Haveglæder, tips og tricks

Tag: Akelejefrøstjerne

Nu styrer sommerstauderne det store show i haven

Lige dele sol, varme og vand. Det er den enkle opskrift, der sætter turbo på sommerstauderne, lige som man gik og var lidt trist over, at det er slut med tulipaner for i år. Lidt sjovt, at man nu kan glæde sig næsten lige så meget, til tulipanerne er visnet ordentligt ned, som man for kort tid siden glædede sig utålmodigt til, at de ville springe ud.

Akelejefrøstjerne danser med hvide prydløg

Prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’

Hvor er det bare en dejlig tid lige nu. Der er så mange af mine erklærede yndlingsblomster, der blomstrer på en gang, at det er svært at bevare overblikket over, hvilke der er de virkelige yndlinge. Heldigvis er jeg en rummelig person, så det lykkes mig nogenlunde at glæde mig over dem alle sammen i passende doser. Som nu det her morgenkig lige uden for fordøren. Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, med de lyslilla lampepudser-blomsterskærme har budt de smukke, hvide blomsterbolde af prydløg, Allium stipitatum op til dans i morgensolen. Godt man sagtens kan fotografere i morgenkåbe og træsko 🙂

Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium

Jeg ved godt, at det er violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, der er det store hit i haverne, men jeg synes nu også, at dens fætter, akelejefrøstjerne kan en hel masse. Navnet skyldes ikke, at den har noget som helst med akelejer at gøre, men bladene ligner faktisk temmelig meget. Og så blomstrer den allerede nu, altså i god tid før violfrøstjernen overtager scenen.

Blomsterstanden af akelejefrøstjerne er et kapitel helt for sig selv. Noget mere yndefuldt og fluffy skal man da lede længe efter.

Der er så samtidig det gode at sige om akelejefrøstjerne, at den er hårdfør og stabil og aldrig svigter. Slet ikke faktisk, For den sår også sig selv ganske flittigt og dukker op de mest usandsynlige steder for at gøre sit til, at forårsbedene bliver lidt ekstra lækre.

Akeleje og akelejefrøstjerne bestemmer selv

Det er højsæson for akeleje, Aquilegia vulgaris, og samtidig ruller akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, det helt store show ud med sine store, fluffy blomsterstande, der minder lidt om en gammeldags støvkost. De to stauder tilhører hver sin planteslægt, men er begge med i ranunkelfamilien. Navnesammenfaldet skyldes, som man kan aflede af det latinske navn, at akelejefrøstjernens blade ligner akelejens meget.Både akeleje og akelejefrøstjerne sår ivrigt sig selv, så man kan aldrig være helt sikker på, hvor man har dem. En ret charmerende egenskab, synes jeg, og når de placerer sig helt forkert, er det jo ikke værre, end at de kan luges væk.Den fine lyslilla akeleje er helt sikkert ikke en, jeg har plantet, for den har med stor omhu placeret sig midt i det bed, der bliver holdt i hvide og gule nuancer. Den må hellere blive flyttet, men ikke lige nu, for blomstrene har sådan en lækker farve.Den her fantastiske, næsten sortblomstrede sag har selv fundet vej til køkkenhaven formentlig med nogle frø i havekomposten. Den står pænt og troner i baggrunden, og er som sådan ikke i vejen, så den får også lov at blive stående indtil videre.Den stærkt fyldte, hvide og limegrønne Aquilegia ‘Winky’, er det til gengæld mig, der har bestemt voksestedet til. Jeg havde den i en krukke sidste forår og plantede den efterfølgende ud til genbrug. Det er jeg godt nok glad for nu, for den er utroligt smuk og passer perfekt i det hvide og gule bed i modsætning til den lilla. Er det ikke fascinerende, hvor forskellige sådan nogle akelejer kan være.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén