Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bægerprimula

Ny, lækker Primula Pricanto til vintervindueskarmen

For nogle par år siden så jeg første gang Primula Pricanto, på en planteudstilling i Tyskland. Det var kærlighed ved første blik. Det er en serie helt specielle sorter af bægerprimula, Primula obconica, med blomster i støvede nuancer, der giver dem et rustikt og vintageagtigt præg. Nu kan man heldigvis også få dem i Danmark, hvor det er Gartneriet Pedersen, der producerer og sælger dem til butikker i hele landet.Den rødlilla sort hedder Primula Pricanto ‘Red’. Er den ikke lækker? Det ser sjovt ud, som blomsterne putter sig i det store grønne bæger, og de dufter dejligt, som Primula blomster skal.Den lysegul-grønne sort hedder Primula Pricanto ‘Lemon’, og der er også en støvet blålilla sag at komme efter. Det var faktisk den, jeg oprindeligt faldt for, som det ses her.De nye planter gav lige anledning til at forgrønne vindueskarmen i stuen og tage en lille smule hul på julerierne ved at supplere dem med nogle af de fine, danske julestjerner fra Stars for Europe, der flyttede ind her forleden.

 

Forårsstemning på verdens største planteudstilling

IPM15 dag 2-71

Verdens største planteudstilling, IPM, udspillede sig i den forgangne uge i Essen i Tyskland. En boble af forår midt i virkeligheden hvor 1.600 udstillere fra 49 nationer præsenterede alle former for planter for internationale indkøbere. 105.000 kvadratmeter udstillingsareal kan godt mærkes i benene bagefter.

Primula obconica Pricanto-1

IPM er et slaraffenland for planteelskere, for der kan man finde både de nyeste nye sorter og en masse spændende planter, der sjældent når de danske butikker. Bægerprimula, Primula obconica Pricanto, der findes i flere, lækre, støvede farver, kunne jeg fx sagtens være liebhaver til.

Leucanthemum Africa Rose-4

Den nye margerit sort, Leucanthemum ‘African Rose’ vandt messens nyhedspris i kategorien forårsblomstrende udplantningsplanter. Ikke så ringe til krukkerne med det sølvgrå løv og de sart lyserøde blomster, der ser ud til at kunne holde til lidt af hvert.

Cyclamen persicum Petticoat-1

En anden nyhed er alpevioler, Cyclamen persicum Petticoat, der har et helt andet udtryk end de gængse sorter takket være de klokkeformede, hængende blomster.

Cyclamen coum Cyberia-1

Apropos alpevioler, så må denne vinterhårdføre model, Cyclamen coum Cyberia, gerne nå de danske butikker for min skyld. Den er langt mere blomsterrig end  normalt for arten.

Helleborus niger Snow Crystal-1

En splintery sort af julerose, Helleborus niger Snow Crystal, udmærker sig ved en imponerende blomstrerigdom. Heller ikke så ringe endda….

Tomtato-1

Og i afdelingen for tant og fjas finder man Tomtato, som man kan høste både tomater og kartofler på. Tomat og kartoffel tilhører samme plantefamilie, og det er simpelthen lykkedes at pode en tomatsort på en kartoffelsort, så det, der ligner én plante, giver både tomater og kartofler.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén