Helt Hen i Haven

Støtte til stauder med særlige behov

Sanguisorba officinalis Pink Tanna-18Havens stauder kommer drønende op af jorden med raketfart i øjeblikket.Det gælder for eksempel den dejlige lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis, der har til opgave at hænge en let og lyserød sky af blomster op over det pink staudebed. Sidste år blev skyen desværre en kort fornøjelse, da et voldsomt regnvejr på det forkerte tidspunkt fik stænglerne til at lægge sig ned til alle sider.Staudestøtte-17Det skal ikke gentage sig, så i år har jeg forberedt mig grundigt. Der er tørret pilegrene til staudestativer hen over vinteren, og de smarte staudespiraler er kørt i stilling. Staudespiral-2Det kan forekomme fjollet, at etablere staudestøtten allerede nu, og det ser spøjst ud, når spiralerne som ufoer svæver over bedet. Men så er de klar, når stauderne vokser til og helt automatisk vokser ind i støtteanordningen, så det kommer til at se naturligt ud. Til den tid kan man ikke se støtteanordningerne. Det er i hvert fald planen. Stadespiralerne har et kort metalspyd, men selve spiralen kan også monteres på en bambuspind, hvis spydet ikke er langt nok.Staudestøtte-18En anden staude, der notorisk vælter ud til alle sider ved den mindste modgang, er den lækre, cremegule kløver, Trifolium pannonicum. Men nu har den fået et lille, uhøjtideligt pilestativ at støtte sig til. Pilegrenene er bare stukket i jorden og et par stykker flettet ud og ind mellem dem. En enkel og hurtig løsning, der ser hyggelig ud, indtil kløveren skjuler den.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Støtte til stauder med særlige behov”

Ja det er med at være ude i god tid med stativerne, så det kommer til at se så naturligt ud som muligt, de ser gode ud dine spiraler, jeg har ikke helt fundet min foretrukne endnu, måske fordi der ikke er en der passer til alle planter.

Hej Jeanett
Der er jo heldigvis mange muligheder 🙂 Spiralerne er ret smarte, fordi planten faktisk ogsÃ¥ kan “skrues” ind i dem, hvis man er lidt for sent ude med støttepædagogikken.
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved