Helt Hen i Haven

Stuearalie og dværgpapyrus ved spejlbassinet

Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.

Stuearalie, Fatsia japonica

Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.

Dværgpapyrus, Cyperus prolifer 'Cleopatra'

En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer 'Cleopatra'. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet...

Slangeskæg, Ophiopogon planiscapus

Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn - eller vintersort - staude.

Lægeverbena, Verbena officinalis 'Bampton'

Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis 'Bampton'. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea 'Revolution Blue' fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia'en her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved