Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Balkananemone

Sæson for søde, små, blå løgvækster

Da jeg for et par uger siden plantede krukker til med forårsblomster fra potter, blev der også til et lille eksperiment. Uden helt at vide om nuancerne ville klæde hinanden, plantede jeg forskellige små, blå løgvækster sammen i en lav krukke, der fik ærespladsen i den solbeskinnede hyggekrog på terrassen lige uden for stuevinduerne.

Nu er de fleste af de små, blå løgvækster sprunget ud, og jeg synes, de er rigtig gode sammen. Her er lilla krokus, Crocus ‘Remembrance’, blå russisk skilla, Scilla sibirica, blå balkananemone, Anemone blanda ‘Blue Shades’ og sart lyseblå perlehyacint, Muscari ‘Ocean Magic’, der dog ikke er sprunget ud endnu.

Perlehyacint,Muscari armeniacum

De almindelige perlehyacinter, Muscari armeniacum, der blev parkeret som en del af blomsterbuffeten til søvnige bier ved spejlbassinet for et par uger siden, er til gengæld lige ved at være der, så bierne får snart friske blomster at boltre sig i.

Botanisk krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’

I haven er der også godt gang i de blå løgvækster, jeg lagde friske løg af i efteråret. Den sart lyslilla krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’ er tydeligvis rigtig glad for dagens solstråler, og den er så lav, at den ikke lader sig gå på af blæsevejret. De står bare der og stråler, som om de smiler til mig 🙂

Forårsstemning med blomsterbuffet omkring spejlbassinet glæder bierne

Når man nu ikke har været så vaks at lægge masser af blomsterløg i krukker i efteråret, er det godt, at man kan snuppe en nem genvej til alligevel at få forårsstemning i krukkegrupperne rundt om i haven. Blomsterløg, der er drevet til at spire i små potter i gartnerierne, kan nemlig sagtens skilles fra hinanden og plantes om til krukker, så det ser fint og naturligt ud.

Perlehyacint, Muscari armeniacum

Jeg prøver at undgå, at det ser ud som om, jeg har plantet to eller tre små potter over i krukken, netop ved at skille potteklumperne ad og plante løgene individuelt. De tåler omplantningen uden problemer og holder i øvrigt dejligt længe under åben himmel, hvor det er hyggeligt at følge med i blomsternes udvikling, der foregår i adstadigt tempo.

Dermed blev der pludselig forårsstemning omkring spejlbassinet på terrassen. De sidste nåletræer blev sat i depot og skiftet ud med nogle overvintrede græsser, og ved hjælp af en passende dosis forårsblomster blev den sidste rest af julestemning jaget på flugt. Spejlbassinet, de har stået ude og fungeret som fuglebad hele vinteren, købte jeg sidste sommer her. Hold nu op, hvor er jeg glad for det 🙂

Balkananemone, Anemone blanda

Det er helt utroligt, så hurtigt de første, søvnige bier opdager, at der er stillet en blomsterbuffet frem. Lynhurtigt er der en ivrig summen omkring blomsterne, der bidrager med endnu et nøk forårsstemning. Jeg pudser glorien og tænker, at det næsten ikke er for min egen skyld, jeg fylder krukkerne med forårsblomster så tidligt. Det er da simpelthen for at give bierne en hjælpende hånd nu, da der er begrænset med føde at finde for dem i naturen.

Den fine, hvide balkananemone, Anemone blanda, er de helt vilde med.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

Men også den søde krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, der har sådan en lækker, lysegul farve, bliver flittigt besøgt. Jeg har lige siddet i en solstråle med en kop kaffe og nydt både lyden og duften af forår, der har været umiskendelig i dag.

Genbrugsplanter med hvide blomsterdelikatesser

Jeg har, som nogen vil vide, en svaghed for hvide blomster, og lige nu står nogle af de allerdejligste blomsterdelikatesser i fuldt flor i forårshaven, hvor alting pludselig foregår i et rasende tempo takket være det sommeragtige vejr. En af dem er balkananemone, Anemone blanda, der vokser mange steder i haven, fordi afblomstrede forårskrukkeeksemplarer altid bliver gravet ned et eller andet sted. Blomsterne åbner og lukker sig med lyset, som om de hilser solen velkommen.En anden forårsfavorit, der for adskillige år siden var krukkeplante og nu gør det super godt som genbrugsplante med en dejlig blomstring år efter år, er den flødefarvede Primula Belarina ‘Cream’. De små, fyldte primulablomster ligner næsten miniature roser og er absolut ikke til at stå for.Den hvide kugleprimula, Primula denticulata, er endnu en af forårets blomsterdelikatesser, der kom til haven som krukkeplante og siden er kommet pænt igen år efter år. Jeg er bare så vild med de perfekt kugleformede blomsterstande, og det er de første bier i øvrigt også, så det er alletiders plante at have i forårshaven.

 

Tumultagtige scener med honningbier i forårsblomster

Yess – det er endelig blevet vejr til at sætte krukkerne med forårsblomster ud og pynte lidt på den alvorligt vintermærkede have. Nogle vil måske tro, at blomsterne er for min egen skyld, men det er slet ikke tilfældet (!)Hvis der er nogle, der er glade for krukkerne med forårsblomster, er det nemlig de første honningbier, der ikke ligefrem har nemt ved at finde føde netop nu. Derfor gør man honningbier og andre nyopvågnede insekter en stor tjeneste ved at fylde krukkerne med skønne forårsblomster. Det er ikke alene godt for humøret, det er også godt for biodiversitet og miljø. Der er kamp til stregen og nærmest tumultagtige scener i de fine botaniske tulipaner, Tulipa turkestanica, når både to, tre og fire honningbier prøver at komme til i samme blomst.Også balkananemone, Anemone blanda, har tydeligvis masser af godter at byde på. De mange honningbier larmer rundt mellem hinanden og ser ikke specielt organiserede ud, men de ved absolut godt, hvilke blomster, de skal flyve efter. Der er en svirren og en summen, og det føles som om, haven har fået et nyt og dejligt forårsagtigt lydspor.En enkelt søvnig humlebi dukkede også frem fra sit vinterhi og gik på jagt i forårsblomsterne. Det er sjovt at se, hvordan akelejens pollen sætter sig i humlebiens pels og bliver fragtet med videre, ganske som blomsten havde planlagt, da den tilbød sin nektar til bierne for at sikre bestøvningen og dermed næste akelejegeneration.

Hvis du vil have inspiration til hvordan og med hvilke planter, haven hjælper bierne, vil jeg anbefale min nye havebog Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Du kan læse mere om bogen, få smagsprøver på indholdet og bestille den her 🙂

Startfløjt for tulipansæsonen

Jeg tror, det var en solsort, der gjorde det. Sikkert er det i hvert fald, at tulipansæsonen er fløjtet i gang. Det blev blandingen af sorterne Tulipa ‘Purissima’ og den lidt lavere Tulipa ‘Vanilla Cream’, der åbnende ballet i år. Jeg er vild med den sarte cremegule farve i knopstadiet, der ændrer sig til mere og mere flødefarvet i takt med at blomsterne springer ud. Frontløberne stammer oven i købet fra løg, der blev lagt i 2014 og 2015 og også blomstrede smukt sidste år. De får lige et plus i karakterbogen, for det er desværre ikke så tit, man oplever det.Mens jeg venter på de næste tulipaner, der står på spring, glæder jeg mig over påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, der i år topper præcist til påske efter et dejligt langt tilløb, der begyndte, mens det stadig var virkelig vinter.Påskeklokkerne er så yndefulde netop nu, da de lange stængler løfter de dinglende klokker højt til vejrs, før årets nye løvblade begynder at titte frem for senere nærmest at fungere som bunddække i bedet.Lige nu er der god plads til forskellige løgvækster, der er stærkt på vej. Balkananemone, Anemone blanda, blomstrer lystigt i små klynger, der faktisk har bredt sig helt ud i græsplænen omkring bedet. Det ser super sødt ud og volder ikke problemer for plænen, for de visner hurtigt ned efter afblomstring.

Forårsblomster til sommerfugle

Jeg får nok svært ved at bilde nogen ind, at mine mange krukker med forårsblomster ikke bliver til for min egen fornøjelses skyld. Men jeg er nu ikke den eneste, der har glæde af forårsblomsterne. Der er simpelthen en øredøvende summen i og omkring blomsterne, hvor årets første honning- og humlebier har en fest af de store på blomsternes nektar.I dag bød også på årets første sommerfugl. Et noget flosset, overvintret eksemplar, som jeg ved første øjekast troede var en ualmindelig takket udgave af nældens takvinge. Men efter et nærmere tjek i min nye sommerfuglebog er jeg nået frem til, at det må være et eksemplar af den sommerfugl, der hedder Det hvide C. Velkommen til til den 🙂Den nye krukkegruppe ved fordøren, der er holdt i sarte lilla, pudderfarvede og hvide nuancer, byder på en plantenyhed yderst til venstre, som jeg har fået lov at afprøve. Den er ret umulig at fotografere, når der er den mindste vind, men den er helt uimodståelig. Fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’, er navnet på skønheden med de fnuglette blomster, der står som en sky af stjerneskud over krukken.Balkananemone, Anemone blanda, er en gammel kending, som jeg planter i krukkerne hvert forår og siden planter ud i haven, hvor de flittigt kommer igen og igen. De fine blomster folder sig ud og folder sig sammen, alt efter om de står i sol eller skygge, så der er dynamik i krukkegruppen. Det er i øvrigt en af de blomster, bierne er helt pjattede med, så der er liv i gaden, når en solstråle rammer balkananemonen.

Blomsterparade på en solskinsdag

Tulipa turkestanica-14Hold da op, hvor det hjalp, at det blev maj. Som ved et trylleslag er en hel stribe af de rigtig lækre løg- og knoldvækster sprunget ud. En af dem, der længe har stået på spring, er den ualmindeligt fine botaniske tulipan, Tulipa turkestanica. De smukke stjerneblomster åbner sig helt, men kun når solen skinner på dem. I morges var de helt lukkede, men efter frokost var der stjernevrimmel i staudebedet.Tulipa turkestanica-13Det er ikke kun haveejeren, der er vild med dagens nye blomster. Bierne sværmer glædesstrålende om dem og boltrer sig i frisk nektar.Anemone blanda-17Den dejlige hvide balkananemone, Anemone blanda, er på samme måde en dynamisk blomst, der først folder sig ud, når vejret er tilpas, og folder sig sammen igen, når det ikke er. Det er ret charmerende og temmelig fascinerende, synes jeg. Af samme grund er den denne uges yndlingsplante på helthenihaven.dk.Erythronium toulumnense Pagoda-6Det blev også dagen, hvor den første hundetand med det halsbrækkende latinske navn Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ sprang ud. Heldigvis er der mange flere på vej, for den er da skøn med de sart gule blomster med fikst tilbagebøjede kronblade. Navnet hundetand kommer sig i øvrigt af, at knolden ligner en krum hundetand, forlyder det.Leucojum aestivum-18Den smukke sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, er også kommet i gang. Den er så fin, når de snehvide klokker med grønne spidser danser let i vinden. Også den er kun lige begyndt, og erfaringen siger, at den kan blive ved i utrolig dejlig lang tid.

Årstidens blå blomster

Primula Belarina Amethyst Ice-35Staudebedenes forskellige farveholdninger begynder lige så stille at manifestere sig. Især i det blå bed, er der nogenlunde orden i tingene helt fra begyndelsen, når man alså lige abstraherer fra de lysegule narcisser, der svæver over de små, blå forårsstauder. Primula Belarina ‘Amthyst Ice’ med den helt fantastiske blå farve i de fine, dobbelte blomster er dukket op igen. Årets krukkeplanter skal helt sikkert genbruges i det blå bed også.Anemone blanda-9De blå balkananemoner, Anemone blanda, var også krukkeplanter engang, men nu dukker de op på må og få i hele det blå bed – og for den sags skyld også i græsplænen omkring bedet.Anemone blanda-8Det må de nu gerne, for de er ikke til at stå for. Slægtskabet med de hvide anemoner i skovbunden er til at få øje på, men balkananemonerne er større i det, har flere kronblade og så den der skønne, blålilla farve.Pulsatilla vulgaris-8Opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris, har skruet helt op for charmen lige nu, som den står der med den fineste bløde pels omkring de violette blomster, der er på nippet til at folde sig ud. De dunbløde knopper har længe været dekorative, og frøstanden, der følge efter blomstringen, er et helt kapitel for sig, så kobjælde er en plante, jeg glæder mig over i en dejlig lang periode hvert år.

Krukke med fine forårsblomster

Forårskrukke 1603-1I sidste weekend fik jeg tilplantet en stor krukke med forårsblomster. Jeg turde bare ikke sætte den ud, da jeg havde tjekket vejrudsigten, så den har stået i drivhuset og hygget sig hele ugen. Men lige nu er det rimeligt mildt, planterne har vænnet sig til kulden, og jeg er hjemme til at holde øje med både krukke og vejr, så nu er den kommet ud på bænken tæt på huset og under et udhæng. Blomsterne kan godt tåle et strejf af frost, men bliver det koldere eller ligefrem snevejr, kommer den tilbage i drivhuset.Forårskrukke 1603-5Det er en meget stor – og tung – krukke, så jeg snød lidt, da jeg plantede den til. En flok omvendte plasticpotter i bunden sparer meget på krukkemuld budgettet og er samtidig til gavn for drænet. Forårsblomsternes rødder vokser ikke så meget i dybden, at der behøver være jord i hele krukken.Forårskrukke 1603-3Så blev der ellers plantet Primula i blålige og cremefarvede nuancer og hvide balkan-anemoner. Til slut blev krukken spækket med blomsterløg fra potter. De kan sagtens deles med forsigtighed, så løgene kan lirkes på plads, hvor de skal være, så det hele ser naturligt ud. Der blev plantet hvide perlehyacinter og de rent hvide narcisser af sorten ‘Thalia’, som jeg er temmelig vild med.

Forårskrukke 1603-2I dag har jeg så fået bakset hele molevitten op på bænken tæt ved huset. Krukken er egentlig tiltænkt et bestemt hjørne af terrassen, men vejret skal lige være lidt mere pålideligt, før jeg tør sætte den derud. Foreløbig er den fin at glæde sig over, når man går ud og ind. Jeg glæder mig, til løgvæksterne blander sig i billedet – og i særdeleshed til, at det bliver lidt mere forår.

Det blå bed er i gang

Primula Belarina Amethyst Ice-17

Når man går og rydder op i staudebedene, kommer man rigtig i øjenkontakt med de små forårsstauder, der indleder sæsonen. I det ovale bed, hvor farverne overvejende er blå og violette, er den dobbelte blå primula, Primula belarina ‘Amethyst Ice’ i fuld gang med at bevise, at der er al mulig grund til at plante den ud i haven, når den er færdig med at være stue- eller krukkeplante.

Pulsatilla vulgaris-17

Lidt ydmyg, med bøjet nakke, blomstrer kobjælde, Pulsatilla vulgaris. Blåt her, rødt i et andet bed og hvidt i det hvide. De har længe stået med silkeagtige blade og knopper og er egentlig meget værd i haven i en lang periode, for også deres frøstande er jo vældig dekorative.

Anemone blanda-17

Den blå balkananemone, Anemode blanda, hører også til de forårsblå, der dukker op mange steder rundt i bedet og faktisk har forvildet sig helt ud i græsplænen. Lidt uregerlig, men så charmerende, at det kun er til at blive glad af 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén