Haveglæder, tips og tricks

Tag: Allium Troy

Vinterløg, hvidløg og vårsalat er klar til forårshøst

De sidste porrer er høstet, og dermed blev der ledig plads i køkkenhaven. Nu er der sat både hvidløg og vinterløg med håbet om en tidlig høst af hjemmedyrket grønt. I drivhuset har jeg sneget mig til at så vårsalat eller feldsalat.

Porre, Allium porrum

Kepaløg skal vejres og hvidløg skal tørres

Jeg er ikke helt tilfreds med mine vinterløg i år. Lidt for mange af dem er nemlig begyndt at blomstre, og selv om det ser fint ud, og blomsterne er super gode i vasen, var det jo lige nøjagtigt ikke det, der var meningen.
Om det er sorten af vinterhårdføre kepaløg, der ikke er Allium ‘Radar’, som jeg plejer at sætte, men  Allium ‘Troy’, eller årets mystiske vejr, der er årsagen, skal jeg ikke gøre mig klog på.Heldigvis er der dog flere ikke blomstrende end blomstrende løg i rækkerne, og deres toppe er væltet, så tiden er inde til at få løgene taget op.Samtidig et andet sted i køkkenhaven er de ganske almindelige kepaløg, der blev sat lidt sent i år på grund af kulden, også begyndt at lægge toppene ned, så de har faktisk indhentet vinterløgene. Det har jeg ikke oplevet før.Men nu er hele baduljen høstet og lagt til såkaldt vejring på jorden i kanten af køkkenhaven. Jeg tror nu ikke, de skal ligge der ret længe, for så ender de vist som ristede løg. Det er helt vildt, så varmt det er.

Hvidløgene signalerede også, at tiden er inde til at få dem taget op, ved at begynde at se visne ud i toppen. Så gælder det om at reagere på signalet, for inden længe begynder hvidløgene at spalte ud i fed, der hver især spirer og bliver til en ny plante. Det kan hurtigt blive til et totalt virvar. Jeg har prøvet 🙂 Hvidløgene er derfor nu taget op, og de er omgående lagt til tørre. Hvidløg skal nemlig ikke vejres som kepaløg i hvert fald ikke i fugtigt vejr, da de så nemt bliver angrebet af gråskimmel. Og det er der jo ikke meget ved.

Vinterløg vokser og vinterærter vil til vejrs

Nu er køkkenhaven i det store hele sået til, og der er ikke andet at gøre end at vande og vente på, at spirerne dukker frem gennem jordskorpen. Men heldigvis har jeg jo snydt lidt – som de siger i TV-køkkenet – og kan nu tage forskud på glæden ved spirende grønsager, fordi jeg fik sået vinterært, Pisum sativum ‘Winterkefe’ lige før jul. Den særlige sort af ært klarer vinteren uden problemer og er klar til start, så snart det bliver bare lidt forår. Skuddene er allerede hastigt på vej til vejrs, så med lidt held er der ærter at høste allerede i maj.Allerede 23. oktober blev der sat hvidløg og vinterløg i det tidligere aspargesbed. Også dem er der fuld fart på og stort set ikke noget udfald trods det barske vintervejr, så det tegner også lovende for en super tidlig høst. Vinterløg af fx sorten Allium ‘Troy’ er ikke følsomme for frost og går ikke i blomst, selv om de får kulde. Deraf betegnelsen vinterløg.En lækkerbidsken der kan høstes inden ret længe, er rabarber, Rheum rhabarbarum. Jeg elsker rabarber og synes, at det er en af de mest uundværlige planter i haven. Det er ekstremt nemt at dyrke rabarber, når først de har fået fat, og de kommer trofast igen år efter år med deres kæmpeskud, der maser sig op gennem jorden som knyttede næver. Og så er de leveringsdygtige i råvaren til rabarbertærte, rabarbersaft og meget mere længe før, der er andet at høste af.
Hurra for rabarber 🙂

Vinterærter og vinterløg er nye naboer

I dag har jeg fejret, at vi endelig er kommet på den rigtige side af vintersolhverv. Nu går det den rigtige vej mod lysere tider igen. Dagen blev markeret med at så vinterærter som nabo til vinterløg og hvidløg i det nedlagte aspargesbed. Vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ er en hårdnakket sort af ærter, der kan klare sig gennem vinteren uden at lide overlast og dermed er klar til at spire længe før de ærter, der bliver forårssået. Jeg har haft vinterærter flere år i træk med stor succes, så det har udviklet sig til en tradition. Det er rendyrket nydelse at så her midt om vinteren og mærke følelsen af at have taget hul på det nye, jomfruelige haveår.I år har vinterærter og vinterløg fået plads i det nedlagte aspargesbed, så et af køkkenhavens klatrestativer har holdt flyttedag. Vinterærter er høje ærter, der har brug for noget at klatre op ad. De får de smukkeste blomster, der ligner mini-Lathyrus, og lækre ærter af den slags, der kan spises med bælg og det hele. Det gode ved at have vintersorterne incl. hvidløg samlet i et bed er, at de ikke kommer til at stå i vejen for forårsklargøringen af køkkenhavens store bed.Vinterløgene, der blev sat i oktober, har i øvrigt allerede stukket optimistiske grønne spirer op gennem jordoverfladen. Også dem har jeg haft succes med de senere år, så jeg er ikke så bekymret for, om de klarer vinteren. Det plejer at gå fint, og nu står de oven i købet pænt på række, så de er nemme at dække med fiberdug, hvis det skulle gå hen og blive fimbulvinter. Læs mere om vinterløg her.Der er ellers ikke blevet ryddet op i køkkenhaven efter sæsonen, for endnu kan der høstes lidt forskelligt. Noget tyder dog på, at det ikke varer længe, for der har været sultne gæster, formentlig rådyr, der har taget for sig af retterne. Det ser ud til, at grønkål er deres livret. Det skal de nu ikke høre noget for. Det er jo kun jul en gang om året.

Vinterløg og hvidløg i aspargesbedet

Nu er det en realitet. Det aspargesbilleinvaderede aspargesbed er nedlagt, rødderne gravet op og jordstykket fræset. Det er hermed omdøbt til løgbedet. Og bortset fra at jeg savner aspargeserne allerede, er jeg egentlig godt tilfreds med den løsning. Nu kommer vinterløg og hvidløg nemlig ikke til at stå i vejen for jordbehandling og forårsforberedelser i selve køkkenhaven. Så må vi etablere et nyt aspargesbed om et par år. Jeg ved lige, hvor det skal være.Nu er der sat stikløg af vinterløg, som har været lidt af et hit her i haven de seneste par år, som det ses her. Det er bare så lækkert at kunne høste sine egne løg allerede i juni. Det er dog ikke den samme sort, som det plejer at være, for den kunne jeg ikke hitte nogen steder. Til gengæld havde netbutikken  Solsikken sorten Allium ‘Troy’, som skulle kunne det samme, nemlig overvintre og efterfølgende ikke gå i blomst men danne store, fine løg. Store flotte stikløg kom med posten. Det bliver spændende at prøve.Samtidig fik jeg sat en række hvidløg fra samme kilde. De er af sorten Allium sativum ‘Vallelado’. Ikke noget bevidst valg – det var den, de havde 🙂 De store flotte hvidløg blev delt i fed, der blev gravet ned i 6-8 centimeters dybde i en lang række. Dermed skulle der være både kepaløg og hvidløg på vej i det nye løgbed. En anden smart ting ved det er i øvrigt, at det er nemt at dække med fiberdug, hvis vejrguderne kommer i tanke om at spille med musklerne.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén