerede lagt an til en minimelon under kronbladene i håbet om at blive bestøvet. Svipser det, visner den lille melon sammen med blomsten.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén