Haveglæder, tips og tricks

Tag: Aquilegia vulgaris

Sorte blomster fascinerer og skaber kontrast

Sorte blomster. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt og temmelig kedeligt. Men det er det altså ikke, hvis I spørger mig. Sorte blomster giver nogle ekstra muligheder for at lege med farverne i både krukker og bede, som absolut er værd at tage med.

Petunia Sweetunia ‘Black Satin’

Akeleje og akelejefrøstjerne bestemmer selv

Det er højsæson for akeleje, Aquilegia vulgaris, og samtidig ruller akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, det helt store show ud med sine store, fluffy blomsterstande, der minder lidt om en gammeldags støvkost. De to stauder tilhører hver sin planteslægt, men er begge med i ranunkelfamilien. Navnesammenfaldet skyldes, som man kan aflede af det latinske navn, at akelejefrøstjernens blade ligner akelejens meget.Både akeleje og akelejefrøstjerne sår ivrigt sig selv, så man kan aldrig være helt sikker på, hvor man har dem. En ret charmerende egenskab, synes jeg, og når de placerer sig helt forkert, er det jo ikke værre, end at de kan luges væk.Den fine lyslilla akeleje er helt sikkert ikke en, jeg har plantet, for den har med stor omhu placeret sig midt i det bed, der bliver holdt i hvide og gule nuancer. Den må hellere blive flyttet, men ikke lige nu, for blomstrene har sådan en lækker farve.Den her fantastiske, næsten sortblomstrede sag har selv fundet vej til køkkenhaven formentlig med nogle frø i havekomposten. Den står pænt og troner i baggrunden, og er som sådan ikke i vejen, så den får også lov at blive stående indtil videre.Den stærkt fyldte, hvide og limegrønne Aquilegia ‘Winky’, er det til gengæld mig, der har bestemt voksestedet til. Jeg havde den i en krukke sidste forår og plantede den efterfølgende ud til genbrug. Det er jeg godt nok glad for nu, for den er utroligt smuk og passer perfekt i det hvide og gule bed i modsætning til den lilla. Er det ikke fascinerende, hvor forskellige sådan nogle akelejer kan være.

Det hvide bed er i gang igen

Det hvide bed 1605-152Nu begynder man så småt at kunne skelne de forskellige staudebede, der ligger som øer i græsset, fra hinanden. De har hver deres farveholdning, men det lægger man i sagens natur kun for alvor mærke til, når stauderne blomstrer. Det hvide bed er kommet rigtig godt fra start, selv om det stadig er mere grønt end hvidt.Geranium phaeum Album-7En af de absolutte stjerner i det hvide bed netop nu er den hvide udgave af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’. Sjovt nok vender den alle blomsterne mod syd, men de er heldigvis mindst lige så fine bagfra som forfra.Aquilegia vulgaris-37De storblomstrede, hvide akelejer, hjælper også godt til med at tegne farveholdningen i bedet lige nu. Tulipa Evergreen-1Årets sidste tulipaner, blomstrer stadig i det hvide bed. De er godt nok ikke hvide men helt grønne. Tulipa ‘Evergreen’ hedder den meget specielle sort, jeg kom til at købe en pose løg af på en tur til Holland. Blomsterne virker utroligt solide og har allerede stået længe i al deres grønhed, mens de øvrige tulipaner en efter en har smidt blomsterbladene. Gad vide, om de kommer igen til næste år. Det håber jeg.

Stauder med smukke smykker

Dicentra spectabilis-34Der er rendyrket gensynsglæde i staudebedene lige nu. Stauderne myldrer frem i jordoverfladen, og havedrømmene om, hvor fedt det bliver lige om lidt, myldrer rundt i hovedet. Også på en dag med ægte aprilvejr. Det betaler sig at gå en haverunde mellem bygerne. Stauderne har fået fine perlesmykker af regndråber, der ikke gør gensynsglæden mindre. Løjtnantshjerte er en af de stauder, der bærer smykkerne smukt.Alchemilla mollis-36Faktisk er der stor forskel på, hvor godt de forskellige stauder lader sig pynte af regndråberne. Det må have noget at gøre med bladets overflade, om de egner sig som regnvejrsplanter eller ikke. Lodden løvefod er en sand mester, når det gælder om at få mest muligt bling bling ud af vandperlerne.Aquilegia vulgaris-34Jeg glæder mig meget, til akelejerne begynder at blomstre, men indtil de gør det, kan jeg sagtens glæde mig over deres forårsløv, der lige nu står som lysegrønne tuer mange steder i haven. Jeg synes, akelejernes blade er ualmindeligt kønne, og akelejer er også fine regnvejrsplanter.

Image-1Alt i alt er der ikke meget som de forårsgrønne stauder, der myldrer frem i det, der for kort tid siden mest lignede en nedbrændt landsby, efter at de visne toppe var blevet klippet ned. Nu begynder det hele igen, og det bliver bedre end nogensinde  🙂 Det er derfor, jeg er så vild med stauder.

Krukkeparade med akelejer

Aqiulegia 16-2Det er blevet tid til et første dejligt gensyn med akelejerne, der lige nu pibler frem i staudebedene med deres kønne løv. Der er vel knapt et par måneder, til de står i blomst, men man kan heldigvis snyde lidt, hvis man er uhæmmet glad for akelejer.Krukkeparade-3Det er nemlig muligt at få akelejer, der er drevet lidt tidligt i blomst i et væksthusgartneri, og de gør det perfekt som krukke planter netop nu. Det blev en god anledning til at få krukkeparaden, der markerer og kanter vejen om til terrassen, frisket op.Viola cornuta-39De sidste vinterkrukker fik følgeskab af hornvioler i to farver. Den næsten sorte er helt fantastisk, synes jeg.Aquilegia-39Det samme er den dyblilla, dobbelte akeleje, der hedder Aquilegia Winky Double. Det er en hel serie af sorter, med forskellige farver men med de meget fyldte blomster i fine kontrastfarver til fælles. Når akelejerne ikke skal være krukkeplanter længere, bliver de plantet ud i haven. De er nemlig også gode som genbrugsplanter, siger erfaringen.

Blå nuancer i staudebedet

Blues

Endelig er der kommet lidt varme i luften, så der begynder at ske noget i staudebedene. Det gælder fx i det blå bed, der selvfølgelig ikke bare er blåt men også omfatter lilla, violette og purpurfarvede osv blomster. Ikke noget farvepoliti her – ikke for meget i hvert fald – så bliver det bare kedeligt og ensformigt. Det er blandt andet en masse blå akelejer, Aquilegia vulgaris, og de smukke prydløg, Allium aflatunense ‘Purple Sensation’, der danner par i bedet.

Phlox subulata Emerald Cushion-7

Flere steder langs bedets kant er den ultra lyslilla lyngfloks, Phlox subulata ‘Emerald Cushion’ sprunget ud. Jeg er helt vild med den sarte farve, blomsterne har. Lyngfloks er så fin til at kante et staudebed, man skal bare være lidt tolerant, når den forvilder sig ud i græsplænen. Det er ikke noget, plæneklipperen ikke kan fikse.

Corydalis flexuosa Spinners-7

Jeg blev også helt glad, da jeg opdagede, at den meget blå lærkespore, Corydalis flexuosa ‘Spinners’ er sprunget ud. Den har dybest set mest udmærket sig ved sit smukke løv indtil nu, men måske føler den sig efterhånden så godt hjemme her i haven, at der kommer gang i blomstringen. Det håber jeg, for fine er blomsterne og sikke en farve.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén