Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Alchemilla mollis

Junis lækre stauder i sarte farver

Staudekløver, Trifolium pannonicum

Det begynder for alvor at ligne noget i blomsterbedene, hvor stauder, sommerblomster og roser i fællesskab slår farvetemaerne an. I det store, centrale bed, dominerer de lækre, sarte farver, som jeg er så glad for. Hvide, cremefarvede, grønne og sart lysegule blomster klæder hinanden så fint, synes jeg. Her er det for eksempel den skønne staudekløver, Trifolium pannonicum, der ikke bliver smukkere, end den er lige nu.

Sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata

På den skyggefulde side af bedet er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata sprunget ud med en sværm af små, hvide sommerfugleagtige blomster. Det er en spinkel plante, men den er tæt forgrenet, så den udvikler sig efterhånden til en hel staudebusk. Også en af mine favoritter 🙂

Lodden løvefod, Alchemilla mollis

Hvis der er en plante, der er her og der og alle vegne på matriklen lige nu, så er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Jeg har plantet et hav af dem, for de er så gode til at pakke næsten hvad som helst ind i lette skyer af gulgrønne blomster. Jeg tror faktisk ikke, jeg har fundet noget endnu, de ikke passer til. Her er det storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, de smyger sig omkring.

Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’

Dagens sidste staude hører til i den mere aparte afdeling, men jeg er lidt vild med den. Det er en solhat, der har glemt at få farvede kronblade – eller randkroner, som det hedder, hvis det skal være botanisk korrekt. Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’ er navnet på den sære blomst.

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’, den har fundet sammen med i et flot farvespil.

En helt nødvendig bedudvidelse

november1627-2Mens drivhusbyggeriet skrider fremad, er det ved at udløse en længere kædereaktion, der kommer til at forandre haven en del. Den skyldes, at det blå bed kommer til at ligge alt for tæt på det nye drivhus, der er rykket lidt frem i haven i forhold til det gamle.bedudvidelse-16-50Samtidig et andet sted i haven … Det har længe stået klart, at bedet på kanten måtte udvides. Buskene, der blev plantet på kanten for at genskabe et hyggeligt morgenterrasserum, har fået så godt fat, at der næsten ikke er plads til stauder længere. Det går i sagens natur ikke.bedudvidelse-16-51Altså måtte der gang i en bedudvidelse. Det passer perfekt med, at stauderne fra det blå bed skal flyttes, og at der bliver behov for lappegrej til plænen, der hvor bedet er i dag. Nu har jeg skrællet en stak fine græstørv af og fået både jomfruelig jord og græslapper ud af det.bedudvidelse-16-52Dermed kom de løvefod, Alchemilla mollis, der er så fine som kantplanter, til at stå inde midt i bedet. Det er noget rod, så de måtte flyttes ud til kanten. Heldigvis er det jo perfekt vejr til at flytte rundt på stauder.pratia-angulata-5Den søde blåkryb, Pratia angulata, med de små, sart lyseblå stjerneblomster overvintrede sidste år i krukken inde i drivhuset. Men nu er drivhuset der jo ikke, så i stedet er den blevet plantet ud som bunddække under buskene. Den ser da livskraftig ud.bedudvidelse-16-54Desuden kom der så gang i udflytningen af stauderne i det blå bed og i løbet af ikke ret lang tid, kom bedet til at se ud som om, det hele tiden har været der – altså bortset fra, at der ikke er noget ukrudt i den nyindvundne del. Flere bedfusioner venter, så der bliver plads til alle stauderne, og så adgangen til det nye drivhus får et naturligt forløb.

Genrejsning til nedslåede stauder

Spiseligt staudebed-24Ægte blåkant, Nepeta x faasenii, har blomstret flot og længe, men al den regn har været hård ved planten. De lange blomsteraks, der så småt er ved at være afblomstrede, er tynget helt til jorden af vand og blæst, og ser ærlig talt lidt nedslåede ud. Jeg tvivler stærkt på, at de vil rejse sig igen.Nepeta-110Det er en skam, for det vil i høj grad tage pynten af det spiselige staudebed, der ellers tegner så lovende. Så nu får blåkant, der også har lagt sig tungt ind over en del af de andre planter i bedet, så de gisper efter vejret, en tur med saksen. Jeg klipper den ikke helt ned, men  sørger for at klippe over bladpar nederst i planten, hvor er er nye skud på vej i bladhjørnerne. Planen er nemlig, at den skal komme med endnu en blomstring lidt senere på sommeren.Calamintha grandiflora-5Der er masser af blomsterknopper i krydderstauderne i bedet, så det skal nok blive flot. Jeg kan se, at jeg har fået plantet lige lovligt tæt, så der er et par planter, der skal flyttes, hvis de skal have en chance. Omvendt synes jeg, at det er pænest, hvis planterne står tæt og væver sig ud og ind mellem hinanden. Så må de stærkeste styres lidt. Lige nu blomstrer rosenmynte, Calamintha grandiflora, noget så fint forrest i bedet. En perfekt krydderstaude. Det, håber jeg, den har tænkt sig at blive ved med. Ellers må den også have en foryngelsesklipning, så den kan være fin sammen med de andre.Alchemilla mollis-50I bedet overfor det spiselige staudebed har de ellers så fint blomstrende lodden løvefod, Alchemilla mollis, der kanter bedet, også lagt sig ned. De får lige chancen for at rejse sig, når det forhåbentlig snart bliver lidt mere tørt i vejret. Ellers må de have samme tur…

Det hvide bed er grønt

Hvidt bed 16-26Egentlig er det noget sludder at tale om det hvide bed. Lige meget hvor mange hvide blomster, der springer ud, er bedet altid mere grønt end hvidt. Desuden er farvevalget ikke konsekvens hvidt. Lime, creme og endda sart lyslilla nuancer sniger sig ind, så det hele ikke bliver alt for ensformigt.Alchemilla mollis-26En af de rigtig gode ind-i-mellem planter er lodden løvefod, Alchemilla mollis. Den har sådan et fint løv og er tilmed lige begyndt at blomstre med diskrete blomsterstande i en lækker limegrøn farve.Lamium Beacon Silver-26En spændende løvplante, der er god til at understrege, at det hvide bed er hvidt 🙂 er plettet tvetand, Lamium maculatum ‘Beacon Silver’. En effektivt bunddækkende staude med de smukkeste sølvhvide blade. Den er effektiv til det ukrudtsbetonede men rigtig fin der, hvor lysforholdene er utilstrækkelige for bedets andre planter.Astrantia major-26Blandt årstidens hvide blomster i bedet er den sælsomme stjerneskærm, Astrantia major, med de kniplingsfine grønligt hvide blomster.Orlaya grandiflora-26Og her, som i mange af havens bede, står den skønne blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, i fuldt og dejligt flor. Den er selvfølgelig udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven.

Flyttedag i staudebedet

Staudeflytning-37Noget af det fede ved stauder er, at de er så nemme at flytte rundt på, når bedene lige mangler det sidste touch for at blive helt perfekte. Det gør jeg så igen og igen, for det kan vel altid blive lidt bedre 🙂 Det ovale, gule bed blev for et par uger siden udvidet med et ekstra spadestik hele vejen rundt. Det giver faktisk dejlig meget ledig plads, der ikke skal se gabende tom ud ret længe. Først blev fem eksemplarer af lodden løvefod, Alchemilla mollis, der er så gode som kantplanter, flyttet frem i forreste geled, hvor de hører til.Staudeflytning-35Så gik jeg på rov i et andet staudebed, der trænger til en oprydning. Den lækre, lysegule skønhedsøje, Coreopsis ‘Moonbeam’, hører mere naturligt hjemme i det gule bed, så nu har den holdt flyttedag.Orlaya grandiflora-35Ved samme lejlighed opdagede jeg til min store glæde, at en af mine yndlingsskærmplanter, blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, har sået sig selv så effektivt, at der sagtens kunne blive nogle nye planter til det gule bed. De blev selvfølgelig flyttet med.Staudeflytning-36Der skal mere til, før bedet holder op med at se tomt ud, men det skal nok komme. Jeg har masser af sommerblomster på vej, der kan fylde huller ud, og det er ikke så ringe at have en perfekt undskyldning for at investere i et par nye planter – eller syv…

Stauder med smukke smykker

Dicentra spectabilis-34Der er rendyrket gensynsglæde i staudebedene lige nu. Stauderne myldrer frem i jordoverfladen, og havedrømmene om, hvor fedt det bliver lige om lidt, myldrer rundt i hovedet. Også på en dag med ægte aprilvejr. Det betaler sig at gå en haverunde mellem bygerne. Stauderne har fået fine perlesmykker af regndråber, der ikke gør gensynsglæden mindre. Løjtnantshjerte er en af de stauder, der bærer smykkerne smukt.Alchemilla mollis-36Faktisk er der stor forskel på, hvor godt de forskellige stauder lader sig pynte af regndråberne. Det må have noget at gøre med bladets overflade, om de egner sig som regnvejrsplanter eller ikke. Lodden løvefod er en sand mester, når det gælder om at få mest muligt bling bling ud af vandperlerne.Aquilegia vulgaris-34Jeg glæder mig meget, til akelejerne begynder at blomstre, men indtil de gør det, kan jeg sagtens glæde mig over deres forårsløv, der lige nu står som lysegrønne tuer mange steder i haven. Jeg synes, akelejernes blade er ualmindeligt kønne, og akelejer er også fine regnvejrsplanter.

Image-1Alt i alt er der ikke meget som de forårsgrønne stauder, der myldrer frem i det, der for kort tid siden mest lignede en nedbrændt landsby, efter at de visne toppe var blevet klippet ned. Nu begynder det hele igen, og det bliver bedre end nogensinde  🙂 Det er derfor, jeg er så vild med stauder.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén