Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Angelica gigas

Blomsterbedet er et Eldorado for insekter og sommerfugle

Blomsterbedet nede i haven på kanten af skrænten har fået et markant lydspor, nu hvor sommerblomster og stauder nærmest blomstrer om kap. Der er simpelthen en evig summen af et mylder af insekter og lydløse, yndefuldt flagrende sommerfugle. Jeg skal med det samme indrømme, at bedet er blevet og bliver vandet på fornuftig vis om natten, når fordampningen er lav, for at sikre blomstringen. Som nævnt forleden (her), synes jeg, det er vigtigt at huske, at naturen er hårdt presset af den tørre sommer, og insekterne, der er livsvigtige for os alle sammen, har det som bekendt ikke for nemt i forvejen. Blomsterbedet fungerer som en oase, hvor der kan tankes op på den nektar, der er livsnødvendig for insekterne.Den røde skovangelik, Angelica sylvestris, der er knapt så voldsom som sin fætter rød kvan, Angelica gigas, men har de samme lækre, mørkerøde blade og smukke blomsterskærme, virker som en magnet på både bier, humlebier og blomsterfluer. Skærmene får besøg, så snart de stikker den første miniskærm ud af den store blomsterknop, der altid får mig til at tænke på et rumskib fyldt med aliens.Det er spændende at følge, hvordan forskellige insekter har deres præferencer blandt de nektarholdige planter. Humlebierne er for eksempel fuldstændig fjollede med virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, som de nærmest besætter dag og nat. Om morgenen sidder de stadig i blomsterne og ser ud som om de sover en ordentlig brandert ud.Sommerfuglebuskens, Buddleja davidii, tiltrækningskraft på sommerfugle er legendarisk. Den er lige begyndt at springe ud og har hurtigt fået fint besøg. Foreløbig især af de hvide kålsommerfugle, men enkelte eksemplarer af alle de andre almindelige arter er også dukket op, og jeg er sikker på, at der er flere på vej, når det rygtes, at blomstringen er begyndt.De nyttige svirrefluer, der er kendt for at bekæmpe bladlus, huserer i de fleste af de blomstrende planter, men de er særligt glade for skærmplanter og kan tydeligvis ikke stå for den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Også den sjove sommerblomst mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg har prøvet at så for første gang i år, er svirrefluerne virkelig glade for. Jeg troede egentlig, at det var frø af en orange sort, jeg købte i foråret, men mexicanerhattene har alle mulige gule og orange farver, der lyser op som lysglimt i blomsterbedet.

Tid til forårsdrømme

Tulipa Pink Surprise-2Vejret er blevet efterårsagtigt, så nu er det helt legalt at gå amok i forårsdrømme. Den bedste næring, drømmene kan få, er at lægge tulipanløg. Jeg synes jo i princippet, at tulipanløg er noget, man bør have glæde af i årevis, men erfaringen viser, at det ikke nødvendigvis er realiteten, når man vælger de nye, smukke, stærkt forædlede sorter. Men det er en god undskyldning for at lægge nye løg hvert år og dermed også for at få prøvet nogle nye sorter af.

Tulipa Belica-46-1Almindeligvis får løgene en chance for at komme igen, men sorten Tulipa ’Belica’ må jeg indrømme, at jeg ikke gav den chance. De var lige lovligt voldsomme i forhold til havens stil, men fine i buketter, så jeg trak dem, efterhånden som de sprang ud, så løgene ikke fik krudt til at komme igen.

Angelica gigas-28Det krævede lige en oprydning i bedet under den gamle ene for at få plads til at lægge nye løg. Den fantastiske røde kvan, Angelica gigas, der har været så flot hele sommeren måtte lade livet. Men de frø, der ikke allerede var høstet, blev rystet ud over staudebedene på kanten af afgrunden. Der vil de gøre sig fantastisk, hvis frøene vælger at spire.

Tulipa Pink Surprise-1Nu er det sorten Tulipa ’Pink Surprise’, der bliver prøvet af. Løgene er blevet lagt i spredt fægtning ind igennem bedet efter princippet læggedybde tre gange løgets højde. Det bliver spændende at se, om det er en sort, der skal indlemmes i samlingen af favoritter her i haven i modsætning til ’Belica’.

Fristende frø til forårseksperimenter

Daucus carota -50Der er noget fascinerende ved denne årstid, hvor sommerens smukke blomster langsomt forvandler sig til kunstfærdige frøstande fyldt med ganske gratis frø. En hyggelig gave fra haven, der kan samles ind på tørre, solbeskinnede sensommerdage. Gulerodsblomst, Daucus carota, er en af dem, der i adskillige tempi, modner masser af frø. De mest modne er klar til høst. Frøene rasler ud af frøstandene, når man pirker i dem med en finger.Angelica gigas-28 Rød kvan, Angelica gigas, er en anden plante, der har været et hit her i haven sommeren igennem og nu står med tusindvis af frø i de stadig flotte skærme. Dem vil jeg også gerne have i haven fremover. Måske sår de simpelthen sig selv overvældende, men for en sikkerheds skyld bliver der også høstet en masse til kontrolleret udsåning.Pisum sativum Blauwschokkers-28Da jeg opdagede, at der var tørre bælge med modne ærtefrø på ærteplanterne med de blå bælge, Pisum ‘Blauwschokkers’, kunne mit frøsamler-gen heller ikke dy sig for at gå i gang i køkkenhaven.Frøsamling 15De indsamlede frø bliver lagt til tørre på flade bakker et par uger, før de fyldes i papirposer. Det er selvfølgelig langt fra sikkert, at de “hjemmelavede” frø giver planter, der ligner forældrene, men man har da lov at prøve og også at drømme om, at man en dag står med en genial, ny sort, man selv har fremavlet 🙂

Skærmplanternes anden ungdom

Daucus carota -7Jeg har været utrolig glad for skærmplanterne hen over sommeren og er det forresten endnu, selv om blomstringen er et overstået kapitel. De kan nemlig kunsten at ældes med ynde, og samtidig trækker det op til en rigtig fin frøhøst, så næste års planter kan blive ganske gratis. Her er det gulerodsblomst, Daucus carota, som jeg gjorde fine erfaringer med at høste frø af sidste år. Frøplanterne var måske lidt mere varierede i farverne end sorten ‘Dara’, der var udgangspunktet, men på ingen måde ringere.Angelica gigas-34Det intense sværmeri i den røde kvan, Angelica gigas, er også forbi for i år, for der er ikke mere at hente i blomsterne. Men skærmene er nu fortsat et skønt syn, og også her ser det ud til, at frøproduktionen bliver stor.

Orlaya grandiflora-34Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, der blomstrede så dejligt først på sommeren, står allerede med modne frø. Årets bedste planter var faktisk de selvsåede, men også de frø, der blev høstet sidste år, spirede rigtig godt.Orlaya grandiflora-35

Så nu er frøhøsten selvfølgelig gået i gang igen. Nogle bliver med det samme spredt der, hvor jeg godt kunne tænke mig planter næste år, andre er lagt til tørre til lagring og forspiring til foråret for at være helt sikker på, at der også er masser af blomsterkørvel, der er en erklæret yndlingsblomst, i haven næste år.

Rød kvan i fuldt flor

Angelica gigas-11-1Endelig er rød kvan, Angelica gigas, sprunget ud med store, flotte skærme i en fantastisk, rødlilla nuance. Det har været nødvendigt at beskære den gamle ene i flere etaper for at skabe plads til blomsterstandene, der i hurtigt tempo har strakt sig meterhøjt til vejrs.

Angelica gigas-15-1

Det er en fascinerende oplevelse, at følge blomsterknoppernes udspring. Den runde knop ligner næsten et æg og ser sjov ud med det lille blad på toppen.

Angelica gigas-16-1

Men der er noget inden i ægget, der bare vil ud. Det er vist en lille mangebenet alien fra et uhyggeligt sted, der kæmper sig ud i friheden 🙂

Angelica gigas-13-1

Men hurtigt forvandler den grimme ælling sig til en stor, smuk blomsterskærm. Skærmene kommer i mange etager op ad den høje blomsterstængel. Det bliver vildt flot.

Sidste år dannede de to-årige planter en stor, smuk bladroset, men det er første gang de blomstrer. Desværre går de nok til efter blomstringen, men de skulle være ret gode til at så sig selv, så de er forhåbentlig kommet for at blive her i haven. Jeg har fundet en enkelt frøplante fra et tidligere eksemplar, der stod alt for tørt til at blive til noget særligt. Den vil der nu blive værnet om, for jeg kunne jo godt tænke mig, at der også var blomster at glæde sig til til næste år.

 

Rød kvan i godt selskab

Geum coccineum-5

Da der sidste år opstod et nyt staudebed i forbindelse med etableringen af en træterrasse i græsplænen og deraf følgende opstamning af en voluminøs enebærbusk, blev der plantet rød kvan, Angelica gigas, sammen med diverse stauder, lidt efter de forhåndenværende søms princip.

Angelica gigas-2

Rød kvan er jo toårig, så sidste år blev det kun til rosetter af de fascinerende sort-røde blade. I år er rosetterne blevet rigtig store, og jeg har mindst lige så store forventninger til den kommende blomstring. Måske skal enebærtaget løftes yderligere, når blomsterstænglerne strækker sig, men det må vente, for lige nu bor der en gærdesmutte med familie mellem grenene.

Papaver nudicaule-4

Men der er blus på bedet allerede nu, da blandt andet lysende orange sibiriske valmuer, Papaver nudicaule, spiller op til kvanens røde løv og stængler, der får fantastiske farver i modlys.

Geum coccineum-4

En anden naboplante, der klæder den røde kvan super godt, er den orange nellikerod, Geum coccineum, der også står i fuldt og dejligt flor lige nu.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén