Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Androsace septentrionalis Subaru

Lækker ny hortensia med magiske evner

Jeg har fået lov at prøve en lækker ny hortensia fra Gardeners Own. En perfekt timet mulighed, for nu er oprydningen efter drivhusbyggeriet ved at være på plads, så der igen er mulighed for at krukkehygge i indkørslen, som jeg plejer.

Read More

Bliv klar til sommertid med små, mobile forårshaver

Det er i morgen, havemøblerne skal sættes frem lige som uret. Bliv klar til sommertid med små mobile forårshaver, der kan flyttes i ly, hvis det fine solskinsvejr forvandler sig til nattefrost. Det hygger og skaber instant forårsstemning i haven.

Read More

Primula med blondekant og andre plantelækkerier

De helt tidlige forårsblomster i min krukkeforsamling ved fordøren er afblomstret, men heldigvis har afløsningen meldt sig i form af flere plantelækkerier af den ikke helt almindelige slags. Her er både en primula med blondekant, vibeæg med ternede blomster og en nordisk fjeldarve med den fineste svævende blomstersky af små hvide blomster.

Primula Victoriana ‘Silver Lace’

Den fantastiske primula med blondekant hedder Primula Victoriana ‘Silver Lace’. Jeg er dybt betaget af den særegne farvekonstellation af rødbrun og lysegul fint kantet med en hvid blonde.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Vibeæg, Fritillaria meleagris, er en anden af mine forårsfavoritter, der lige matcher den fine primula med blondekant i farven. Der kommer mange vibeæg i haven inden så længe, men det er fedt at kunne tyvstarte lidt i krukkerne. Når der er så mange i haven, skyldes det, at tyvstarten er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid ender med, at løgene bliver plantet ud i haven, hvor de ret stabilt kommer igen.
Dejligt 🙂

Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis

Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, er en charmerende forårsblomst, der giver sådan en krukkeforsamling en fin lethed med sine fnuglette blomsterskyer, der vitterligt ser ud til at svæve.

Vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’

Med i krukkegruppen er fortsat den smukke brogetbladede vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’, der har holdt skansen i krukkerne hele vinteren. Og som om den præstation ikke var nok i sig selv, er den sørme også begyndt at blomstre med de sødeste, sart lysegule, krukkeformede blomster. Vortemælk er en staude, så den har kurs mod udplantning i haven.

Således suppleret og omrokeret ser krukkeforsamlingen på og omkring bakkebordet ved fordøren nu således ud. Bakkebordet kan købes her.

Tiltrængt krukkerokade med et touch af magi

De tidligste krukker med Primula og løgvækster er begyndt at se lidt trætte ud, så det er blevet tid til en tiltrængt krukkerokade og lidt nyt i krukkegrupperne på hver side af bænken, der står foran huset og byder velkommen. De hvide, grønne og gule nuancer klæder det grå hus og foråret, synes jeg, så dem holder jeg mig foreløbig til.Sidste sommer havde jeg stor fornøjelse af de lidt magiske hortensia’er, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons, der blomstrer fra nu og helt til efteråret kommer og oven i købet skifter farve undervejs. Nu har jeg været så heldig at få fingre i en sort, jeg ikke prøvede sidste år. ‘Noblesse’ hedder den elegante sag, der lige nu står med limegrønne blomsterstande, der efterhånden får hvide blomster med grønne kanter og derefter gradvist bliver mere og mere grønne. Den passer perfekt til farveholdningen her, så jeg glæder mig meget til at følge dens udvikling. Se flere af de magiske hortensiaer her.

Ved siden af står en anden lækker sag, jeg har haft stor fornøjelse af de senere år, fordi den simpelthen bliver ved og ved med at blomstre, og selvfølgelig også fordi den er så fin. Marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’ er navnet på den elegante margerit, der bærer sine blomster på lange, stærke stængler.Også på den anden side af bænken er der blevet rokeret rundt og skiftet ud, så krukkegruppen er blevet frisk og pæn igen. Nye i gruppen er de fine, snehvide spanske margeritter, Osteospermum Sunny ‘Pingo’, der allerede fylder godt i krukkerne.I en klasse for sig er den fnuglette sag, der står på det lille bord. Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, hedder den smukke plante, der er ekspert i at give en hvilken som helst krukkegruppe eller sammenplantning lethed og ynde med sine store, løse skærme af små hvide blomster. Jeg lærte den at kende sidste år, og den blev lynhurtigt en krukkefavorit til de tidlige forårskrukker.

Lang sæson for vibeæg

Det er snart længe siden, jeg snød og plantede vibeæg, Fritillaria meleagris, fra potter om i krukker. De første er ved at være færdige nu, men til gengæld er der virkelig gang i tidligere års “snydeplanter” ude i haven. Efter afblomstring bliver løgene plantet ud, og da jeg jo er meget glad for vibeæg, betyder det, at de efterhånden dukker op mange steder i haven, med deres fine, småternede blomster. Vibeæg er super gode genbrugsplanter.

Da krukkerne med vibeæg og samtidig en række Primula, der havde set bedre dage, blev fjernet fra krukkegruppen ved fordøren, måtte den lige have en overhaling og suppleres med nye planter. De små træer, jeg er ved at teste, har det fortsat fint, og den lækre, næsten sortbladede hvidkløver, Trifolium repens ‘Dark Debbie’ vokser ihærdigt og hænger nu smukt ud over bakkens kant.De har nu fået selskab af et par smukke, hvide opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris.Inspireret af farverne i vibeæg – de støvet rødlilla, grågrønne og hvide nuancer – har jeg valgt at fortsætte med den farveholdning i hele krukkegruppen ved fordøren. Jeg synes, den klæder det pudsede hus og den grånede teaktræsbænk.Ny i gruppen er den her helt fantastiske plante, der er en prøveplante, jeg har fået lov at teste i år. Senecio candicens ‘Angel Wings’ hedder sorten, der har fløjlsbløde, næsten hvide blade. Jeg er enormt spændt på, hvordan den vokser til hen over sommeren og håber, den bliver super flot, så den kommer i produktion for alvor næste år. Den vil da være et kærkomment supplement til sortimentet af udplantningsplanter.Ny er også endnu en sort af den lækre, dobbelte akeleje med oprette blomster, Aquilegia ‘Winky’. Denne gang i en farvekombination af vinrødt, limegrønt og cremefarvet. Wow, siger jeg bare.

Blomsterhygge til havebordet

Sommertid, hurraaaa! Et sikkert tegn til, at de havemøbler, der har overvintret i drivhuset, skal fordeles på havens diverse terrasser, så man kan slå sig ned i lejlighedsvise solstråler i de forskellige hjørner.Det kalder på lidt blomsterhygge til havebordet, mens vi venter på, at træer og buske springer ud. Derfor blev det lige til en ny bakke med plantestilleben 🙂 Jeg ved godt, hvor formiddagskaffen skal indtages i dag, selv om der er gået kludder i tidsregningen på grund af sommertiden.Midt på bakken troner en fantastisk Primula ‘Victoriana’ med blomster, der næsten ser ud som om, de er malet på. Mørkt rødbrune med fin, hvid kant og sart lysegult center. Den lysegule nuance passer perfekt til krinolinenarcisserne, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, der nu har blomstret i tre uger under åben himmel. Ligesom krinolinenarcisserne er fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’ på prøve i år i Gartneriet Pedersen. Jeg håber, de begge består prøven, for de er da ikke til at stå for 🙂

 

Forårsblomster til sommerfugle

Jeg får nok svært ved at bilde nogen ind, at mine mange krukker med forårsblomster ikke bliver til for min egen fornøjelses skyld. Men jeg er nu ikke den eneste, der har glæde af forårsblomsterne. Der er simpelthen en øredøvende summen i og omkring blomsterne, hvor årets første honning- og humlebier har en fest af de store på blomsternes nektar.I dag bød også på årets første sommerfugl. Et noget flosset, overvintret eksemplar, som jeg ved første øjekast troede var en ualmindelig takket udgave af nældens takvinge. Men efter et nærmere tjek i min nye sommerfuglebog er jeg nået frem til, at det må være et eksemplar af den sommerfugl, der hedder Det hvide C. Velkommen til til den 🙂Den nye krukkegruppe ved fordøren, der er holdt i sarte lilla, pudderfarvede og hvide nuancer, byder på en plantenyhed yderst til venstre, som jeg har fået lov at afprøve. Den er ret umulig at fotografere, når der er den mindste vind, men den er helt uimodståelig. Fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’, er navnet på skønheden med de fnuglette blomster, der står som en sky af stjerneskud over krukken.Balkananemone, Anemone blanda, er en gammel kending, som jeg planter i krukkerne hvert forår og siden planter ud i haven, hvor de flittigt kommer igen og igen. De fine blomster folder sig ud og folder sig sammen, alt efter om de står i sol eller skygge, så der er dynamik i krukkegruppen. Det er i øvrigt en af de blomster, bierne er helt pjattede med, så der er liv i gaden, når en solstråle rammer balkananemonen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén