Helt Hen i Haven

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Indtil nu har de gule og orange nuancer domineret i min skøre skærehave, hvor planterne er sået/plantet i en farvevifte. Men nu sker der også noget i den højre side af arealet, der ikke er helt så begunstiget af solskin som den venstre. (Der er et fuglekirsebærtræ, der har kurs mod en fældning). Her er det stolt kavaler, Cosmos bipinnatus 'Pink Popsocks', der blander sig med jomfru i det grønne, Nigella damascena 'Mulbery Rose'. To sorter med blomster i flødefarvede og rosa nuancer, der klæder hinanden godt.

Russisk hindebæger, Limonium suworowii

Mens min uven rådyret fortsat hærger en del med især gulerodsblomsterne, er der heldigvis kommet pænt gang i den lidt spøjse russisk hindebæger, Limonium suworowii. En lyserød sag, der egner sig godt både til buketter her og nu og til tørring.

Havebuket fra skærehaven

Så nu har jeg for første gang kunnet høste blomster i den rosa del af skærehaveviften. Det er der kommet en lille, hyggelig buket ud af, hvor stolt kavaler møder jomfru i det grønne mellem ærteblomst, Lathyrus odoratus 'Anniversary', sommerfloks, Phlox drummondii 'Crème Brulée' og gulerodsblomst, Daucus carota 'Dara'.

Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke sommerfloks og har egentlig gået og skumlet lidt over, at planterne falder fra hinanden og ud til siden. Men da det kom til stykket, var der faktisk mange gode stængler fyldt med små blomster i en delikat cremefarvet tone, som jeg synes, passer fantastisk til rosa.
Det er en dejlig fornemmelse sådan at kunne klippe løs til buketter. Måske skal jeg finde en eller anden løsning, så der også fremover bliver en lille skærehave dedikeret til blomsterproduktion, uden at det permanent skal gå 100 procent ud over køkkenhaven. Hmm - der må tænkes tanker 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Stolt kavaler møder jomfru i det grønne”

Smuk smuk sommerbuket

Virkeligt god kombination. Smukt.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved