Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Allium schoenoprasum

Hjemmedyrkede østershatte og friskt grønt fra haven

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om mit forsøg med at dyrke østershatte i vindueskarmen ved hjælp af en Svampebox fra TagTomat. Nu er det ikke fordi, det tager enormt lang tid, at jeg ikke er kommet tilbage til historien. Det er mere fordi min første portion svampe snød mig og tørrede ud, før de nåede at blive spist. Ikke noget at prale med, men det går altså hurtigt, når svampene begynder at vokse. Sådan her så næste portion ud for tre dage siden.Og sådan ser den ud i dag. De svampe er helt klar til at blive høstet, så nu står den på omelet med østershatte i dag. Udfordringen i svampeproduktionen er helt klart at holde på fugtigheden. Jeg overbruser jævnligt mine østershatte med en forstøver, og lige efter at der er skåret hul i mælkekartonen, har jeg fundet ud af at vande voksemediet ved hjælp af et sugerør ved nærmest at puste vand ind i halmen.Det tegner lækkert med den omelet, for det er også tid til årets måske allermest værdsatte høst i haven: De første sprøde, kraftfulde, græsgrønne stængler af purløg, Allium schoenoprasum, kan plukkes. Det er virkelig smagen af forår 🙂

Et andet sikkert forårstegn er, at skvalderkål, Aegopodium podagraria, har fået ny energi og pibler frem både her og der. De helt spæde skud smager dejligt og krydret, så der ryger en håndfuld med på menuen. Det er ikke nogen driftssikker udryddelsesstrategi at forsøge at spise sig fra senere ukrudtsproblemer, men det kan da altid hjælpe lidt, og så er de friske skud garanteret fyldt med vitaminer.

 

Køkkenhaven er i gang

Det er med ikke ubetydelig fryd, jeg kan meddele, at det trækker alvorligt op til æggekage har på matriklen. Årets første høst af purløg blev andægtigt bragt i hus i weekenden. De friske grønne skud er ikke ret lange, men hvad de mangler i længden, har de så absolut i smagen. Det smager af forår!Purløgene er ikke alene om at være i gang. Buen af vinterløg, Allium ‘Radar’ står som soldater i fin og forårsgrøn uniform. Stikløgene blev sat i oktober og har tydeligvis klaret sig fint igennem vinteren, så forhåbentlig bliver det en lige så god og frem for alt tidlig høst som sidste år.Jeg satte hvidløg samtidig med vinterløgene, og de var meget ivrige efter at komme ud af starthullerne. Det har givet dem lidt frostsvidninger i kanten, men jeg er nu ikke bekymret for, at det går ud over udbyttet. Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået midt i december har også – om man så må sige – klaret ærterne og er nu begyndt at spire lystigt ved foden af deres klatrestativ. Så nu er jeg begyndt at glæde mig ikke bare til sprøde, grønne ærter men også til den meget smukke blomstring, der ses herDet varer heller ikke længe, før køkkenet kan tilbyde rabarbertærte som dessert efter æggekagen. De friske skud er dukket op med deres næsten psykedeliske farver med løfter om snarlige forårsfornøjelser. Herligt med så praktisk en plante som rabarber, der er leveringsdygtig i nogle af årets første vitaminer fra egen have år efter år, uden at man behøver at gøre noget som helst.

Krydderurter i fri dressur

Rumex rugosus-17Stille og roligt er haven ved at genvinde sin status som spisekammer. Krydderurter kommer først, for mange af dem er jo stauder, der skyder frem i jordoverfladen efter vinteren, og faktisk aldrig bliver bedre, end de er lige nu. At nogle af dem så i nogen grad er ude af kontrol, er en anden sag. Det gælder fx havesyre, der ikke kun kommer der, hvor den oprindeligt blev plantet, men også alle mulige andre steder, fordi den sår sig selv temmelig effektivt. Men se lige, hvor fin den er – man kan da i det mindste prøve at spise sig ud af problemet.Melissa officinalis-17En anden krydderurt, der sår sig selv så effektivt, at man fristes til at opfinde begrebet krydderukrudt, er citronmelisse. Men igen, det er svært at være sur, når man mærker den liflige citronduft, mens man går og luger de fejlplacerede nye planter.Allium schoenoprasum-17 Purløgene, der oprindeligt blev sået på en nydelig række, har formået at kolonisere den ene ende af aspargesbedet. Men det er den ende, hvor der er lidt for skyggefuldt til aspargeserne, så det får de egentlig lov til, bare de holder sig nogenlunde inden for rammerne.Aegopodium podagraria-17Hvis der er en plante, der fortjener betegnelsen krydderukrudt – med streg under ukrudt – må det være skvalderkål, der netop nu sniger sig ind på de ydre staudebede og popper friske, lysegrønne skud dagligt. De er et fint tilskud til madlavningen i dette stadie, men det er ærlig talt en uoverkommelig opgave at spise sig ud af det ukrudtsproblem, der truer. Jeg må vist i gang med at luge, så jeg kan få generobret grænserne.

Nye kanter i køkkenhaven

Poa annua-3Med det milde vejr melder lysten sig til at komme ud og i gang. Det er heldigvis ikke noget problem, når man bor på en grusbunke, hvor jorden stort set altid er til at have med at gøre. Jeg må indrømme, at køkkenhaven trænger til en overhaling, så nu blev der i første omgang trukket frøukrudt op efter devisen, det der bliver luget nu, kommer ikke igen og når ikke at sprede frø.Daucus carota-29Jeg er nødt til at indrømme, at der heller ikke var blevet ryddet helt op efter sidste års grønsager. Det blev der nu. De efterladte gulerødder var oven i købet begyndt at skyde igen, men det kommer der desværre ikke flere gulerødder ud af – de giver sig bare til at blomstre smukt, og det nytter jo ikke noget, når det står i vejen for køkkenhaveplanerne.Allium scoenoprasum-25Den gode nyhed er, at det trækker op til årets bedste æggekage. Da der blev skubbet lidt rundt på de visne blade, viste det sig nemlig, at der kan høstes det fineste purløg.Køkkehavekanter-1Den seneste tids bestræbelser på at få skabt et nyt haverum udløste samtidig en kædereaktion i køkkenhaven. For at holde lidt på jorden på det skrånende terræn blev køkkenhaven kantet med stammer fra skoven, da den blev til for otte år siden. Mens egestammerne holder endnu, dekorativt bevokset med svampe, var fyrrestammerne gået totalt i opløsning.Køkkehavekanter-2Men nu var der nye stammer at gøre godt med. Det lykkedes endda at finde en med et passende sving, så stien hen til drivhuset fortsat er intakt. Det er en lavpraktisk løsning uden krummelurer, men når nu man har køkkenhave midt i “skoven”, virker den både logisk og rigtig, fordi den passer ind i den afslappede (og afslappende) helhed.

 

VIP behandling til porrerne

 

Allium porrum-212-1

Der er fuld fart på porreplanterne i køkkenhaven. De små pistlinge, der blev plantet ud midt i april, er begyndt at ligne rigtige porrer. Nu får de en hjælpende hånd, så de kan få ekstra lange, lækre, hvide skafter. Der bliver ganske enkelt muldet jord op om rækken, så planterne kommer til at stå i en jordvold. Porren under jorden bliver hvid, og jo mere, der bliver muldet, jo længere bliver det hvide skaft. Det skal gøres gradvist, for hvis der kommer jord ned mellem bladene, får man knasende porrer på den helt forkerte måde.

Køkkenhave juni15-1-1

Porreplanterne er naboer til diverse andre løg. Der er både hvidløg, skalotteløg, rødløg og ganske almindelige kepaløg, der er godt på vej i køkkenhaven. I modsætning til porrerne skal de absolut ikke muldes, for så kan de finde på at standse væksten. Lige nu bliver der bare fingerluget omkring planterne i rækken, for ukrudtet har meget frit spil mellem løgplanterne, der jo ikke har alverdens blade at skygge med.

Allium schoenoprasum-27-1

Purløg, der er løgenes nære slægtning, står i fint og fornemt flor lige nu. De smukke løgblomster er eminente i buketter, hvor de holder længe, og så er de umådeligt dekorative og velsmagende i fx kryddersmør og dressinger. Inden længe skal purløgene have deres feriekur. Når blomstringen er ovre, bliver de klippet ned til sokkeholderne, for så skyder de igen, og der er frisk purløg, når ferietiden er ovre.

 

Luksus af egen avl

Asparagus officinalis-27

 

Lige nu er aspargesbedet hovedleverandør af luksus grønsager til middagsbordet. Vildt mange giver det ikke, men en håndfuld hver anden dag bliver det til. Bedet kommer hurtigt til at ligne en nedbrændt landsby, mens der høstes, men det gælder jo om at holde produktionen ved lige ved at høste de skud, der dukker op frem til Skt. Hans. Det gør jeg gerne 🙂

Valerianella-27

Der er faktisk også blomster i aspargesbedet nu til at pynte på helhedsindtrykket. Det er vårsalat, Valerianella locusta, der efter at have leveret årets aller første bladgrønsager, nu er gået i blomst. En ualmindelig køn blomstring, hvis jeg skal sige det, som resulterer i et hav af frø, der i noget omfang får lov at sprede sig mellem aspargesplanterne. Hellere det end alt det ukrudt, der er svært at stille noget op med senere på sommeren, når de lange asparges planter gør det til noget af en udfordring at få luget.

Allium schoenoprasum-27

Optræk til blomstring er der også i kanten af aspargesbedet, hvor bestanden af purløg, Allium schoenoprasum, vokser år for år. Det er selvfølgelig ikke optimalt for purløgshøsten, at de sådan giver sig til at blomstre, men smukt ser det ud, og blomsterne er også super gode buketblomster.

Vinbjergsnegl-27

Vinbjergsneglene inspicerer aspargesbedet men forgriber sig her kun på ukrudtet. Værre ser det ud i grønsagsrækkerne ved siden af, hvor en halv række gulerødder er blevet pelset… Hmm, der må vist gensås. Det er lidt lidt hyggeligt at have vinbjergsneglene tøffende rundt, så de er tilgivet – og hellere dem end dræbersnegle.

Forårsvitaminer af egen avl

Allium ursinum-28

Der er ikke meget, der slår denne tid på året, hvor man for alvor begynder at kunne høste lidt vitaminrigt kosttilskud ude i haven. Ramsløg, Allium ursinum, med den lækre, krydrede løgsmag, er en af de planter, der skal nydes netop nu. De lysegrønne blade dukker op mellem påskeklokkerne og er klart bedst, mens de er helt friske. Siden kommer de smukke blomster og afløser påskeklokkerne.

Allium Scoenoprasum-27

Det er også blevet æggekagetid, for purløg, Allium schoenoprasum, myldrer frem og bliver aldrig bedre end lige nu.

Melissa officinalis-28

Om det så er citronmelisse, Melissa officinalis, der ikke engang er blevet klippet tilbage endnu, kan er høstes, lækre, citronduftende blade. Bare det at fjerne de visne blade, knække den gamle top af og luge invaderende græstotter giver citronduftende fingre, man kan glæde sig over længe. Jeg må indrømme, at jeg tit går og nuldrer et par blade bare for at nyde den oplevelse.

Rheum rhabarbarum-1

En af de næste vitaminrige forårsfornøjelser, der er i vente, er rabarber, Rheum rhabarbarum. Det er vildt fascinerende at følge skuddenes kraftudfoldelse, fra de bryder gennem jorden som knytnæver og langsomt folder de sammenkrøllede blade ud, til de står som store bladparasoller, der appellerer til rabarbertærtebagning.

 

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén