De smukke, hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, har længe været en fryd for øjet – og er det for den sags skyld endnu, selv om de så småt er ved at blive grønne. Det er noget af det, der er så godt ved mange prydløg, nemlig at de kan kunsten at ældes med ynde. Som forvandlingskugler bliver de fine hvide blosterbolde til grønne, kugleformede frøstande, der også er en gevinst for bedene, længe efter at blomsterne er faldet. Men sæsonen for prydløg er heldigvis lang, og afløsningen i den blomstrende afdeling har meldt sig. Det er den sjove sort Allium ‘Spider’, der blomstrer i flere niveauer, så blomsterstanden leder tankerne hen på Tivolis fyrværkeri.De enkelte blomster i blomsterstanden er de fineste, purpurfarvede stjerner.I det spiselige staudebed er endnu en Allium sprunget ud. Det er pibeløg, Allium fistulosum, der gør knapt så meget væsen af sig som de overdådige prydløg. Men fine er blomsterne nu – og bladene gør gavn på menuen.Nectaroscordum siculum – intet mindre – hedder dagens sidste løgplante, der dog ikke er en Allium, selv om den vist tidligere har været kaldt det. Noget officielt dansk navn har den ikke, men den bliver ofte kaldt honninglilje, og det er da et navn, den godt kan være tjent med. Her i haven er det en usædvanligt pålidelig løgplante, der troligt kommer igen år efter år og spreder glæde med sine spøjse blomsterstande i lækre afdæmpede farvenuancer.