Haveglæder, tips og tricks

Tag: Beskæring Page 1 of 4

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Påskeklokker med forårsfornemmelser kræver rettidig omhu

Påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, har indtil nu brugt de gamle blade til at beskytte de nye blomster, men bladene er godt nok ved at være udtjente og har nærmest lagt sig i en ring omkring de nye blomsterskud i midten. Et klart signal til, at nu er det ingen skam at beskære påskeklokkerne og fjerne bladene. Faktisk tvært imod. Der er allerede spor af svampesygdommen julerosesortplet på de gamle blade, og det kan, når uheldet er ude, brede sig til blomsterne. Det gjorde det sidste år, hvor jeg var alt for sent på den og blev nødt til at fjerne en del angrebne blomster. Det var ikke morsomt.

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Til gengæld er det om ikke morsomt så ualmindelig dejligt at opdage, at de nye blomster er stærkt på vej og står og nikker fint i kulden med knopperne på spring. Det er virkelig påskeklokker med forårsfornemmelser, der er klar til at afløse juleroserne, Helleborus niger. De er ved at være færdige for i år, men de var også tidligt i gang i det milde vejr.

Jeg har fluks fattet saksen og gjort kort proces med de gamle blade, der ikke kommer på komposten men bliver behørigt destrueret, så jeg ikke risikerer noget. Fugtigt vejr fremmer spredning af svampesygdommens sporer, så det er godt at få klaret den opgave på en kold, tør dag.

Således opmuntret af den allerførste virkeligt forårsrelaterede opgave i haven kan jeg også gå og glæde mig over de fine påskeklokker med forårsfornemmelser, der er på vej med blomster i mange fine nuancer fra hvide over creme til næsten sorte.

Fra hindbærbed til stubmark i en håndevending

Både det ene og det andet hindbærbed har oprigtig talt været lidt af en skuffelse i år, for høsten har været en skygge af sig selv. Det er utvivlsomt tørken og varmen, der har været for meget for planterne her på sandjorden. Det tegner skidt for forsyningerne af den ellers nærmest livsvigtige, hjemmelavede hindbærmarmelade frem mod næste sæson.Det ældste hindbærbed i køkkenhaven er lige som det nye i den indhegnede frugthave (rådyr ELSKER hindbærblade) tilplantet med sorten Rubus idaea ‘Autumn Bliss’, der bærer på årsskuddene og derfor først modner sidst på sommeren. Som regel med rigeligt med store, flotte bær uden “orm” i, fordi blomstringen falder så sent, at den snyder hindbærbillerne, der for længst har lagt æg i andre hindbærblomster, når efterårshindbærrene blomstrer. Der sidder enkelte, mistrøstige bær tilbage så sent som nu, men høsten anno 2018 kommer altså ikke til at gå over i historien. Læs mere om ‘Autumn Bliss’ hos Plantetorvet her.Det gør 2019 høsten forhåbentlig. I hvert fald er tiden inde til at rydde op i bedene og gøre dem klar til det nye haveår. En anden fidus ved efterårshindbær er, at de kan beskæres fra en kant af. Alle de gamle skud klippes ned, for det er jo de nye skud, der skal høstes på næste år. Jeg gik løs på det ene hindbærbed med en dejlig ny og skarp beskæresaks, der ligger godt i hånden, så det tog ikke lang tid at få den opgave klaret. (Det er forresten lige sådan en saks, køberne af min havebog ‘Slip haveglæden løs’ kan vælge som julegave, hvis de shopper hos Forlaget Linnea i december. (Så længe lager haves). Læs mere her.Beskæringen forvandler det ellers stadig optimistisk grønne hindbærbed til en stubmark, men sådan må det altså være. Til gengæld er det nu til at komme til at luge lidt mellem stubbene. De afklippede skud bliver fragtet til den lokale genbrugsplads, så vi ikke risikerer, at eventuelle plantesygdomme på de gamle skud breder sig til de nye.

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Sommertrimmede krukker på ferieophold i skyggen

Inden vi tog på ferie for en god uges tid siden sommertrimmede jeg mine krukker for at skrue lidt ned for planternes fordamning og dermed for deres behov for vand. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, der er en af mine yndlingsbladplanter til krukkegrupperne fik en grundig klipning.Der er jo hvilende sideskud i næsten alle bladhjørnerne, så sådan en klipning er faktisk en god ide, sommerferie eller ej. Den gør bare planterne mere tætte og mindre ranglede, og allerede her efter en god uges tid, er de fine igen.De blomstrende krukkeplanter fik klippet alle de udsprungne blomster af, selv om det gjorde lidt ondt. Men de ville jo bare være visne, når vi kom hjem igen, og blomsterne fordamper også vand.Derefter kom de mange krukker på ferieophold under skyggefulde forhold og efter en grundig opvanding vinkede vi farvel.Jeg skal blankt indrømme, at jeg har set frem til gensynet med bange anelser. Men gudskelov er det gået overvejende godt, og langt de fleste krukker har klaret skærene trods tørke og voldsom varme. Deres ferieophold gav så lige lejlighed til at få fejet pladsen foran huset. Og til at vise, hvor stor en forskel, krukkeplanterne gør for atmosfæren i haven. Her er før-billedet.Og her er efter-billedet.Det er ikke alle de blomstrende planter, der er i fuld gang endnu, men det skal nu nok komme, for knopperne er der, og i mellemtiden kan jeg sagtens nyde de rolige grønne nuancer.

Tid til klipning af buksbom, Bloombux og Berrybux

Jeg har gang i en alsidig afprøvning af dels forskellige sorter af buksbom, Buxus microphylla, dels alternativer til buksbom, der skulle kunne nogenlunde det samme, hvis problemerne med den frygtede svampesygdom buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, griber om sig. Vi er jo mange, der vil savne buksbom med den kompakte vækst og store tolerance overfor klipning, der gør, at de kan formes, som man lyster, og tilpasses voksesteder efter behov. Her i haven, hvor den vildsomme stil hersker, bruger jeg buksbomkugler til at skabe ro og danne kontrast, så det hele alligevel kommer til at se haveagtigt ud 🙂

Tiden er i høj grad inde til klipning af buksbom, så nu har buksbomkuglerne fået deres årlige rundbarbering ved hjælp af græskantklipperen, der er eminent til den opgave. Jeg må sige, at de to nye sorter fra Nygaards Planteskole, der er med i testen, klarer sig superfint og ikke viser de mindste tegn på sygdomsangreb. Buxus ‘Chicagoland Green’ og Buxus ‘Northern Charm’ hedder de.I det tidlige forår plantede vi en lille hæk for at stramme bedkanten ind mod skovhaven op. Den består ikke af buksbom men af Rhododendron Bloombux, der markedsføres som et alternativ til buksbom, der har det svært. Jeg har gået lidt rundt om mig selv i overvejelser over, om den nu skulle klippes, for den stod og så så fin ud i al sin frodighed. Men nu gælder det jo en afprøvning af dens egenskaber som alternativ til buksbom, så til sidst kom saksen frem til en let studsning alligevel. Hækken har i øvrigt blomstret nok så fint med små, sart lyserøde blomster i maj, så Bloombux lever foreløbigt fint op til sit navn. Læs mere om Bloombux her.Endnu en ny plante, der markedsføres som et alternativ til buksbom, er en sort af lav blåbær, Vaccinium angustifolium Berrybux. Det er også en tæt og kompakt busk, der tåler klipning og kan formes til kugler, kegler og kaniner eller lave hække, ligesom en buksbom. Det smarte er, at planten jo også får lækre blåbær, og bærrene sidder heldigvis inden for den nye vækst, der må klippes af, hvis den skal holde faconen. Foreløbig står Berrybux i en krukke, men den bliver plantet ud i haven til efteråret. Det bliver spændende, hvordan bærrene smager.

Næring og beskæring sætter fart i roserne

Roser og sandjord er ikke nogen optimal kombination. Derfor er det meget begrænset, hvor mange roser, der vokser her på matriklen, og der må hygges lidt ekstra om dem, der trods alt er her.Faktisk er der jo allerede godt gang i roserne, og jeg er kommet meget senere i gang med den årlige beskæring, end jeg plejer. Projektet er gang på gang blevet udsat på grund af kulde og ubehageligheder, men i dag skal det være. Det går ud over nogle af de forårsfine nye blade, men der er masser af knopper længere nede i buskene, der er klar til at rykke.Beskæring handler jo i al sin enkelhed om at få facon på rosenbusken og undgå, at den bliver alt for ranglet. Når man klipper den tilbage lige over en knop, skyder den fra beskæringsstedet. Man kan endda være med til at bestemme buskens form ved at vælge knopper på hensigtsmæssig kurs ud af busken. Det er ret smart.Jeg prøver en ny strategi med havens ældste rose i det rosa bed i år. Sidste år var den ved at blive helt overvokset af stauderne – især kertepileurt, Polygonum amplexicaule – så jeg tænker, at en lidt ranglet busk faktisk vil være smart her. Det gør ikke noget, at den er bar for neden, det dækker stauderne for, og så kommer roserne forhåbentlig op i lyset. Det var teorien 🙂 Kort sagt, jeg har ikke klippet den nær så langt ned, som jeg plejer.Samtidig med beskæringen får roserne et næringstilskud at komme videre på. Det er simpelthen nødvendigt her på den magre sandjord, for roser er sultne planter. De får en spiseskefuld gødning hver. Så er der serveret.

Hortensia buskenes forårsklipning

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er en af de buske, jeg glæder mig allermest over i haven, af den enkle grund, at den som få andre løvfældende buske faktisk har noget at byde på det meste af året. Jeg synes i hvert fald, at de tørre, papiragtige vintage-blomsterstande er guld værd, når haven er i vintertøjet. Derfor har jeg en del hortensia’er, selv om sandjorden er alt andet end optimal til de tørstige buske.Men nu er tiden inde til at få hortensiaerne i forårshumør. Det betyder, at de gamle blomster klippes af lige over de øverste grønne knopper på stænglerne. Det gælder om at huske, at saksen ikke skal længere ned i busken end som så, for så risikerer man at klippe de nye blomsterknopper af, og det er jo ikke meningen. Selv om det har været vældig koldt i år, er der heldigvis ikke tegn på frostskader, som der var sidste år. Knopperne må have ventet mere tålmodigt på at begynde at springe ud i år,  netop fordi det har været så koldt, og dermed klaret skærene. Det tegner godt for blomstringen.Sidste sommer havde jeg de lækre Magical Four Seasons hortensia’er i et par store krukker. Den ene fik jeg plantet ud, men den anden har tilbragt vinteren i sin krukke. Det, ser det heldigvis ikke ud til, at den har været ked af. Den skyder lige så pænt som planterne ud i haven og viser kun tegn på frostsvidninger på enkelte blade, så det skal nok gå.Nu har krukkeplanten fået samme tur som de udplantede buske, og det virker næsten som om, processen tryllede foråret frem, da de fine, forårsgrønne skud kom frem i lyset.

Beskæring af sommerfuglebusk gør plads til foråret

Hele vinteren har sommerfuglebusk, Buddleja davidii, stået med sine visne blomster og pyntet pænt mange steder i haven – ikke mindst når de har fået et drys sne. Men nu er det ligesom om, de visne blomster ikke rigtig passer ind i havebilledet længere, så heldigvis er tiden inde til den årlige beskæring.Beskæring af sommerfuglebusk har nærmest karakter af en rundbarbering, og det er nemt at blive helt bekymret på buskens vegne. Den skulle jo gerne blomstre overdådigt på lange, graciøst buede skud hen på sommeren. Det er dog aldrig slået fejl her i haven, så alle de gamle skud fra sidste år bliver nådesløst klippet ned til 30-40 cm over jordoverfladen.

Busken gør ikke meget væsen af sig efter sådan en omgang, men der er masser af liv i de nederste knopper, så den skal nok snart komme til at ligne en sommerfuglebusk igen inden så længe. I mellemtiden er der bedre plads til forårsstemning i bedet, nu da de visne blomster ikke stjæler billedet.De afklippede skud kan i øvrigt bruges som stiklinger til nye sommerfuglebuske, hvis man mangler. Det gør jeg ikke, for jeg har stiklingeformeret adskillige på den måde gennem årene. De to buske bag køkkenhaven har tre år på bagen og er nu ved at få fylde. De er også blevet klippet langt ned, for det sætter samtidig gang i forgreningen. Se her, hvordan en hjemmelavet sommerfuglebusk bliver til.

Piiist – har du læst Jyllands-Posten i dag? Nina Ewald har skrevet den dejligste anmeldelse af min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til avisens boligtillæg. Ihh, hvor den gør mig glad. 1000 tak til Nina 🙂 Læs mere om bogen og bestil den her. (Der er selvfølgelig også et kapitel om beskæring i bogen)

Redningsaktion for påskeklokker i røg og damp

Jeg ved det godt. Jeg burde have været i gang med at klippe de gamle blade af mine påskeklokker, Helleborus x orientalis, for længe siden, men jeg har ærlig talt ikke nænnet det, fordi vejret har været så stygt. Sådan så de ud for en måned siden på det tidspunkt, hvor de plejer at blive klippet ned. Som smukke omend let anløbne stjerner. Nu er de helt klappet sammen og næsten helt sorte af bladpletter, så selv om der er mere frost i vente, gør det ingen forskel, om bladene er der eller ej.Det vil sige, det gør det måske alligevel, men sådan at forstå, at det utvivlsomt er på høje tid at få fjernet bladene, der er tydeligt inficeret med den skumle plantesygdom julerosesortplet, Coniothyrium hellebori. Svampens sporer sidder på lur i de mørke pletter på bladene parat til at sprede sig til nye blade og til blomsterne, hvis det går helt galt. Derfor gælder det om at få klippet bladene af og få dem fjernet på en dag som i dag, hvor der ikke er fugtige forhold, der fremmer spredningen af svampen.De afklippede blade røg fluks i bålfadet og blev futtet af med det samme. Så er smittespredningen i hvert fald forpurret fremadrettet.Tilbage står de dejlige påskeklokker med nye, nøgne blomsterknopper og skutter sig i kulden. Heldigvis er de bygget til det, så forhåbentlig varer det ikke så længe, før de springer ud som et stensikkert forårstegn. Med lidt held sker det lige til påske, ligesom juleroserne, Helleborus niger, i år præsterede at stå i fuldt flor til jul.

Kender I forresten Lene Nissen og hendes spændende blog.peekaboodesign.dk, der er fyldt med sjove og kreative DIY og genbrugsideer. Den er altid et besøg værd, og i dag har hun oven i købet skrevet en anmeldelse af min nye bog, Slip haveglæden løs 🙂 Tak til Lene, der kan besøges her.
Husk, at der er introduktionstilbud på Slip haveglæden løs på www.forlagetlinnea.dk, så du kan spare fragten en lille uges tid endnu. Find tilbuddet her.

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén