Haveglæder, tips og tricks

Tag: Almindelig mangeløv

Hjortetunge og skjoldbregne skaber skovstemning i vintermånederne

Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium

Jeg holder så meget af bregner, der skaber den her urgamle skovstemning i haven med deres smukke og sære strukturer. Ikke mindst de vintergrønne arter er guld værd, for de står nok så fint og lyser op nu, hvor så meget andet er gråt. Selv deres navne understeger stemningen. Hvad mener i fx om hjortetunge, der hedder Phyllitis scolopendrium på latin. Det er da et smukt navn til en smuk bregne.

Hjortetunge er i øvrigt også super god til vinterkrukkerne. Ja, den her har faktisk stået to år i samme krukke. Den er en lidt atypisk bregne med hele, lysende lysegrønne blade med markante streger af sporer på undersiden. Den skal vist have et mere permanent voksested i haven til foråret.

Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum

En anden vintergrøn bregne, jeg går og glæder mig over lige nu, er blød skjoldbregne, Polysticum setiforum. Skjoldbregne … endnu et perfekt navn til en fortidig plante, synes jeg. Den har det mest utrolige, meget findelte løv, og den vokser frygtelig langsomt. Den har stået der i årevis og måtte for min skyld gerne have lidt mere fylde, men det kommer forhåbentlig.

Denne her bregne, som jeg har forlist navnet på, er også med til at give haven frodighed i vintermånederne med sine vintergrønne bregneblade. Jeg håber, den også har et fint navn, der klæder den. Umiddelbart ligner den meget almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der vokser vildt overalt på matriklen.

Men det er jeg sikker på, at det ikke er. Almindelig mangeløv er nemlig absolut ikke vintergrøn. Den er gået fuldstændig i hi under jorden, hvor den venter på, at det bliver forår, så den igen kan rulle sine sjove nye skud, der ligner bispestave, ud midt i et hav af liljekonvaller. Det bliver nu godt 🙂

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Stauder fra fortiden

Dryopteris filix mas-7

Her i haven er der masser af bregner. Det er sådan nogle spændende planter, der leder tanken hen på fortidige urskove og gør god fyldest i havens mere skyggefulde dele. Almindelig mangeløv, Dryopteris filis-mas, er den, der er flest af. Den er ekstra smuk, når efterårssolens varme stråler lyser gennem bladene.

Dryopteris filix mas-6

Almindelig mangeløv  vokser vildt på grunden, så når der mangler en plante hist eller pist, kan man altid hente en på lageret i skovhaven. De er nemme at grave op og nemme at plante igen med succes.

Phyllitis scolopendrium-1

Hjortetunge med det fantastiske latinske navn Phyllitis scolopendrium, er en af de mere specielle bregner. Umiddelbart ligner den faktisk ikke en bregne med de hele blade, men lige nu, hvor den står med bugnende sporehuse på bladundersiderne er man ikke i tvivl. Desværre har jeg aldrig oplevet, at sporerne spredes og bliver til flere planter. Det må de ellers godt.

Blechnum penna marina-6

Krybende kambregne, Blechnum penna-marina, er en miniaturebregne med de fineste små bregneblade, der smyger sig hen over jordbunden som et super fint bunddække i skyggen. Der kommer sjældent ukrudt op gennem det tætte bregnetæppe, så det fungerer helt efter hensigten og er smukt og grønt året rundt.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén