Stuearalie, Fatsia japonica, er som navnet mere end antyder almindeligvis at betragte som en stueplante. Men faktisk viser det sig, at den eksotiske plante, der findes vildtvoksende i det østlige Asien, kan en del mere end være stueplante.

Stuearalie, Fatsia japonica, i det eksotiske hjørne

I foråret 2020 indviede jeg mit planteeksperimentarium i det eksotiske hjørne af haven for at teste, hvad der egentlig kan klare sig på et lunt sted i det østjyske. Blandt forsøgsplanterne var netop stuearalie, der hermed blev ophøjet til havearalie. Alt var godt, og den voksede og voksede hen over sommeren og trivedes tydeligvis glimrende. Men så blev det jo vinter for første gang i umindelige tider i foråret 2021, og det var med nogen angst og bæven, hver gang jeg gik ned for at tjekke, hvordan det gik i hjørnet. En del af eksoterne klarede ikke skærene, der bød på tocifrede minusgrader i perioder. Også min stuearalie så ret medtaget ud, da det omsider blev forår. Men miraklet skete alligevel. Da temperaturerne steg, begyndte den at vokse igen, og nu står den nok så strunk og fin og ser helt forårsagtig ud med sine blanke, lysegrønne blade.

Stuearalie i blomst i drivhuset

Men ikke nok med det. Jeg har nemlig også eksperimenteret med stuearalie som drivhusplante, og det er den helt genial til, hvis man drømmer om grøn og frodig drivhusstemning. Dette eksemplar af en drivhusaralie med broget løv klarede sidste vinter i fin stil i sin krukke i det uopvarmede drivhus, og se nu her, hvad jeg lige har opdaget. Sørme om ikke den står der og blomstrer nok så kækt. Det var simpelthen dagens gode overraskelse midt i en løvfaldstid.

Stuearalie og oliven til overvintring i drivhuset.

Det er dejligt, at der er planter, der kan skabe grønne rammer i drivhuset, selv om det er vinter. Nu får oliventræerne selvskab af stuearalierne, og efter at hele flokken klarede sidste vinters mange minusgrader lige her i drivhuset, er jeg ikke længere helt så pylret og bekymret for dem, som jeg har været.