Thalictrum aquilegifolium-29Viol-frøstjerne, Thalictrum delavayi, er blevet vældig kendt og elsket takket være solid medieomtale. Men den nære slægtning, akeleje-frøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, er efter min mening lige så meget et bekendtskab værd. Den hedder sådan, både på dansk og latin, fordi dens smukke løv ligner akelejens.Thalictrum aquilegifolium-27Ellers er det de fine, pudderkvast lignende blomster, der er attraktionen. De svæver som lette, lyslilla skyer over staudebedet på lange, stive stængler, der svajer i vinden. De er langt foran viol-frøstjerne i udspring, for de står i fuldt flor lige nu.Thalictrum aquilegifolium-28I det hvide bed står en helt sart lyslilla, næsten hvid, sort, der selvfølgelig hedder ‘Alba’ på latin. Den er usædvanlig smuk, synes jeg. Der står i bøgerne, at akeleje-frøstjerne skal havefugtig, humusholdig jord, men det er mine eksemplarer åbenbart ikke klar over, for de klarer sig fint på den sandende jord her i haven og kommer igen år efter år.