Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bananløg

Grønsagerne vil høstes

Allium Bananløg-1Det er ganske smart med grønsager, der selv siger til, når tiden er inde til høst. Det gælder i høj grad løgene, der lader toppen vælte som signal om, at nu er der ikke mere vækst at hente. Dermed fik vinterløgene omkring en måneds forspring i forhold til de almindelige løg og et andet af årets eksperimenter – bananløg. Alle løgene er nu taget op og lagt til vejring i køkkenhaven, der bliver mere og mere tom.Chicorium intybus-22Man skal være lidt mere opmærksom på kropssproget hos radicchio salaten, for det afslører sig ikke umiddelbart, at de fine, røde hoveder gemmer sig under de yderste grove blade. Men ups, et par stykker af hovederne er tydeligvis ved at gå i stok, så det er nu, det gælder om at få spist sig igennem rækken.Chicorium intybus-23Når man får pillet de yderste blade af, finder man det lækre, lille hoved, som man kender dem fra supermarkedet. Sprødt, let bittert og utroligt dekorativt i salatskålen.Brassica oleracea var botrytis-1Forbløffende nok er det også lykkedes den ene, tilbageværende blomkålsplante at producere et blomkålshovede. Bladene er ellers fuldstændig gennemgnaskede af kålmøl og deres sultne larver. Det gælder vist om at få bragt det i hus, før næste generation af kålmøl melder sig…

Køkkenhave på skinner

Grønsager-227Det er ved at være længe siden, der blev indkøbt stikløg. Frøposer og planteplan har ligget klar og grønsagsplanter har utålmodigt stået i kø i drivhuset. Men nu blev det da endelig mildt nok til at komme i gang i køkkenhaven for alvor. Petroselinum crispum-16Sidste års persilleplanter står med sprøde, friske blade, der kan høstes af. Et sikkert tegn til, at det er nu, der skal plantes igen. Inden længe begynder de toårige planter at blomstre, og da er ballet forbi for dem som krydderurter. Og så skal der være nye til at tage over. Persille er jo ikke til at undvære.Allium porrum -227Masser af porrer er en vigtig del af hjemmeproduktionen her i haven. Nu er der dels blevet plantet en bakke nyindkøbte småplanter, dels en bakke hjemmeproducerede, der er forspiret i vindueskarmen. Jeg var simpelthen nødt til at prøve sorten ‘Northern Lights’, som jeg faldt over i en frøbutik. Den skulle levere blålilla porrer. De spinkle porreplanter bliver plantet i bunden af en rende, så der nemt kan hyppes lidt ekstra jord omkring dem, efterhånden som de vokser til. Jeg vil jo gerne ha’ porrer med lange skafter.Køkkenhave 16-5Desuden blev der sat stikløg af både almindelige løg og aflange bananløg, som jeg ikke har prøvet før. Der blev sået grønsager og blomster mellem hinanden til den store guldmedalje. Alt sammen i det planlagte bueforløb og næsten i tråd med planlægningen. Nu glæder jeg mig bare vildt, til det hele kommer op, og frodigheden vender tilbage i køkkenhaven.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén