Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Ærteblomst Page 1 of 2

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Indtil nu har de gule og orange nuancer domineret i min skøre skærehave, hvor planterne er sået/plantet i en farvevifte. Men nu sker der også noget i den højre side af arealet, der ikke er helt så begunstiget af solskin som den venstre. (Der er et fuglekirsebærtræ, der har kurs mod en fældning). Her er det stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der blander sig med jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Mulbery Rose’. To sorter med blomster i flødefarvede og rosa nuancer, der klæder hinanden godt.

Russisk hindebæger, Limonium suworowii

Mens min uven rådyret fortsat hærger en del med især gulerodsblomsterne, er der heldigvis kommet pænt gang i den lidt spøjse russisk hindebæger, Limonium suworowii. En lyserød sag, der egner sig godt både til buketter her og nu og til tørring.

Havebuket fra skærehaven

Så nu har jeg for første gang kunnet høste blomster i den rosa del af skærehaveviften. Det er der kommet en lille, hyggelig buket ud af, hvor stolt kavaler møder jomfru i det grønne mellem ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Anniversary’, sommerfloks, Phlox drummondii ‘Crème Brulée’ og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke sommerfloks og har egentlig gået og skumlet lidt over, at planterne falder fra hinanden og ud til siden. Men da det kom til stykket, var der faktisk mange gode stængler fyldt med små blomster i en delikat cremefarvet tone, som jeg synes, passer fantastisk til rosa.
Det er en dejlig fornemmelse sådan at kunne klippe løs til buketter. Måske skal jeg finde en eller anden løsning, så der også fremover bliver en lille skærehave dedikeret til blomsterproduktion, uden at det permanent skal gå 100 procent ud over køkkenhaven. Hmm – der må tænkes tanker 🙂

Duftende ærteblomster udløser krukkerokade

Ærteblomster, Lathyrus Opal mix

Når jeg i øjeblikket går ud af fordøren, bliver jeg ramt midt mellem øjnene, lige der hvor næsen sidder, af en sød og lækker duft, jeg kommer til at smile over hver gang. Det er duftende ærteblomster på et klatrestativ, der forsøder luften på eleganteste vis. Mod sædvane kom jeg til at købe et brev blandede frø i år, for de var mest tiltænkt skærehaven. Lathyrus Opal mix hedder blandingen, der indeholder den cremefarvede Lathyrus ‘Mrs. Collier’, den sart lyserøde Lathyrus ‘Anniversary’ og den tofarvede hvide og lyserøde Lathyrus ‘Painted Lady’. Heldigvis blev der planter nok ud af forspiringen til, at der også blev til en krukke med duftende ærteblomster ved fordøren. Men nu er der så det ved det, at farvemixet er helt forkert i forhold til de blå nuancer, der ellers prægede krukkegruppen. Og da de duftende ærteblomster på ingen måde bliver flyttet, må der en krukkerokade til.

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig – eller måske fortrængt – at der var udsigt til blomster i den søde, lyserøde del af farvespektret. Men sådan bliver det så i årets sommerkrukker: Sødt og lyserødt tilsat grønt og sølvfarvet lige her, hvor ærteblomsternes duft kan nydes både ved passage og ved pauser på bænken.

Der var heldigvis masser af planter i de andre krukkegrupper, der kunne kapres som naboer til de duftende ærteblomster, så ud over lidt slæberi har der ikke været omkostninger ved dagens krukkerokade. Den fantastiske sølvbladede sag i midten er en overvintret Senecio candicans ‘Angel Wings’, der næsten ikke er til at få øjnene – eller for den sags skyld fingrene – fra.

Mikrorose, Rosa ‘LillyRose’

En plante, der matcher temaet sødt og lyserødt perfekt, er den her mikrorose, som jeg simpelthen ikke kan forstå, jeg ikke har set i butikkerne. Jeg er helt vild med den, og den kan mere end de fleste krukkeplanter. Jeg fik den første på en messe i januar 2017 og den næste året efter på standen hos Kientzler, en tysk planteforædler. Den gang var de bittesmå planter i en lillebitte potte, som jeg passede godt på det første stykke tid. Men de voksede fint og stabilt, de har overvintret i krukkerne under åben himmel, og se nu her, hvor fint de blomstrer med mikroroser, der ikke er meget mere end en centimeter i diameter men alligevel fyldte. Jeg er fan 🙂

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Genbrugsgartner med æggebakker og toiletrullerør

Det kan godt være, vejret er koldt og utilfredsstillende, men faktum er, at vi har passeret 1. marts, og foråret må være lige om hjørnet. Et sikkert tegn er, at læggekartoflerne er dukket op i butikkerne, så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, før de ligger og spirer med lange, blege dødningespirer i de mørke og varme butikker.De blege butiksspirer er ikke til noget, for i virkeligheden tærer de bare på læggekartoflens kræfter. Næh, må jeg bede om korte, tykke kraftfulde spirer, der kan tåle at komme i jorden, når den tid kommer. Derfor har jeg fundet æggebakker frem og har sat læggekartofler til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Jeg har vendt og drejet dem, så den ende, hvor der er flest små knopper, de såkaldte øjne, vender opad. Det er jo fra dem, de gode spirer udvikler sig. I år hedder sorten ‘Solist’. En tidlig sort, jeg ikke kender, men det var de poser, der så ud til at være helt friske uden begyndende spiring. Og tidlige kartofler er jo ikke så ringe at have i haven.Ud over at gå og gemme på æggebakker har jeg også på det seneste haft den aparte hobby at samle på tomme toiletrullerør. Men der er mening med galskaben. De høje toiletrullerør er nemlig super gode at så ærteblomst, Lathurus odoratus, i. Frøplanterne kan godt lide at kunne udvikle rødderne i dybden, og det kan de i paprørene. Der er jo ikke nogen bund i sådan et paprør, men når spiremulden er vandet godt op, og røret fyldes, mens det står på et flat underlag, går det fint nok.Et hul på et par centimeter blev lavet med priklepinden, og så var jeg klar til en af årstidens favoritbeskæftigelser, nemlig at så.Det er smart at stille sådan en flok potter lavet af toiletrullerør tæt sammen, for de er jo lavet af pap, og går derfor i lettere opløsning efterhånden. Af samme grund kan de godt komme til at se lidt snaskede ud, men det er faktisk kun en fordel, for det er tegn på, at hele molevitten kan plantes ud i jorden, når den tid kommer. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og toiletrullerørene nedbrydes hurtigt i jorden. Indtil videre bliver de puttet i en plasticpose og kommer ind i vindueskarmen, hvor deforhåbentlig snart begynder at spire.

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Nu skal der produceres sommerblomster

Gennem de seneste uger har glittede frøposer med lovende billeder hobet sig en anelse op, for det kan godt være svært at styre sit – eller i hvert fald mit – frøshoppergen. Undskyldningen er, at der skal være masser af sommerblomster til at fylde de udvidede bede, der er blevet til i løbet af vinteren. Nu er det tid til at så – så må jeg løse problemet med vindueskarmskapaciteten hen ad vejen.Et must her i haven er ærteblomster, Lathyrus odoratus. De store, kuglerunde frø skal lidt ned i jorden, og planterne kan godt lide at have god plads til rødderne, så jeg er ret glad for de her bakker med celler til hver plante. De passer lige til formålet. En blomsterpind er fin til at prikke huller til frøene, så de kommer sådan cirka en centimeter ned i jorden. I år har jeg sået den næsten sorte sort Lathyrus ‘Black Knight’ som jeg var så heldig at få en masse frø forærende af sidste år, og så den gamle sort Lathyrus ‘Matucana’, der har små to-farvede blomster og en helt eventyrlig duft.De øvrige frø fik ikke helt samme VIP behandling men blev bredsået i små genbrugspotter af pladsmæssige årsager. Så må de blive priklet om i individuelle papirpotter i et tidligt stadium, for at der ikke skal opstå trængselsproblemer. Jeg drysser frøene ud oven på den gennemfugtede spiremuld i potterne, trykker dem let til med en finger og fylder et ganske tyndt lag spiremuld oven på. Nu er de kommet ind i vindueskarmen, hvor der bliver kamp til stregen om det nyinstallerede plantelys i vindueskarmen, der ses her, når frøene spirer og kimplanterne får brug for masser af lys.

Rokade i krukkehaven

August1620-3Gulerodsblomsten er væltet, ærteblomsten er udtjent, og krukkegruppen ved fordøren ser i det hele taget lidt trist og træls ud. Det er fjollet, for mange af krukkerne er faktisk fine endnu. Fordelen ved kun at have en slags planter i hver krukke er, at det gør det nemt at rette op på misèren. Man skal bare være lidt hård og likvidere de planter, der ødelægger helheden, i stedet for at tro på, at de kommer igen. Altså tak for i år til gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ og ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Almost Black’.

Cosmos atrosanguineus-35Chokoladeblomst, Cosmos atronguineus, kan til gengæld endnu. Nu fik jeg klippet alle de visne blomster af, så planten kan bruge sit krudt på at udvikle de mange knopper, der heldigvis er på vej.

Hydrangea arborescens Pink Annabelle-1Det, der i virkeligheden udløste oprydningen, var en nyinvestering i den her helt vildt smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. Den ganske særligt lækre blomstrefarve fik mig øjeblikkeligt til at tænke på den slidte krukkegruppe ved fordøren, så den måtte bare med hjem.Sensommerkrukker 1608-1 Dermed skulle der bare to likvideringer, en enkelt investering og lidt omrokering blandt de eksisterende krukker til at puste nyt liv i krukkegruppen ved indgangen. Jeg er ret vild med farvekombinationen rød, næsten sort og lime, der får fint liv af de mange bladplanter i gruppen.

Gulerod og chokolade i krukkerne

Sommerkrukker 16-17Krukkeforsamlingen ved fordøren trængte til en opfriskning i sommervarmen. De fleste af krukkerne klarer sig endnu. Især de mange bladplanter, der indgår i gruppen, er langtidsholdbare. Det er utroligt så meget farve, planter der ikke har blomster, kan sætte på sådan en gruppe krukker. Så de står der selvfølgelig stadig men er blevet flyttet lidt rundt og har fået nyt selskab.Daucus carota Dara-39Det er der opstået nye makkerpar af. For eksempel har jeg lige opdaget, at chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ klæder hinanden super godt. Gulerodsblomst har jeg ikke før haft i krukker, men nu kan man få dem som potteplanter, og så er det jo helt oplagt at få afprøvet.Phygelius capensis-1Et andet godt naboskab er opstået mellem den nytilkomne, blegrøde kapfakkel, Phygelius capensis, der bare ville med hjem fra et havecenter forleden, og den rødbladede Heuchera.Lathyrus odoratus Almost Black-7Øverst troner den næsten sorte ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Almost Black’ stadig. Den er blevet lidt bleg i bunden, men det skal gulerodsblomsten nok dække for, når den lige er faldet til i gruppen. Desuden har ærteblomsterne fået lidt ekstra gødning og en sommerklipning, så de forhåbentlig holder sig friske, blomstrende og ikke mindst duftende længe endnu.

Duftende velkomst

Lathyrus odoratus-45Duften af ærteblomst må være en af de lækreste blomsterdufte der findes. Lige nu blomstrer den ret spektakulære næsten sorte ærteblomst, Lathyrus ‘Almost Black’, lige uden for fordøren, så uanset om man går ud eller ind, bliver næsen ramt af et dejligt duftstrejf. Der skal dagligt holdes justits med ærteblomsten og den klokkeranke, Cobaea scandens, der er på vej på nabostativet. Især klokkeranken har svært ved at holde sig til sit eget klatrestativ og er både her, der og alle vegne.Lathyrus odoratus-48Det gælder også om at være lidt vaks med saksen nu og få klippet de afblomstrede blomster af, så planterne ikke skal bruge krudt på at udvikle bælgene. Det er meget bedre, at de bliver ved med at producere blomster.Lathyrus latifolius-47Endnu en ærteblomst er stærkt på vej i det hvide bed, der er placeret nærmest fordøren. Det er stauden flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, der hvert år diverterer med et hav af smukke, snehvide ærteblomster i en dejlig lang periode. Der er kun en negativ ting at sige om den. Den dufter nemlig slet ikke.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén