Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂