Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Allium stipitatum Mount Everest

Akelejefrøstjerne danser med hvide prydløg

Prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’

Hvor er det bare en dejlig tid lige nu. Der er så mange af mine erklærede yndlingsblomster, der blomstrer på en gang, at det er svært at bevare overblikket over, hvilke der er de virkelige yndlinge. Heldigvis er jeg en rummelig person, så det lykkes mig nogenlunde at glæde mig over dem alle sammen i passende doser. Som nu det her morgenkig lige uden for fordøren. Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, med de lyslilla lampepudser-blomsterskærme har budt de smukke, hvide blomsterbolde af prydløg, Allium stipitatum op til dans i morgensolen. Godt man sagtens kan fotografere i morgenkåbe og træsko 🙂

Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium

Jeg ved godt, at det er violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, der er det store hit i haverne, men jeg synes nu også, at dens fætter, akelejefrøstjerne kan en hel masse. Navnet skyldes ikke, at den har noget som helst med akelejer at gøre, men bladene ligner faktisk temmelig meget. Og så blomstrer den allerede nu, altså i god tid før violfrøstjernen overtager scenen.

Blomsterstanden af akelejefrøstjerne er et kapitel helt for sig selv. Noget mere yndefuldt og fluffy skal man da lede længe efter.

Der er så samtidig det gode at sige om akelejefrøstjerne, at den er hårdfør og stabil og aldrig svigter. Slet ikke faktisk, For den sår også sig selv ganske flittigt og dukker op de mest usandsynlige steder for at gøre sit til, at forårsbedene bliver lidt ekstra lækre.

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum ‘Mount Everest’, derefter en – nåja – anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium ‘Purple Sensation’ og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum ‘Cowanii’ og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium ‘Mount Everest’, men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha’ en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa ‘Spring Green’, der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa ‘Formosa’. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa ‘Purissima’.

Prydløg med mange bolde i luften

Så er der fløjtet start for den dejlige sæson for prydløg. Jeg er helt pjattet med de smukke blomsterbolde, der løfter sig over bedene på lange, stive stængler, der svajer let i vinden men ikke er sådan at blæse ud af kurs. Her er det den hvide Allium stipitatum ‘Mount Everest’, der er en klar favorit selv blandt prydløgene her i haven.Den har næsten perfekt runde blomsterbolde sammensat af utallige, hvide blomster, der ligner små stjerner. Meget finere bliver det ikke.Samme trick kan kirgisisk prydløg, Alium aflatunense ‘Purple sensation’ blot med den forskel, at den har lilla blomsterbolde, og at stænglerne er lige knapt så høje.Et nyt bekendtskab blandt prydløgene bevæger sig i en lidt anden boldgade. Neapelprydløg, Allium neapolitanum ‘Cowani’ har meget mere løst opbyggede blomsterstande sat sammen af færre men større blomster.Planterne er ikke så høje, vel 40-50 cm og stænglerne lidt blødere i det, så indtrykket er et helt andet end af de føromtalte slægtninge, men blomsterne er da ikke til at stå for.

Hvide prydløg med raketfart

Billede

Sidste år var der international havemesse, IGA, i Hamburg. Det var en storslået oplevelse i løgsæsonen, der dog blegnede noget senere på grund af den tørre sommer. Men der faldt jeg hjælpeløst for en beplantning med et væld af hvide blomsterbolde dansende i luften over en endnu grøn bund af stauder. Turkmensk prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’ var derefter simpelthen et must. Jeg fik fremskaffet en pæn portion løg, der i september blev lagt behørigt i det staudebed, hvor de hvide blomster dominerer.

Billede

Og nu har jeg lige opdaget, at de kommer tordnende som raketter. Store, kraftige, lysegrønne spirer, der giver næring i rigelige mængder til forventningerne. Forhåbentlig bliver det lige så smukt i Sondrup som i Hamburg.

Billede

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén