Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bær

Redningsaktion for bær til juledekorationerne

Det er nødvendigt at sætte ind med en redningsaktion for bær til juledekorationerne øjeblikkeligt. Ellers gør solsortene rent bord længe før julebordet.

Kristtorn, Ilex aquifolium

Read More

Hov, en lysegrøn eksplosion har ramt haven

Måske er det fordi, jeg har haft så travlt med at holde øje med tulipanerne. Eller måske er det fordi, jeg har koncentreret mig voldsomt om at få plantet alt det, der skulle plantes. Men faktum er, at jeg var lige ved at overse, at der simpelthen er sket en lysegrøn eksplosion i haven hen over weekenden. Sidste uges regn og efterfølgende lune dage har fået træer og buske til at folde sig ud. Nu er det ikke bare vårens hæk, men hele haven og naturen med, der er grøn.
Selv de gamle egetræer, der altid adstadigt venter til sidst med at springe ud står nu med lækre gulgrønne blade, der strutter af forår. Ahh, hvor er det dejligt. Samtidig er der en masse forårsbuske, der bidrager til festlighederne med nærmest overdådig blomstring. Nu husker jeg at kigge op engang imellem.
Her er det den dejlige, duftende syren, Syringa vulgaris ‘Nadezha’ og sargentsæble, Malus sargentii, der sammen gør årstiden dejlig.

Sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’

Og her endnu en sargentsæble, der kan noget ekstra. Malus sargentii ‘Spellbound’ hedder sorten, der har de fineste lyserøde blomster og mørkt løv.

Surbær, Aronia melanocarpa

Surbær, Aronia melanocarpa, der er plantet på kanten af afgrunden mellem to af havens niveauer, er plantet netop der, dels fordi det er en stærk busk, dels fordi jeg drømte om at kunne høste hjemmedyrkede surbær til et eller andet smart og trendy. Det første går fint, for buskene har etableret sig godt. Det andet knapt så fint, for fuglene spiser bærrene, hurtigere end jeg kan nå at sige syltetøj. Men okay – fuglen og den fattige og alt det der. Det er i hvert fald en herlig busk til en lysegrøn eksplosion her midt i maj.

Det er jo ikke en busk, der almindeligvis plantes, fordi blomstringen er fin. Det er altid de sorte bær, man tænker på. Men fin er den altså, blomstringen. Se nu bare her, hvordan blomsterskærmene pynter smukt med rosa støvdragere mellem de hvide kronblade. Surbær er en af de smarte buske, der har flere højdepunkter og oven i købet bidrager med spiselige bær (til fuglene). Jeg siger det bare 🙂

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Aberøve, mikroæbler og kristtorn med gule bær

Det er høsttid for saftige frugter og søde bær, men det er nu ikke kun de spiselige sager, der er værd at glæde sig over netop nu. Træer og buske i skov og hegn, park og have,  står med de fineste og flotteste frugter og bær, der pynter lige så godt som forårets og sommerens blomster bare på en anden måde. Her i haven er mispel træet, Mespilus germanica, et af dem, man slet ikke kan undgå at lægge mærke til lige nu.Man kan godt nok ikke ligefrem kalde træets frugter for fine eller flotte – sælsomme og eventyragtige er mere beskrivende. Og iøjnefaldende, det er de i hvert tilfælde. Frugterne bliver kaldt aberøve – ikke svært at forstå, når man kigger nærmere efter. Det er nogetganske andet, end de store, smukke snehvide blomster, der fyldte kronen i foråret. Frugterne skulle være spiselige, men det er ikke nemt at finde nogen, der ligefrem anbefaler det. Og så dog – læs lige det her amerikanske blogindlæg 🙂Lige som mispel er sargentæble, Malus sargentii, leveringsdygtig i flere årlige højdepunkter. Sådan nogle planter er jeg fan af. I dette tilfælde dog alle berettiget til prædikatet smuk. I foråret er busken fyldt med de dejligste æbleblomster, og lige nu er det tusindvis af bittesmå, røde mikroæbler, der tiltrækker sig opmærksomheden. Selv i regnvejr er busken fin, når dråberne glitrer som diamanter på frugterne. Sargentsæble er da også kåret til ugens yndlingsplante her i haven.Det gælder om at nyde synet af sargentæbles frugter, før fuglene får øje på dem. Det samme gælder bærrene på havens utallige kristtorn, Ilex aquifolium, der dog ikke er i farezonen endnu. først når de bliver modne og julerøde, får især solsorten travlt. Lige nu har bærrene en totalt lækker grøn-gul-orange farve, som passer helt perfekt til årstidens stil og stemning.

Bærbuske i blomsterbedene

Amelanchier laevis-10Her i haven er der ikke kun stauder i staudebedene. I langt de fleste er der også små træer og buske, der giver bedene karakter, når stauderne er gået under jorden. Ikke noget botanisk politi her 🙂 Det er vigtigere, at planterne sammen danner en flot helhed. I det rosa staudebed er der fx både plantet en rødbladet japansk løn, Acer palmatum, og bærmispel, Amelanchier laevis, der er en af mine yndlingsbuske.Amelanchier laevis-11Bærmispel er nemlig en af de planter, der topper flere gange i løbet af året. Den er smuk, når den blomstrer overdådigt med hvide blomsterklaser før løvspring. Den er fin, når bladene folder sig ud i bronzefarvet kontrast til blomsterne, og den er fantastisk, når den står med rødorange høstfarver. Lige nu topper den også. Den er fyldt med små, kuglerunde bær i en lækker dybrød farve, der matcher den japanske løns røde løv perfekt. Busken er blevet stammet op, så den er blevet til et lille træ, der fungerer som overstander i bedet med plads til stauderne neden under.Vaccinium corymbosum-29Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, kan også det der med at toppe flere gange i løbet af haveåret. Derfor er de blevet plantet i staudebedene uden smålig skelen til, at de burde være placeret i frugthaven, hvor det er nemt at gå på plukkearbejde. Det er nu også hyggeligt at kunne høste omgivet af blomster, selvom det er lidt mere besværligt. Bærrene er så småt begyndt at modne og er lige nu super dekorative med en smuk blanding af grønne, rosa og blålilla nuancer. I foråret toppede de med en dejlig blomstring, og efter høstperioden får de de mest fantastiske høstfarver, så det er synd og skam at gemme dem for meget af vejen.

Fuglenes november buffet

Malus sargentii-23Lige nu er havens buske og træer som et overflødighedshoren af føde for småfuglene. Faktisk i en sådan grad, at de næsten ikke orker at besøge foderbrættet, hvor der ellers bliver serveret året rundt. Men de skal nu nok komme tilbage. De er for eksempel tæt på at have spist op af sargentsæble, Malus sargentii. Det tog dem ikke lang tid at guffe de ellers så talrige miniatureæbler i sig og efterlade busken med strittende tomme stængler.

Euonymus europaeus-23Almindelig benved, Euonymus europaeus, står nu med søde, lyserøde kapsler, der ligner kantede bær. Dem har solsorten ikke fået øje på endnu, men det skal også nok komme. Jeg håber dog, at det varer lidt, for det er så fint, når kapslerne åbner sig og afslører den lysende orange frøkappe. Busken er selvsået – sikkert med en solsorts mellemkomst – så den er ikke så rigt bærende og kraftigt farvet som de forædlede sorter. Jeg er tilbøjelig til at synes, at den er lidt mere elegant.

November1501-42Det gamle æbletræ, der står der, hvor køkkenhaven bliver til skov er fyldt med æbler, der desværre ikke er værd at spise. Det synes fuglene til gengæld, så træet er i princippet fyldt med vitaminrigt vinterforråd, der sammen med fodringen hjælper med at tiltrække et stort og varieret mylder af fugle til haven også i vinterhalvåret.

 

Kristtorn i julestemning

Ilex aquifolium-63Jeg kan godt blive lidt træt i ansigtet på denne årstid, når butikkerne går amok i julerier, mens naturen stadig er så flot efterårspyntet. Der er da ingen grund til at tage forskud på vinteren… Men helt konsekvent er jeg nu ikke, for i haven er almindelig kristtorn, Ilex aquifolium, også tyvstartet på julerierne, og det er svært ikke at nyde det syn.Ilex aquifolium-67Grenene på hunplanterne er helt fyldt med lakrøde bær, der er enhver juledekorationsproducents drøm. Desværre er der sjældent meget at komme efter, når julen kommer tættere på, for så har fuglene mæsket sig i bærrene. Især solsortene er helt pjattede med dem.Ilex aquifolium-61Hvis matriklen her fik lov at passe sig selv, ville der formentlig være kristtorn over det hele. De dukker op alle vegne og bliver for det meste luget væk med hård hånd, for der skal jo også være plads til de andre planter. Den opstammede kristtorn i julerosebedet er en hanplante, så den får ingen bær. Til gengæld har den med årene fået en ret flot facon.Ilex aquifolium-53Inde i skovbedet er der også masser af kristtorn, der trives bedre med de skyggefulde forhold end de fleste. Et enkelt eksemplar har jeg forsøgsvis opstammet  og trimmet kronen på gennem en årrække, så den er blevet kugleformet. Det går egentlig udmærket, bare man er jævnligt over den. Ideen er at skabe lidt kontrast til alt det vildtvoksende i skovbedet. Heldigvis har det vist sig at være en hunplante, så den får fine røde bær.

Fine farver i skovhaven

Ilex aquifolium-29

Når man skal fra terrassen foran huset til køkkenhaven, må man gå ad den trampede sti gennem et lille stykke skovhave. Her er der svalt og skyggefuldt om sommeren, men man skal ikke stå stille længe af gangen, for det er også skovmyrernes motorvej. De gør det også lidt træls at luge og så videre, så det er minimalt, hvad der bliver gjort i den del af haven.

I den lille skovhave er der ikke ret meget, der er plantet. Det meste er kommet af sig selv, men noget er blevet kultiveret lidt med beskæresaksen, for at det ikke skal se helt vildsomt ud og for at holde passagen åben. Det gælder fx den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium, der hvert år bliver justeret med saksen for at holde kronen rund som en kontrast til alt det vilde, og dermed markere at det her, det er altså en have…

Ilex aquifolium-27

Netop nu er kristtornen nærmest julepyntet, for et mylder af lakrøde bær fylder kronen.

Euonymus europaeus-15

Ved siden af står den lige så selvbestaltede almindelig benved, Euonymus europaeus, der ikke vil stå tilbage for naboen. De sjove, kantede Barbie lyserøde bær dingler fint fra grenene, og gør markant opmærksom på sig selv.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén