Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bærmispel

Skimmia og andre skønheder med alternative forårsfarver

Skimmia japonica ‘Rubella’

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.

Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.

Bærmispel, Amelanchier laevis

Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.

Kirsebærblomster fylder himmelrummet over haven

Fuglekirsebær, Prunus avium

Hvert år kommer det som en dejlig overraskelse, når kirsebærblomster pludselig fylder himmelrummet over haven. Det burde sådan set ikke være nogen stor overraskelse, for kirsebærblomster er jo egentlig ret forudsigelige. Men det er nok fordi, jeg er tilbøjelig til at gå med næsen i tulipanerne på denne årstid, og derfor helt glemmer at kigge op. Og så kommer overraskelsesmomentet, når et eller andet alligevel får øjnene til at strejfe trætoppene. wow 🙂

De tusindvis af kirsebærblomster springer ud på en flok gamle, frønnede fuglekirsebærtræer, Prunus avium, der vokser i den uberørte skovhav bag huset. De gør ellers ikke meget væsen af sig og bidrager mest til at give vores lille skov et meget naturnært præg i alt deres forfald. Men lige netop når de blomstrer, er de helt uimodståelige. Og det synes stærene også de er, når de ellers temmelig sure små kirsebær modner.

Fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’

I indkørslen er det fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’, der fylder luften med kirsebærblomster. Det er en smuk, let og meget omsværmet busk, der nærmest summer af liv på en solbeskinnet morgen.

Bærispel, Amelanchier laevis

Bærmispel, Amelanchier laevis, får i sagens natur ikke kirsebærblomster, men dens blomstring er nu alligevel værd at skrive hjem om. Det er simpelthen en af mine yndlingsbuske, så den er selvfølgelig plantet lige midt i udsigten.

Jeg synes, at farvekombinationen af de fnuglette, hvide blomsterstande og de kobberfarvede nyudsprungne blade er helt genial. Selv om det ikke varer ved, og bladene bliver mere almindeligt grønne efterhånden, er busken altid en stor gevinst for haven. Den er smuk hele vejen igennem, får et mylder af fine sorte bær midt på sommeren og diverterer med fantastiske høstfarver. Desuden tæller det her i haven på plussiden, at den trives godt på tør jord

Nu holder høstfarverne deres indtog

Haven er stadig på mange måder grøn og frodig, men høstfarverne er for alvor begyndt at melde sig som gule, orange og røde pletter i havebilledet. Her er det den smukke bærmispel, Amelanchier laevis, der er trukket i årstidens messingfarvede skrud. Græsset på bakken er til gengæld grønt og saftigt som aldrig før i denne sommer. Det nyder den jævnligt forbipasserende cow-parade tydeligvis. Man kan ligefrem høre, hvor de gumler løs. Det er så hyggeligt.Det er sjovt så forskelligt de forskellige træer og buske timer deres farveskift. Det lille Clara Frijs pæretræ er trukket i de mest fantastiske røde nuancer, menshøstfarverne endnu slet ikke er fundet frem i Conference træet lige ved siden af, der kæmper for at holde sig oprejst under vægten af pærer.Høstfarverne skaber smukke og hyggelige nye havebilleder og havens siddepladser kader med tilbud om afslapning, mens det endnu er lunt nok til bare at slå sig ned spontant.Amerikansk blåbær, Vaccinium corumbosum, er en af de allerførste til at finde høstfarverne frem. Det gør de i en helt vild farveeksplosion af lysende røde nuancer, men showet er desværre allerede ved at være forbi for i år.

Til gengæld er troldnød, Hamamelis x intermedia, først lige begyndt på sit show, der så absolut er et af havens mere spektakulære. Busken fyrer den af med gule, røde, orange og grønne farver i en heftig symfoni, mens de nye blomsterknopper allerede sidder sammenkrøllede og ser til og venter på, at det bliver deres tur til at indtage scenen med deres forunderlige vinterblomstring. Behøver jeg at nævne, at jeg er ret vild med troldnød?

Weekendbuket med tulipaner fra køkkenhaven

For en del år tilbage, lagde jeg en pose blandede bolsjer af overskydende tulipanløg langs soklen foran drivhuset i køkkenhaven med den tanke, at de da kunne bruges til en weekendbuket, og så var det det. Men af en eller anden mystisk grund bliver de bare ved med at komme igen og bliver flere og flere, mens de tilsvarende tulipaner, der omhyggeligt og farvekoordineret blev plantet i blomsterbedene, for længst er væk. Det har simpelthen udviklet sig til den dejligste tulipanskærehave med en sælsom blanding af sorter, der egentlig kan kunsten at klæde hinanden.Selv den sarte, sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ kommer igen i det smalle bed langs drivhussoklen. Det samme gør en række hvidløg, der har delt sig voldsomt og nu er leveringsdygtige i frisk snitgrønt fra det tidligste forår. Den overflod kalder da på en weekendbuket sammensat efter de forhåndenværende søms princip. Foruden assorterede tulipaner er der vibeæg, Fritillaria meleagris, og sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, i buketten, der har et solidt skelet af grene af blomstrende fuglekirsebær, Prunus avium, der netop nu danner hvide blomsterskyer i luftrummet over haven.Jeg snuppede også nogle grene af den blomstrende bærmispel, Amelanchier laevis, der er så fin lige nu med de lette, hvide blomster og det nyudsprungne bronzefarvede løv.

Farveskift i det rosa bed

Det rosa bed er tilplantet med massevis af stauder med sådan lidt skarpe rosa og røde nuancer, der klæder hinanden og den grønne bag- og undergrund i bedet sommeren igennem. Men lige nu er det faktisk meget lidt rosa. Det er til gengæld ikke spor planlagt, men farvespillet i bronze, messing og dybt rød er nu alligevel ret lækkert, synes jeg. Her er det en forårskåd træpæon, Paeonia suffroticosa, der har foldet bladene ud. Bag den står den smukke allegheny-bærmispel, Amelanchier laevis, der netop er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven, som det fremgår af sidepanelet på bloggen. Hvorfor i alverden de dejlige busk hedder noget så besværligt, fortaber sig i botanikken, men i hvert fald er den absolut anbefalelsesværdig, for det er en af de buske, der byder på flere årlige oplevelser. Smuk lige nu fyldt med en sky af hvide blomster, der spiller fint sammen med de bronzefarvede løv. Bladene bliver snart grønne, og så følger en periode, hvor mat-røde bær fylder kronen, der slår over i fantastiske høstfarver som afrunding på sæsonen. Den her rødbladede japansk løn, Acer palmatum, som jeg med skam at melde har forlist sortsnavnet på, er super god som let baggrund for de rosa stauder senere på sommeren, men også ret lækker i samspil med de mere bløde forårsfarver i bedet. Bladene, der er ved at folde sig ud, ligner små, krogede troldefingre, der er ude på ballade, synes jeg, men jeg har nok bare en lidt for livlig fantasi…Apropos trolderi og fantasi, så er jeg nødt til at fremhæve den her magiske skønhed, der til min store og udelte glæde lige er sprunget ud i det rosa bed. Persisk fritillaria, Fritillaria persica, hedder den. Er den ikke bare smuk, med de mørkt violette – næsten sorte – blomsterklokker. Nært beslægtet med vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone, Fritillaria imperialis, men alligevel helt sin egen på den rigtig gode måde. Jeg lagde løg i efteråret og håbede på at kunne nyde dette syn, for jeg har prøvet før og kun fået blade ud af det. Men i år lykkedes det  heldigvis 🙂 Det bliver forhåbentlig ikke en engangsforestilling.

 

Bærbuske i blomsterbedene

Amelanchier laevis-10Her i haven er der ikke kun stauder i staudebedene. I langt de fleste er der også små træer og buske, der giver bedene karakter, når stauderne er gået under jorden. Ikke noget botanisk politi her 🙂 Det er vigtigere, at planterne sammen danner en flot helhed. I det rosa staudebed er der fx både plantet en rødbladet japansk løn, Acer palmatum, og bærmispel, Amelanchier laevis, der er en af mine yndlingsbuske.Amelanchier laevis-11Bærmispel er nemlig en af de planter, der topper flere gange i løbet af året. Den er smuk, når den blomstrer overdådigt med hvide blomsterklaser før løvspring. Den er fin, når bladene folder sig ud i bronzefarvet kontrast til blomsterne, og den er fantastisk, når den står med rødorange høstfarver. Lige nu topper den også. Den er fyldt med små, kuglerunde bær i en lækker dybrød farve, der matcher den japanske løns røde løv perfekt. Busken er blevet stammet op, så den er blevet til et lille træ, der fungerer som overstander i bedet med plads til stauderne neden under.Vaccinium corymbosum-29Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, kan også det der med at toppe flere gange i løbet af haveåret. Derfor er de blevet plantet i staudebedene uden smålig skelen til, at de burde være placeret i frugthaven, hvor det er nemt at gå på plukkearbejde. Det er nu også hyggeligt at kunne høste omgivet af blomster, selvom det er lidt mere besværligt. Bærrene er så småt begyndt at modne og er lige nu super dekorative med en smuk blanding af grønne, rosa og blålilla nuancer. I foråret toppede de med en dejlig blomstring, og efter høstperioden får de de mest fantastiske høstfarver, så det er synd og skam at gemme dem for meget af vejen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén