Haveglæder, tips og tricks

Tag: Agastache anisata Alba

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Sensommerstauder snupper rampelyset

De fleste stauder er for alvor er begyndt at lukke ned for i år efter veludført arbejde. Her er det den hvidblomstrede indianermynte, Agastache anisata, der har blomstret hele sommeren og stadig er smuk, selv om den har skiftet til efterårsfarver og nu står med brune frøstande.Men heldigvis er der også stauder, der har en helt anden årsrytme. Havens sensommerstauder er først lige begyndt at blomstre og står med masser af friske blomster og et hav af knopper. Behøver jeg sige, at de er meget populære her i haven, hvor de stjæler rampelyset nu og sørger for at sensommerhaven ikke har noget problem med at leve op til haven i sommermånederne. Pudeasters, Aster dumosus hybrid, er en af de helt driftssikre og stabile sensommerstauder. Læg dertil en lækker, blålilla farve. Ikke så mærkeligt, at en scorer højt på på popularitetsbarometret. Og jeg ved oven i købet, at den kan blive ved længe endnu.

En anden sensommerblomstrende staude, jeg kom til at investere i sidste år, er pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius. Den blev plantet i sensommeren og flyttet i foråret og har tydeligvis haft et fint med det. Forbløffende, hvor meget en lille plante i en potte kan blive til på bare et år.Pilebladet solsikke er, som det fremgår, en af staudehavens kæmper. Jeg tror, den nærmer sig tre meter i højden, og den er lige begyndt at blomstre med et væld af små, citrongule solsikkeblomster. Helt klart en god investering, selv om den nok i længden kommer til at kræve mere plads, end jeg lige havde forestillet mig, da den røg i indkøbskurven som et vaske ægte impulskøb. Den er stor, den er høj og den fylder, men den har alligevel både ynde og lethed takket være det fine, pilelignende løv, og de talrige små, glade blomstersole.

Nu blomstrer edderkoppeplante og narcistobak

En ny omgang af de sommerblomster, der startede deres liv i vindueskarmen i foråret, er begyndt at blomstre. Forbløffende nok, vejret taget i betragtning. De blander sig med de øvrige planter blandt andet her i det overvejende hvide bed, så helheden stadig ser fin og frisk ud. Heldigvis er den tårnhøje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ikke væltet trods det ret voldsomme vejr, vi har været nødt til at finde os i på det seneste.Narcistobak er en super god plante, når man har lidt rigeligt med bar jord i et nyt bed. De store blade dækker godt, og blomsterne er bare så smukke. Og så dufter de tilmed helt skønt – ikke mindst i aftentimerne. Det er utroligt, at der kan nå at komme sådan en kæmpeplante ud af de bitte-bittesmå frø, men det kan der altså, og jeg har aldrig oplevet, at det er slået fejl.Om morgenen kan blomsterstanden godt se lidt morgensur ud, fordi de enkelte blomster visner ret hurtigt. Men det er nemt at give den en hurtig make-over ved at trække de anløbne blomster af. Der kommer hele tiden friske blomster, så den bevarer sit smukke udseende over en virkelig lang periode.Den hvide edderkoppeplante, Cleome spinosa ‘Helen Campbell’, har også været længe undervejs, siden den blev sået i en bakke i det tidlige forår. Men nu er den første sprunget ud, og flere er på vej. Her mingler den fint med tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’ og den hvide indianermynte, Agastache anisata ‘Alba’. Det bliver så godt 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén