Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Begonia rex

Langtidsholdbar kongebegonie hygger stadig på skyggeterrassen

Skyggeterrassen har fået et nyt, blødt gulvtæppe i smukke brune efterårsnuancer. Jorden er helt dækket af nedfaldne blade, der får hyggekrogen til at se lun og rar ud i det grå novembervejr. Vi behøver selvfølgelig ikke bruge mange sekunder på at blive enige om, at behovet for en sval, skyggefuld plet at slå sig ned på er til at overse netop nu. Men jeg har ikke rigtig nænnet at få ryddet den for vinteren, for jeg kan godt lide at i det mindste nogle af haverummene er hyggeligt møblerede, selv om det er efterår. Og mange af planterne gør det faktisk fint endnu, for vi har endnu ikke haft frost i de lune hjørner af haven som her.

Read More

Skyggeterrasse – nu med hængekøje og krukkeplanter

Mexicansk hængekøje

Jeg er med på, at behovet for en skyggeterrasse ikke ligefrem har været påtrængende i dag. Omvendt husker jeg også sidste sommer, hvor selvsamme behov nærmest var latent. Og da dagen i dag så ovenikøbet blev dagen, hvor den hængekøje, jeg til min store overraskelse fik i fødselsdagsgave, skulle testes, var det en god anledning til at få gjort skyggeterrassen gjort klar til sæsonen. Jeg var ydermere så heldig at have besøg af niecen, der hjalp godt til – ikke kun med at afprøve hængekøjen.

Oprindeligt var vores skyggeterrasse omgivet af unge egetræer, som en eller anden før vores tid havde plantet i en cirkel. Den bare kaldte på at blive udnyttet som haverum der midt i den uberørte del af haven. Siden er egentræerne vokset betydeligt, så for at markere haverummets cirkelform, har vi lavet en palisade af krukker med skyggetålende planter og træstammestykker. “Belægningen” består fortsat af græs – eller skal vi sige mos – der bliver slået en sjælden gang, når der er behov.

Kongebegonie, Begonia rex

Blandt de krukkeplanter, der kan noget under skyggefulde forhold, er kongebegonie, Begonia rex. Normalt betragtes de som stueplanter, men i sommermånederne er de også supergode krukkeplanter, der ikke stiller de store krav. Og så har de jo de der helt fantastiske farvetegninger og bladformer, der virkelig skaber blikfang på en skyggeterrasse som min.

Sølvnyresnerle, Dichondra argentea

Jeg har også sørget for grønne gardiner til min skyggeterrasse. Her er det til venstre den sølvgrå sølvnyresnerle, Dichondra argentea ‘Silver Falls’ og til højre pengbladet fredløs, Lysimachia nummularia. Der er ikke så meget gardiner over dem endnu, men det kommer der forhåbentlig.

Således er årets udgave af vores skyggeterrasse indrettet, og jeg glæder mig allerede til at prøvekøre hængekøjen på en lang, doven sommereftermiddag. Den tegner lovende 🙂

Et lille strejf af frost med stor effekt

Det var sådan en morgen, hvor græsstråene havde fået hvide kanter og egentlig nok ikke burde betrædes, for de knasede ganske let, da jeg gik en morgenrunde. Jorden i køkkenhaven kunne næsten, men ikke helt bære, og frosten havde pyntet de fine skærme af bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Rubrum’, så de var blevet endnu finere.Det var også sådan en morgen, hvor man genopdager, at der er stor forskel på, hvor meget frost de forskellige planter kan klare. Selv om de grønne blade for et par dage siden bare lignede grønne blade, har det berømte strejf af frost sat sig sine meget tydelige spor. Sommerblomsten blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ellers har besat det meste af køkkenhaven her i efterårsmånederne, kan i hvert fald ikke klare mosten, mens kålplanterne og porrerne jo heldigvis godt kan. Jeg er nu sikker på, at den nok skal komme igen, for nok er den en-årig, men den er til gengæld umådelige effektiv til at selvså, siger erfaringen.I krukkehaven er udskillelsesløbet også i gang. Den flotte kongebegonie, Begonia rex, burde have været taget ind, det indrømmer jeg, men jeg har ikke været hjemme, og nu er den i hvert fald færdig med at være kongelig. Så længe frosten havde sit tage i bladene, så de fine nok ud trods deres nye farver, men da vi nåede til plusgrader, klappede de helt sammen. Der må vist afløsning til.Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, har til gengæld klaret det lille strejf af frost i første omgang men begynder at se ud som om, det ikke er helt sjovt længere. Heldigvis er den jo en staude, der kan gemme sig under jorden til næste år, så jeg må hellere se at få den plantet ud, for det er en af mine nye yndlingsstauder, der meget gerne må være mange af i haven, så der også er blomster at glæde sig over i oktober-november.

Det grå guld i krukkehaven

Planter med smukt, sølvgråt løv kan en hel masse både i haven og i krukkerne. Her kan man virkelig tale om det grå guld. De kølige grå nuancer er eminente til at skabe ro og balance i en krukkegruppe eller sammenplantning, hvor man ellers boltrer sig med masser af blomster. De passer til hvad som helst, og så ser det næsten ud som om, de lyser, når mørket falder på.

Øverst fra venstre er det sølvnyresnerle, Dichondra argentea, der får så lange ranker i sommerens løb, at den skal have klippet pandehår engang imellem. Dernæst en nyinvestering, en kongebegonia, Begonia rex, med helt eventyrlige, sneglehusagtige farvetegninger på bladene. Så følger den filigranagtige malurt, Artemisia absinthium, der dufter dejligt og i øvrigt har klaret vinteren i krukken. Og endelig den helt fabelagtige Senecio candiscens ‘Angel Wings’, der er en prøveplante, der tegner til at bestå med glans. Den er da i særklasse.På den ene side af bænken foran huset går de sølvgrå bladplanter fint i spænd med hvide blomster og grønt løv.Den strittende, hvidblomstrede plante i baggrunden er faktisk også en bladplante. Eller, det vil sige, det var den sidste år. Det er en sølv salvie, Salvia argentea, der første år danner en stor smuk roset af store, behårede sølvgrå blade. Den har overvintret i krukken, og andet år finder den så på det her… Fine blomster, men en lidt uhensigtsmæssig vækstform og tendens til at kæntre.På den anden side af bænken spiller de sølvgrå bladplanter sammen med bløde, lyserøde nuancer i en anden klassisk farcesymfoni.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén