Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Akeleje

Stauder med smukke smykker

Dicentra spectabilis-34Der er rendyrket gensynsglæde i staudebedene lige nu. Stauderne myldrer frem i jordoverfladen, og havedrømmene om, hvor fedt det bliver lige om lidt, myldrer rundt i hovedet. Også på en dag med ægte aprilvejr. Det betaler sig at gå en haverunde mellem bygerne. Stauderne har fået fine perlesmykker af regndråber, der ikke gør gensynsglæden mindre. Løjtnantshjerte er en af de stauder, der bærer smykkerne smukt.Alchemilla mollis-36Faktisk er der stor forskel på, hvor godt de forskellige stauder lader sig pynte af regndråberne. Det må have noget at gøre med bladets overflade, om de egner sig som regnvejrsplanter eller ikke. Lodden løvefod er en sand mester, når det gælder om at få mest muligt bling bling ud af vandperlerne.Aquilegia vulgaris-34Jeg glæder mig meget, til akelejerne begynder at blomstre, men indtil de gør det, kan jeg sagtens glæde mig over deres forårsløv, der lige nu står som lysegrønne tuer mange steder i haven. Jeg synes, akelejernes blade er ualmindeligt kønne, og akelejer er også fine regnvejrsplanter.

Image-1Alt i alt er der ikke meget som de forårsgrønne stauder, der myldrer frem i det, der for kort tid siden mest lignede en nedbrændt landsby, efter at de visne toppe var blevet klippet ned. Nu begynder det hele igen, og det bliver bedre end nogensinde  🙂 Det er derfor, jeg er så vild med stauder.

Krukkeparade med akelejer

Aqiulegia 16-2Det er blevet tid til et første dejligt gensyn med akelejerne, der lige nu pibler frem i staudebedene med deres kønne løv. Der er vel knapt et par måneder, til de står i blomst, men man kan heldigvis snyde lidt, hvis man er uhæmmet glad for akelejer.Krukkeparade-3Det er nemlig muligt at få akelejer, der er drevet lidt tidligt i blomst i et væksthusgartneri, og de gør det perfekt som krukke planter netop nu. Det blev en god anledning til at få krukkeparaden, der markerer og kanter vejen om til terrassen, frisket op.Viola cornuta-39De sidste vinterkrukker fik følgeskab af hornvioler i to farver. Den næsten sorte er helt fantastisk, synes jeg.Aquilegia-39Det samme er den dyblilla, dobbelte akeleje, der hedder Aquilegia Winky Double. Det er en hel serie af sorter, med forskellige farver men med de meget fyldte blomster i fine kontrastfarver til fælles. Når akelejerne ikke skal være krukkeplanter længere, bliver de plantet ud i haven. De er nemlig også gode som genbrugsplanter, siger erfaringen.

Blidt og blåt til krukkerne

Forårskrukker 16-19I dag er der endnu engang blevet flyttet rundt på krukkerne og plantet nye til. Ved fordøren er der opstået en forsamling med palettens blå, sart gule og cremefarvede nuancer. Let, luftigt og forårsagtigt, synes jeg.Viola cornuta-8Nye for i år er hornvioler, Viola cornuta, i flere farver. Jeg holder meget af hornvioler, for de kan så meget på den her årstid og fås i et hav af farver. Især når man får fat i store, stærke, danske eksemplarer, der bare vil fremad. Jeg foretrækker dem klart for de mere storblomstrede stedmoderblomster, Viola x Wittrockiana, der ikke er nær så elegante set med mine øjne. Der er flere planter i potterne, der nemt kan skilles fra hinanden, når man planter krukken til, så resultatet bliver en pæn og harmonisk helhed i stedet for, at det ser ud som om, der er sat tre potter ned i en krukke.Primula Belarina Amthyst Ice-18En krukke med den lækre meget specielle Primula Belarina ‘Amethyst Ice’ blev det også til. Den er svær at undvære, synes jeg, og heldigvis siger erfaringen, at den kommer igen ude i haven, når den bliver plantet ud senere på foråret.Aquilegia Spring Magic-1De tidlige akelejer i serien Aquilegia Spring Magic passer lige i farveskalaen med den blå og cremefarvede blomster.Forårskrukker 16-20Det vildeste i forsamlingen er dog tulipanbuketten, der nu har stået på bordet ved fordøren i 23 dage i al slags vejr. Det kan man da kalde en holdbar buket.

Blå nuancer i staudebedet

Blues

Endelig er der kommet lidt varme i luften, så der begynder at ske noget i staudebedene. Det gælder fx i det blå bed, der selvfølgelig ikke bare er blåt men også omfatter lilla, violette og purpurfarvede osv blomster. Ikke noget farvepoliti her – ikke for meget i hvert fald – så bliver det bare kedeligt og ensformigt. Det er blandt andet en masse blå akelejer, Aquilegia vulgaris, og de smukke prydløg, Allium aflatunense ‘Purple Sensation’, der danner par i bedet.

Phlox subulata Emerald Cushion-7

Flere steder langs bedets kant er den ultra lyslilla lyngfloks, Phlox subulata ‘Emerald Cushion’ sprunget ud. Jeg er helt vild med den sarte farve, blomsterne har. Lyngfloks er så fin til at kante et staudebed, man skal bare være lidt tolerant, når den forvilder sig ud i græsplænen. Det er ikke noget, plæneklipperen ikke kan fikse.

Corydalis flexuosa Spinners-7

Jeg blev også helt glad, da jeg opdagede, at den meget blå lærkespore, Corydalis flexuosa ‘Spinners’ er sprunget ud. Den har dybest set mest udmærket sig ved sit smukke løv indtil nu, men måske føler den sig efterhånden så godt hjemme her i haven, at der kommer gang i blomstringen. Det håber jeg, for fine er blomsterne og sikke en farve.

Tyvstart på akeleje sæsonen

Akelejekrukker-1

Havens mange akelejer, Aquilegia, står med fine friske skud i jordoverfladen, og det er svært at lade være med at trække i dem for at få dem til at blomstre i en fart. Heldigvis kan man snyde lidt, for det er muligt at få akelejer i blomst i butikkerne allerede nu. De er super søde krukkeplanter sammen med andre forårsblomster i bløde gule og teglrøde nuancer. Selv Skimmia’en fra jul får nyt liv i sådan en forårsgruppering, der har fået tildelt det luneste hjørne af terrassen.

Aquilegia-38

Akelejen er og bliver en af mine yndlingsplanter med de tidlige og helt særlige blomster, der ikke kan forveksles med nogen andre. Der findes et hav af variationer og fantastiske farvekombinationer, men den todelte blomst med en indre og en ydre krans af kronblade og lange sporer, der giver ekstra elegance, går man ikke fejl af.

Aquilegia-39

Her i haven er der rigtig mange akelejer, for hvert forår bliver der plantet akelejer i krukkerne, og de bliver siden plantet ud i haven, når sommerblomsterne kræver deres plads. Desuden er akelejer rigtig gode til at så sig selv, så de gratis planter dukker op alle vegne og må luges eller flyttes der, hvor det er knapt så belejligt. Men de fleste får nu lov at stå.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén